Er vi ikke fine? Nu er vi fem dage gamle. (bedre billeder følger ....)

Gråstribet og hvid han. Førstefødt.

Grå og sort han.

Rød han. Midterbarnet. Størst (en rigtig klump!).

Sort og grå hun. Mindstebarnet - og kun grå på ben og hale.

Sort og grå hun.

Hvornår var det nu vi afskaffede dødsstraffen i Danmark? (klik på overskriften for at læse artikel)

Der har været lidt for mange sager i løbet af de sidste par år, hvor politiets brug af tjenestepistol har rakt langt ud over 'rimelig magtanvendelse'.

En psykisk syg mand i en 7-11, og nu en flok rødder og børster i en stjålen bil.

Som jeg har læst sagsreferater i samtlige landets aviser er der tale om henrettelse på åben gade. Laredo-rettergang. Bananrepublikmetoder.

Det kan sagtens være, de to betjente ikke mente manden i bilen fortjente at leve - men det er nu engang ikke deres afgørelse. Vi HAR faktisk et retssystem her til lands, selv om AFR, SE, PK og konsorter gerne så det afviklet - og vi har ikke henrettet efter civil straffelov siden 1892, hvilket jeg godt synes vi kan være stolte af. Det korte særlovsefterspil ovenpå besættelsen var netop frugten af mentaliteter som AFR, SE, PK og konsorter, og fik kun lov at eksistere i fem år. Gudskelov.

Vor siddende regering (og især dens uduelige støtteparti) har jo så travlt med at kræve eds- og løfteaflæggelser til højre og venstre, men især af muslimer når de søger statsborgerskab eller valgbarhed.

Jeg kunne forbandet godt tænke mig en edsaflæggelse indenfor politiet, hvor man sværger, at man KENDER retsplejeloven, at man GODT VED Københavns gader ikke er scener i amerikanske TV-serier, samt at man ER HELT KLAR OVER, at dødsstraffen blev endeligt afskaffet for længe siden.

Hold da kæft hvor skulle de to skydegale løgnhalse skamme sig.

God mad tager tid ....

Sådan en her sætter jeg over i morgen aften:

http://www.banlieusardises.com/delices/archives/000358.html

- så er der supermad hele week-enden! ... for jeg fandt dåser med 1 kg canard confit til købs på vejen hjem!

Dyb koncentration om små huller

Det er svært at forestille sig et rum med 16 kvinder henligge i nærmest dødlignende tavshed, ikke?

Nixen bixen - det handler bare om den rette udfordring.

For disse 16 handlede det om Shetlands-kniplingestrik - og selvom de ikke var 100% tavse hele tiden, var de altså stille. De strak så det knagede i fingrene, og de obligatoriske strækøvelser med mellemrum krævede af og til overtalelse ;o)

Nogen havde så mere taleoverskud end andre .... og en knasende tør humor.

Andre var, kunne man se, ikke vant til at koncentrere sig så dybt at omverdenen forsvandt. Til gengæld fik alle så lært, at det er helt legitimt (og af og til at anbefale!) at bande stygt og i flere led, når man opdager en fejl.

Nårh ja, og så -

- fik Ninjai forresten fem killinger i går. 4 grå/sorte (en af dem har hvide tegninger også), og én rød. To hunner og tre hanner. Alle med 'tommelfingre' på forpoterne og én ekstra tå på bagpoterne, så det lader til at være et dominerende træk hos Ninjai. Alt gik som det skulle, og mor og børn har det godt.

Rune er blevet 'bedstefar'.

*moderligt heksefnis*

Dagens lille positive - og et spørgsmål

Fik lige en linje ind med dagens morgenlydbog:

He was thrown like a teddy in a tantrum

Moralen er: læs aldrig Christopher Brookmyre i oversættelse.
Originalsproget er fænomenalt - den linje kommer jeg til at gå og
alliterationshygge med meget længe.

Dagens spørgsmål (til alle der
kender noget til lokomotiver):

Når nu DSBs store godsslæbere partout
skal spille en stigende skala når de sætter i gang, hvorfor skal der så absolut
være to falske toner midt i forløbet??????
Når ens gehør nærmer sig det gode er det nok til at få kindtændernes rødder til
at hoppe!

Åh, det var dejligt - alt det udenoms først!

Når man er hardcore strikker, gør man det alle steder. Er man på vej til strikkefestival, skal man bare lytte efter lyden af knitrende pinde når man vil have medrejsende, som skal hele vejen. Gavstriks udsendte kontingent (eller en del af det) sad i vogn 12 til Esbjerg.

Færgetur og pisregn, en lille kuling så man rigtig lagde mærke til regnen - Fanø sagde velkommen, og man sad der og bandede i det stille håb at vejret ville oppe sig.

Det gjorde det.

Sønderho var lige så dukkehusfrilandsmuseumsidyllerisk som det plejer at være -

- og ham her sad der endnu hvor han plejer at sidde -

Her boede jeg, hos fru Ruth som var så sød. Vinduet til højre med den lyserøde pelargonie, og de andre vinduer fyldt med rosengeranier. Duftende dejligt.

Udsigten fra min halvdør i gavlen, når jeg stak udenfor for at ryge. Der var også en kat, men hun ville ikke fotograferes.

Så en fodtur ovenpå togrumlen - for at genopleve byen, og se de steder jeg skulle undervise. Det er en uges tid for tidligt til sort sol, men stærene var i færd med at samles. Sådan et stæretræ larmer værre end en bodega fuld af drukmåse!

Den gamle skole. Lige under klitten og med lyden af havet i ørerne hele tiden.

Her var de fleste indkvarteret. Udsigt, høj høj himmel -

- og et højt-humør-møde med en gammel ven der er kommet lidt mere ovenpå igen. Det var næsten allerbedst at se!

Damer bliver så smukke når Moder Natur hiver den dramatiske pensel op af lommen -

- og sender solen i seng med en vis pondus. Vi stod bare med åben mund og kamera allesammen.

Hvilke andre steder kører bybussen en tredjedel af sin rute på stranden? Og har stoppesteder to steder i marehalmen?

Der kommer mere om alle menneskerne og alt garnet - men dether er kun lige om Fanø, for fanø.

Søndag sejlede jeg hjemover i den blå time, der var som at sidde i et middelalderhelgenskrin fra Limoges. Man sugede blå ind gennem både øjne, hud og sjæl. Jo Banks burde have spillet til, så blåt var det.

Afsted det går!

Kan I høre jeg vinker?

Om tyve minutter og to kopper kaffe drager jeg til Fanø. Cykelvognen er blevet til bagagevogn med en stor kasse - det er undervisningsmaterialet. Rygsækken er pakket (og jeg har husket tandbørsten), der er ladet batterier til kameraet, og jeg glæder mig til en intens uld-weekend.

De som jeg ser om nogle timer: Det bli'r GODT! De som bliver hjemme: Kan I hygge jer stort?

Forslag til ny olympisk disciplin

10 meter badeværelsessprint MED spand. Diskvalifikation hvis man spilder eller glemmer spanden.

- og så er alle glade ...

Tora elsker, når der spændes sjaler op. Den kombinerede duft af uld og lavendelsæbe er simpelthen uimodståelig, synes han. Det går lige, når det er det overstørrelse hap shawl som er missernes sofatæppe -

- men når det er tantens seneste flyvende tæppe ryger han altså ud.

Pædagogfarvet varme!

Her hænger det så og tørrer - et Færøsjal i overstørrelse, med tilføjet flæse, og i det vi let drillende kaldte "Hindholmfarver", da min mor gik der i midthalvfjerdserne.

En selvkomponeret hulmønsterbort af selvknuder i hjerteform. Det er blevet dejlig varmt, i alt fald.

Snuden frem i skafterne fra morgenstunden

Ovre hos Madame diskuteres der duftes evne til at bringe minder frem - og som jeg plejer at sige, det mest fascinerende kommer boblende op i kommentarerne.

Jeg har af og til svært ved det der med lugte som hukommelsestrigger, for jeg er mere en lyd/billedhusker. Eller en lyd/billedassociationsnoget. Er det det med de inverterede hjernehalvdele hos os isbjørne? Måske ....

Men nogen lugte/dufte er der da i kramkisten, meget ofte associeret med parfume. Måske fordi der er så få jeg kan lide? Vent Vert er den absolutte favorit, men den sælges slet ikke i DK mere. Næste gang nogen skal til Paris har jeg lige en bestilling at afgive! White Linen er dejlig og let. Cool Water i herreudgaven. Den slags dufte, også fordi jeg ikke føler jeg kan lugtes på ti sømils afstand i modvind - og slet ikke er en blomsteromvunden stakitstav.

På linje 15 sad der her til morgen en dame, der må ha taget brusebad i Samsara! Og hendes hud må have været af typen der reagerer meget stærkt med musk- og træduftene i parfumen, for hold da helt næseklemme hvor den var slem. To stoppesteder længere fremme stod én på, som brugte Poison ... og så var der gudskelov kun ét stop tilbage før jeg skulle af. Stakkels chauffør, som skulle sidde i den 'boudoir og gammel røgelse'-møf????

Mit hår hørmer stadig af ambra og sandeltræ. Og jeg var med vilje aldeles uparfumeret i dag. *suk*

Højdepunkt af fredagsstemning

I den ene ende af perronen hang månen fuld og uvillig til at gå til køjs -

- og i den anden ende hang solen med måsen i horisonten og ville op!

Da arbejdsdagen var slut var der klingende klezmer på Kgs. Nytorv - og de gutter her var gode! Så gode at selv arbejdstrætte fødder smådansede det sidste stykke hen til bussen.

Lyt selv!

Efter indtagelse af mad og kaffe insisterede Tora på sin aftentur. Han er begyndt at bønne op om aftengåtur med sine mennesker omtrent som om han var en lille hund!

Denne gang fik vi selskab af Flint og Paddington, som også holder meget af en lille gåtur. Ned til domhuset, rundt om kirken, et sving gennem Slottensgade og Rosenstræde, og hjem.

Sæføli krydret med små pauser, hvor man skal nusses på maven ...

Bedst som man tror man er positiv (klik overskriften for at læse)

- så skal omverdnen nok tage illusionerne fra én!

Godt nok ved jeg af bitter erfaring, at intet er så hensynsløst som fransk småborgerlighed (selv engelske aristokrater er rene amatører i sammenligning) - men så langt ned kan man simpelthen bare ikke gå i behandling af sine medmennesker!

Ti positive

• Bussen til stationen kørte til tiden

• Toget var ikke forsinket

• Der var ingen der skubbede ved busterminalen på Hovedbanen

• Chaufføren på linje 15 kørte glidende og hensynsfuldt

• Hende med gratisaviserne besvarede et høfligt "Nej, tak" med et stort smil

• Det regner ikke

• Der var mælk til kaffen i kantinen

• Lige nu skinner solen

• Der ligger spændende opgaver og venter

• Vi gider ikke brokke i dag (ikke endnu, i alt fald)

Goebbels holder endnu (selvom han var et dumt svin)

Han sagde nemlig engang: "Gentag en løgn ofte nok, så vil folk tro på den."

Normalt forestiller man sig så en vis langtidshorisont, ikke? Man tænker ikke på bare få små uger.

Det hele var vel egentlig agurketidsævl. Den slags brok, som under mere travle omstændigheder aldrig ville få så meget som en spaltemillimeter - men nu var det sommer og ferietid, og så var der plads. Plads til, at svenske mandlige forfatteres brødnid og misundelse fik rum overfor deres kvindelige kolleger. Sjældent er så meget smålig vitriol vel hældt ud over så mange spalter, også i danske aviser.

Og så læser man i dagens online-Politiken følgende svada i en anmeldelse:

Fra Bridget Jones’ dagbog til den hjemlige kloning Nynne, ligesom der vist i
øjeblikket er én svensk krimidronning og hele elleve prinsesser, der poster
stort set identiske og højst halvgode femikrimier ud på markedet. Og fred være
med det, verden kan da altid godt trænge til en skylle østrogen, også selv om
den litterære kvalitet ofte er nok så middelmådig.

Jamen nu må alle smådyrs beskytter sig da forbarme - har det ikke krævet mere end to ugers udgydelser at slå fast, at kvindelige forfattere ikke magter deres metier? Eller skyldes svadaen mon at det er en mand, der anmelder et værk af en mand, som handler om ensporede mænd? Eller at samme anmelder ikke husker at lære af fortiden, såvel som af Goebbels? Han har i hvert fald lært det Gustav Wiedske let nedladende, ringeagtende tonefald til perfektion. Et gæt? Han er ikke så gammel ....

Jeg ville jo mene, at der er masser (mange flere!!!!) mænd der skriver middelmådigt eller ringere. Masser af mænd, der har fået eget kogende testosteron galt i halsen og mener at det er den ultimative undskyldning for at skrive noget hø. Tænk bare på så fornemme eksempler som Dan Brown, Tom Clancy eller B.S. Christensen?!?!?! Himlene skal vide at der er masser af chick-lit jeg ikke gider, men der er endu mere pik-lit jeg ikke kan holde ud!

Det ville være langt mere konstruktivt at begynde at take om kvalitetskriterier i litteratur i det hele taget. Hvis man begynder at sortere på kvaliteten fremfor på kønnet, er der eddermame mange mænd, der pludselig kommer ud på en litterør vandrutchebane - og så skal I bare se tudefjæs!

Men allermest er jeg skuffet over, at i alt fald den løgn var så kort tid om at hænge fast hos de mandlige anmeldere. Skuffet, men ikke overrasket!

Skærsild? Ingen trussel .....

Tanten har ikke haft en god uge (eller to). Ved I hvor jeres trigeminusnerve sidder? Nej? Så kan I læse om den her.

Jeg har haft fuld føling med min - i venstre side af ansigtet - i næsten to uger. Med samtlige forgreninger fra isse til hagespids. Kodimagnyler og stædighed. Scanning, ørelæge og hele svineriet.

Og så skyldtes det hele en lille betændelseslomme ved EN rod af en visdomstand ...

Så blev jeg så meget klogere og en tand fattigere i ordets bogstaveligste forstand. I morgen går jeg på arbejde igen.

En naturhistorie på opfordring af Madame

Vores første trefarvede kat hed Piv. Navnet fik hun, fordi hun aldrig fik lært at mjave ordentligt, hun beholdt sit killingemiv i alle sine ti leveår.

Hun var en måned ældre end Sammy, og de tilbragte meget tid sammen i hans vugge som spæde. Da han blev lidt ældre viste hun sig at være mere reserveret, og vill ikke snakke med nogen med mindre hun selv kom og bad om kontakt.

Og nu til selve historien:

Vi har mange fuglekasser i kvarteret, hovedsalig befolket af stære og solsorte. Takket være vores vane med at lade køkkendøren stå åben i varmt vejr, fandt fuglene lynhurtigt ud af at der stod en skål med fugleegnet mad inde på køkkengulvet. De lærte også hurtigt at holde øje med den trefarvede hyæne inden de fouragerede ... men enkelte vakse fugle nåede at få tre kuld på vingerne i en god sommer takket være Brugsens billige kattemad. Solsortene begyndte efter et par år at tage ungerne med ind og vise dem madskålen når de kom på vingerne - og så viste det sig, at Piv ikke jagede ungerne. De voksne var hun skånselsløs overfor, men ikke ungerne. Som det kan ses på billedet, har de endda lejlighedsvis delt madskålen i skøn samdrægtighed.

Jeg TROR, det skyldes solsorteungers instinkt for at sidde bomstille når de føler sig truet, at hun lærte at lade dem være i fred. Der er ikke megen sport i at jage en fjerbold der bare sidder stille og lader sig æde, vel?

Jeg VIDSTE, det ikke kun var mig ... (klik for at læse artikel)

Nu har vi rygere i år og dag måttet høre på at vi stinker af røg. Det er til at leve med ...

Efter at DSBs tog er blevet røgfri, har vi så konstateret, at ikke-rygere stinker. Det har lejlighedsvis været som at træde ind i en bokseklubs omklædningsrum at komme gennem et ikkerygertog. Er det mon fordi ikkerygerne er så forblændede af egen glorie, at de ikke selv kan lugte det?

Nu er det så dukket op at diverse barer OGSÅ stinker af ikkeryger.

Det er da godt at jeg ikke drikker til hverdag!

Opskrift på en glad hankat:

Strik en mus!

- ingen blod og snask, men masser af legeglæde.

Ti minutter senere kom han hjem med en fugl ....