- men der har været så meget, som der jo er en gang imellem.
Først og fremmest (eller størst, alt efter vinklen) en historie fra de varme lande:
En måned før pinse stod der pludselig en fremmed gammel mand i min dør og spurgte, om jeg havde mod på at hjælpe ham. Han kommer fra Sverige, har boet i Danmark i mange år, og skulle på pinsebesøg hos familie og venner på barndomsegnen - men tiltroede ikke sig selv den lange køretur alene. Ingen af hans venner havde tid, helbred eller ork til turen. Indkvartering hos venner og familie, ingen rejseudgifter ud over smøger, og en pinseferie i Västergötland, nærmere betegnet egnen omkring
Töreboda.
Den måtte jeg lige gumle på, for sådan ud af det blå, fremmede mennesker og sårn ... men når man nu mener at man får det ud af verden som man putter i den, og hvo intet vover og så videre. Jeg sagde ja til at tage med, for hvor galt kunne det gå? Det blev en tur af de rigtig gode!
- med indkvartering à la Emil fra Lönneberg! Jeg boede med de flotte vinduer på første sal og udsigt over mark, skov og fugle. Der er noget helt specielt over gamle mennesker, som med stolthed bor i det hus de er født og opvoksede i, og som har været familiens i mange generationer.
Sluserne ved
Hajstorp. Götakanalen går altså gennem en del ganske pænt landskab hist og pist!
Et smut til naturreservatet i
Tiveden, her med udsigt over søen Stora Trehörningen. Hvis der ikke var buler på landskabet omkring Töreboda, var der det til gengæld her!
Der er noget lettere intimiderende over stenblokke på højde med én selv, som er dumpet af isen. Man blev ved med at forvente at se en af
John Bauers trolde komme tittende frem mellem klipperne. Her gik vi en tur som Erik og Göran huskede fra deres yngre dage som en halvtimestur, med grotter og sjældne blomster osv. De to herrer havde bare glemt, at man ikke springer som en gemse over klipper og trærødder når man er nået op over de 75 ... så halvtimesturen tog 2½ time, og krævede en del kaffe og ostemadder bagefter.
Et tit ud over Falköping i gråvejr - faktisk det eneste dårlige vejr vi oplevede. Ellers var det strålende sol, let brise og temperaturer over 25 grader.
Summasummarum:
Man FÅR det ud af verden man putter i den. Hjælper man et medmenneske, får man en forlænget weekendtur med oplevelser man ikke havde mødt ellers. Man får mødt mennesker, som man ellers aldrig ville have truffet (og får en indføring i dialekt og øgenavnsskik i det hjørne af verden). Man får set nye steder på andre måder end den sædvanlige.
Det var rart. Ninjai var sur da jeg kom hjem, og gutterne havde storhygget sig. Jeg skal bare lige ha' repareret min kattekarma.
- og der var både Vølve og båd!
Kædedans i det grønne til drejelire og bombarde -
- og man trak i baggrunden når man blev for anakronistisk (briller og tobaksrøg ... ).
Tanten i fruerhue og hoveddug. Resten af dragten kommer der billeder af i morgen.
Efter alt det hedenske gik vi i fakkeltog til Sankt Povls kirke for at få næste trin og endnu en mundfuld historier og musik -
- men der var skam også musik undervejs!
