Ud af støbeskeen

Sådan.

Den halve A4-blok var som sædvanlig godt givet ud - den passer som skrædderstrikket til en str. 50.

Bedst af alt: Der er ingen magt på jorden, der kan få mig til at se smal og smækker ud - men kilerne og langsstriberne giver en fin silhouet set bagfra.

Samt den er lang nok til at dække diverse hærg fra den almindelige entropi ;o)

Halskanten i brug. Høj nok til at være lun på en kold dag, vid nok til at man ikke kogsveder lige med det samme. Absolut en vigtig faktor for os, der stille sniger sig ind på klimakteriet ;o)

Og her ses den i nærbillede. Man ser tydeligt belægningen, der dækker trevlerne fra opklipningen.

Så mangler vi 'bare lige' at omsætte de krusedullede notater til brugbar opskrift i fire størrelser ... *støn*

Men allerførst: Den ender i farvegryden. Alt det der gule er ikke noget jeg har det godt med! I morgen skal (blandt andet) bruges på at starte en kalk/zinkkype op til noget mere indigo, så der kan den passende få sig et grundigt bad. Tror det vil give en flot marineblå/grøn kombi, som jeg nok vil være mere hjemme i.

Trøje i støbeskeen, kapitel 3

Så langt, så godt. Alt undtagen halskanten er strikket, der er vejet og vasket (512 gr før vask), ender er hæftet, og vi er klar til det væsentlige.

Det er ikke farligt at klippe op, når man bare husker sine maskinstikninger.

De fleste bøger anbefaler to lige sømme med en halv maskes mellemrum. Jeg foretrækker én lige og én siksak, især når det er en halsudskæring som skal kunne holde faconen.

Det er også et godt fif at ri sin halsudskæring ind med en tråd i kontrastfarve til at sy efter. Tråden bliver alligevel skjult bag en belægning, og er en god hjælp.

Sådan. Klippet i begge ender ;o), og klar til halskant.

Beklager billedkvaliteten - dårligt lys og sårn - men princippet når man vil undgå at skulle sy alt, alt for meget - eller undgå at skulle samle masker op to gange - er at samle sine halsmasker op med dobbelt garn. Så har man automatisk masker til både belægning og egentlig kant, ikke? Når man altså får skilt dem ad ... hvilket man gør ved at strikke den ene tråd og smutte den anden over på en ekstra rundpind til senere forarbejdning.

Dovenskaben længe leve ;o)

Trøje i støbeskeen, kapitel 2

Så mangler kun det sidste ærme, og faconen begynder sandelig at ligne præcis det, jeg havde tegnet og regnet mig frem til.
For en matematiktumbe som mig er det en lige stor oplevelse hver gang jeg kan sige "Det kom sgisme til at passe!"

Halsudskæringen målt ud og riet ind. Jeg foretrækker rund hals frem for originalens dybe V, især når det er noget jeg skal holde varmen i om vinteren.
Her skal så laves både belægning til at dække opklipningen samt en halskant i påfuglemønster. Jeg har en MEGET nørdet ide til at lave begge dele på én gang, så der ikke skal sys så meget.

Her ses fordelingen af kilerne. Ikke 100% symmetrisk (det ville være meget kedeligt) - men symmetrisk omkring midteraksen hvad farvefordelingen angår. Der bobler allerede en idé om at lave de lige stykker ensfarvede og kilerne smalstribede i alle resterne af 8/2 ...

Jeg havde beregnet en længde på 85 cm - midt mellem mås og knæ. Den blev 86 cm. Wow!

Om det så var kropsvidden over kilerne kom den til at passe.

Det her bliver en af de modeller, der er nem at variere - hele størrelsesspørgsmålet reguleres i de lige baner, og kilerne er ens.

Nu mangler der så bare det ærme, samt kant foroven og forneden.

Er der mon garn nok??????

Ny trøje i støbeskeen

Den sidste, hektiske uge fik prikket godt og grundigt til en af mine mangeårige fascinationer:
Nordbodragterne fra Grønland.

Helt enkle tunikaer, som er gjort majestætisk svingende med kiler. Den på billedet her har været farvet knaldrød med stenlav ... hun har dæleme været flot, når hun kom skridende i al sin stads!

Vi er sådan set fantastisk heldige at have sådan et dragtmateriale bevaret.

Jeg har i flere år drømt om at lege med disse kiler og linjer i strik, men har aldrig rigtig taget mig sammen. Hanne Falkenberg har jo også leget en del med kiler i sit design, så jeg har ikke rigtig 'turdet'.
Nu tør jeg. Og gør jeg.

I alt fald er et eksperiment på vej i en Evilla, som jeg købte i et svagt øjeblik og egentlig ikke så godt kan lide:

Strikket på tværs, så der er mulighed for at fremhæve kilerne med enten farve eller ret/vrangmønster.
Lange, forholdsvis smalle ærmer, tætsiddende over skuldre og barm, og så tre kiler på både for-og bagstykke.
Og - jeg kan lige så godt indrømme først som sidst - fordi jeg er et dovendyr af rang, strikker jeg helt rundt. Det betyder, at der skal klippes op forneden, og at halsudskæringen skal klippes ud. Det er den, der er markeret med rød tråd på billedet her:

Ærmet, med en lille mønsterkant:

Hvis denne skitse falder ud som jeg håber og tror, kommer der en model med mulighed for variationer.

Tilbage til fortiden, dag 2

Søndag var der travlt fra morgenstunden med at gøre klar, stille op, snakke, drikke kaffe, stille mere op og i bred almindelighed hjælpe hinanden med at blive klar.

Farversken fra Fiskergade fik hængt alle sine fed op i fin orden -

- på en dejlig, luftig plads i skyggen af tårnet så hun ikke blev stegt levende i sine lag af uld og hør.

Jeg er ikke verdens største linselus - men det lykkedes Birthe at snigløbe med et par billeder.

Så gik det slag i slag, med bueskydning i Gryden, hvor der er volde hele vejen rundt,

- med spisetelt på bastionen bag Kaffehuset -

- med friluftsgudstjeneste med biskop, hjælpepræster, udklædte munke og nonner samt alt det andet godtfolk - og vi hedninge blev ved vores gerning -

- musik og dans, hele tiden og overalt -

- historiefortællere, besøgende 'stormænd' med våbenskjold på mantelen (lettere uhistorisk) -

- vores allesammens apoteker i stramme hoser (mere af det, Peder!) i sin urtebod -

- skindhandlere, smede, brygger og bager.

Der var kort sagt det hele, samt oven i hatten stort rykind af lokale hele dagen. Alle var glade, ikke mindst vi arrangører, der havde svedt lidt i håndfladerne på forhånd.

Samme tid næste år, folkens!

Tilbage til fortiden, dag 1

Som nogen vil vide, har en del Korsørborgere brugt megen tid på studiekredse, planlægning, idéstorm og optakt til en middelalderweekend.

Vi har lagt os fast på overgangen fra hedenskab til kristendom, dvs ca. 1000 - 1200.

Optakten her i aften:

Gruppen Leikarar fortalte sagn og myter, sang og forklarede -

- og der var både Vølve og båd!

Kædedans i det grønne til drejelire og bombarde -

- og man trak i baggrunden når man blev for anakronistisk (briller og tobaksrøg ... ).

Tanten i fruerhue og hoveddug. Resten af dragten kommer der billeder af i morgen.

Efter alt det hedenske gik vi i fakkeltog til Sankt Povls kirke for at få næste trin og endnu en mundfuld historier og musik -

- men der var skam også musik undervejs!

- samt en forbipasserende iført didgeridoo.

Hvor tit er det nu lige man tilfældigt kommer forbi med en didgeridoo under armen? Fænomenalt indslag!

Vrid og spin og væk fra det væsentlige!

Nu får vi (må alle smådyrs beskytter snarest få rettet tæerne ud) minsæl et Burkaudvalg!

Helt ærligt - som så mange andre gør opmærksom på, har vi langt større problemer at tage os af!

Landets vicestatsminister har sluppet jordforbindelsen.

Retspleje- og forvaltningslov er sat ud af kraft.

Arbejdsløsheden stiger hurtigere end under Schlüter.

Finansloven kommer til at udvise nyere tids mest formidable underskud.

- og så skal vi til at spilde penge på et burkaudvalg?

Hvor kan man købe en pose proportionssans, retsbevidsthed og almindelig anstændighed, som man så kan fordele i slikskålene på Borgen? Jeg har forlængst opgivet håbet om at finde sund fornuft derinde - især efter Helle Thornings udmeldinger de seneste to uger - men alt det andet?

Der må noget bagland i spil her. Der *skal* noget bagland i spil her, om ikke andet så for at hive Espersen, Khader og konsorter ned på jorden og ind i den virkelige virkelighed.

Og det allermest morsomme? Overalt i medierne illustreres det kommende udvalg med billeder af kvinder i niqab, ikke i burka. Jeg forventer ikke at DFs vælgere skal kunne se forskel, det kræver vist et par funktionsdygtige synapser mere end de har at gøre godt med, men alle andre? 15 sekunder og Google, så kender man forskellen. Man kender også den geografiske udbredelse - og pudsigt nok nævnes niqaben ikke, nok fordi den hører hjemme hos oliekilderne. Det er nemmere at 'skyde' på burkaen, som er hjemmehørende i Afghanistan og Pakistan. Der får vi ingen råvarer fra, så dem kan vi bare .....

Et skridt nærmere apartheid

Som det kan læses i adskillige af dagens online-aviser, er man ikke færdig med at sparke til folk der ligger ned - i sagen om de irakiske flygtninge fra Brorsons Kirke.

De må ikke have advokater med som bisiddere, når de skal afhøres af den irakiske delegation, der allerede er her og er i gang.

Det er ellers et kerneprincip i både retspleje- og forvaltningslov, at der skal være adgang til bistand i form af advokat eller anden bisidder? Og et andet kerneprincip, at retsforretninger på dansk grund forgår efter dansk retspleje- og forvaltningslov?

Og især: Der er blevet BRÆGET stolpe op og stolpe ned om at "lov er lov og lov skal holdes" i denne her sag, som bare bliver pinligere og pinligere for vores renommé som retsstat.

Hvad pokker er det for danske værdier, vi skal lære fra os? Da i alt fald ikke respekt for lighed for loven ... føj, hvor er det ulækkert.

Opdatering: Det er egentlig heller ikke særlig betryggende, at opposition og 'menige' partimedlemmer har været så længe om at komme ud af starthullerne.

Så får man lidt af sin tiltro til anstændigheden tilbage ...

Jeg ved godt, at denne meningsmåling er gennemført FØR de skamfulde begivenheder natten til 13. august - men lur mig om ikke tallene er endnu mere tydelige nu?

Tænketanken Cevea via Interresearch Panelet, som er repræsentativt for befolkningen i Danmark, har spurgt om danskernes holdninger til den førte flygtningepolitik. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 26. juni - 2. juli 2009 - og jeg kunne virkelig godt tænke mig at se resultatet af den samme undersøgelse, gennemført i dag.

Det er godt at se, at en så høj procentdel af danskerne har bare et minimum af almindelig anstændighed og retsfølelse i behold. Bare synd at det ekstremt højtråbende 'vi vil have etnisk udrensning, men vi tør ikke bruge lige de ord'-segment af den offentlige debat har det så skidt med at forholde sig til fakta. De burde i alt fald have vasket både mund og fingre med brun sæbe, næste gang de påstår at dække flertallet af danskernes holdninger.

Brorsons Kirke er ikke længere indviet grund og hus -

- eller også har nogen belejligt glemt en del af deres 'danske værdier'.

Kirken er fredhellig. Det ved selv en lykkelig agnostiker som jeg. Et tilflugtssted for alle, troende såvel som ikke-troende. Sådan har det været hele vejen op gennem Danmarkshistorien. At kirken er fredhellig, indviet grund.

Det er Brorsons kirke åbenbart ikke længere.

Så meget for "Danmark er et kristent land"-retorikken.

Det har været en skamfuld nat for Danmark.

Så er alt varelageret ved at være klar til marked!

Hestekastanie i indtil flere udgaver.

Det mest besværlige var faktisk at finde træer, der ikke var voldsomt svækket af kastanjeminérmøl. Ikke fordi møllene influerer på farven, men fordi det er synd for træerne at svække dem yderligere ved at ribbe for mange blade af.

Endnu en gang knopurt - denne gang farvet i emaljegryden, og 'efterkogt' i rent vand i jerngryden for at fordunkle uden at skørne garnet. Det er nemlig spundet med masser af dækhår, til at nålebinde sokker og vanter af, og skal være så slidstærkt som muligt.

Og så de første indigodyp i en piskype, der VIRKER. Det blir så flot, så flot :o)

Vi har mistet en af de store:

- tak for indsatsen, Svend.

I dag er det 24 år siden -

• - at tordnen bragede over Roskilde og mørkelagde byen

• - at det regnede så Køgevej mere lignede flod end indfaldsvej

• - at jeg forsøgte at overtale den stædige kamel til at blive derinde bare et par timer mere, så vi kunne gentage min mors præstation: at levere et barnebarn i fødselsdagsgave

• - at jeg indså at hun havde egne idéer om den slags pjat. Det har hun haft lige siden

• - at vi blev beriget med endnu en Dana i 'dronningerækken'

Tillykke, Hønemor. Mere af samme slags, OK?

En hyldest til gråbynken

- selv om allergikere og landmænd ikke er så vilde med den.

(foto 'lånt' fra Biopix)
Det er altså et majestætisk stykke ukrudt. Selv om man hører til dem der får høfeber eller astma af den må man da indrømme at den er smuk i fri dressur?
Nøjsom er den også, og det er derfor landmændene ikke er vilde med den. Det er ofte en af de første ukrudtsplanter, der rykker ind på byggepladser og lignende, og den vokser glad og gerne i en bund af stabilgrus med havblæst om ørerne. Næste gang I kører over Storebæltsbroen skal I bare kigge på den nye del af Sprogø, som stort set består af grus, sten og sand. Masser af gråbynke.

Hvis man så skærer store mængder af den i stumper og koger i vand, får man en sortgrøn og temmelig ildelugtende suppe, som kan farve alt fra pastel-salviegrøn over gulliggrøn til mørk skovgrøn.
Jeg holder meget af at bynkefarve i en jerngryde, fordi man så ikke skal fordunkle farven med jernvitriol som godt kan skørne garnet, men får farvedybden uden skadevirkningerne.

Sådan en skala er da lige til at blive i godt humør af.

Her er hhv. hvid og grå Spelsau-underuld, bejdset med alun, kobber og vinsten. I en emaljegryde ville det være blevet blegere, mere salvie-agtigt.

Samme uldfarver, bejdset med alun og tinsalt. Ville være blevet gullig i emaljegryden.

Silke bejdset med alun og kobber, samt hvid Spelsau bejdset med ren alun.

Hele turen fra oliven til granskov i én gryde.

Jeg kan godt lide gråbynke.

Når nu indigoen drillede -

- og den nye potte blå står og gærer og skal gøre det i tre-fire dage mere -

- må man jo lege med andre farver.

Fra venstre knopurt, birk, regnfan, perikon

- regnfan, perikon, gråbynke, mislykket indigo overfarvet med kochenille -

- mislykket indigo overfarvet med kochenille, mere knopurt, kochenille efterbehandlet med kobbervitriol.

God mavefornemmelse, bedre og mere farvemættede billeder følger.

I går var det 15 år siden -

- at det var 30 grader i skyggen

- at Les kørte 160 OP ad Vårby Bakke indtil jeg bad ham tage den med ro

- at vi spillede 30 omgange Scrabble afbrudt af folk der skruede op for droppet

- at han endelig vandt tre gange i træk (en time før det hele skete)

- at familien kom til at rumme en Samuel Jonathan

Tillykke, puttebarn. Det var (og er) stort.

Annonce!

PowerMac G4 Quicksilver 834 sælges! Smid en mail på dana@paradis.dk for prisidé, billeder osv.

Dagens gode råd:

Er du plaget af fluer inde?

Så sæt en gryde hakket regnfan over at koge i vand. De kan ikke li' lugten. Bagefter kan du farve garn med suppen ... billeder følger!

Troubleshooting, potteblåt

Nå.

Efter en længere arkæologisk udgravning blandt bøgerne på værkstedet fandt jeg endelig min gamle notesbog fra det år jeg var på kursus hos Ingeborg Mule - plantefarvningens Grand Old Lady - og fik kigget på siderne om indigo. Papiret er blevet lidt gulligt siden 1977, men farveprøverne gløder stadigvæk!

Jeg kan huske, at hun havde en gruekedel ... sådan rigtig med mursten rundt om osv. Her var det ikke noget problem at holde 'svinsoppan' på 30 grader uden træk og kulde. Men jeg må jo nok indse, at zinkspanden er alt for tyndvægget til at holde rette temperatur i længere tid ad gangen. Den er fin til væskeindsamling, men ikke ret meget andet.

Godt så.

Next Mission Objective: At finde en stooooooooooor stentøjs-syltekrukke eller lignende. Mindst 5 liter. Det må blive hos Kirkens Korshær på torsdag, med mindre nogen derude kender nogen der har sådan et skrummel stående? Ler- eller stentøj, indvendig glasur, og som sagt mindst 5 liters rumfang?

Og for nu at blive i farveverdenen: Kender nogen derude nogen, der har en gammeldags blekoger-gryde stående i udhuset? Sådan en emaljeret sag på 20 liter?

Opdatering, fire timer senere:

Så er lerkrukken i hus. Blogverdenen er godt nok hurtig på aftrækkeren af og til! Nu mangler jeg bare blekogeren ;o)

Potteblåt, kapitel 4

Så er badet klar. Blåt skum og grøn væske, og prøvefeddet blev fint grønt i vandet og blåt i luften. Så skulle der vaskes garn (det tager tid og mange hold skyllevand) og gøres klar!

Efter første dyp blev det regnvejr, og jeg smak låget på og flygtede indendørs.

Så indtraf katastrofen:

Bålet regnede væk, og badet blev KOLDT. Der må også ha' sneget sig ilt ned i, for al indigoen var udfældet. Væsken var lige så mørkeblå som skummet var før, og der var ikke rigtig noget at gøre.

Sådan ser en død pottekype ud. Hulk.
Desværre er der kun én at skælde ud på - og det har jeg allerede gjort. Egentlig underligt at spejlet ikke revnede ...

- og så blåt nåede garnet at blive inden det gik galt.

Jeg har mere indigo, og gutternes blærer skal stadig tømmes. Vi starter forfra og om igen!