29.1.06

Illustreret børnebogsquiz - hvilken klassiker fra 1957?


"Et gråt halvlys lå tæt over dalen. Men dalen var ikke mere grøn, den var blevet hvid. Alt det, der plejede at røre sig var blevet ubevægeligt. Alle levende lyde var borte. Alt hvad der var kantet, var blevet rundt."

















"Næste dag, det var en søndag, havde vinden lagt sig igen. Det var varmt og skyet, og man sank næsten i sne til næsen.
Hele dalen så ud som et fortryllet landskab. Driverne lå i vældige runde boller eller i fint buede kamme med knivskarpe kanter. Hver eneste kvist havde en stor snehat på. Og træerne så ud som kæmpekransekager, komponerede af en konditor med en ganske særlig fantasi."

Mysterieprojekt IV






Her er så de snoninger, jeg har udvalgt til mysterieprojektet - plus et par stykker til som er valgt fra.

Ryggen vokser stille og støt fremad, kattene leger vildt med den strømpepind jeg bruger til snoningerne, og der kommer billeder på mandag!

28.1.06

Lidt afveksling - årets strømper nr. 5

Nu skal der jo ikke gå mysterie i det altsammen, vel? Der bliver løbende produceret sokker, eftersom husets hankøn ikke vil gå i andet. Gudskelov har de ikke Sasquatch-fødder ligesom Rune!
Fru Jensen synes også røde strømper til testosteronbomber er en god ting. Hun har været yderst modtagelig for feministisk ævl, nemlig ......

22.1.06

Mysterieprojekt III

Så langt, så godt!

Hætte og hals er færdig, og de to stropper til sadelskuldre er strikket.
Jeg havde overvejet raglan, simpelthen for at slippe for at beregne maskeantal til ryg/forstykke og stroplængde til skuldre. Da jeg så liiiiiiiiige fik tænkt mig om huskede jeg hvor tøndeformet man bliver i en raglan, når man er

  • overvægtig
  • storbarmet
  • korthalset
- og så blev det til den traditionelle gansey-facon med sadelskuldre (for at markere skulderbredde og flytte fokus fra barm til skuldre) og indadskrånet ærmegab.

Her ses skulderstroppen med en "Double Knot"-snoning fra Barbara Walkers "Charted Knitting Designs". Absolut en anbefalelsesværdig bog!

Nu skal der lige hæftes et par ender inden der strikkes videre.

Mysterieprojekt II

Så er hætten samlet, og der er samlet masker op til halsen (efter omhyggelig prøvning).

Som man ser her har jeg indskudt et par udtagninger midt bag for at få mere højde på spidsen, så den kommer til at falde smukt når den er på.

Opsamlingen ved halsen. Ikke en usynlig overgang, men 'near enough as to make no difference', synes jeg.

Det kan godt være isslag er irriterende -


- men det er altså også smukt!

De kommunale platantræer står som glaserede og fanger de få solstråler der slipper gennem huller i skyerne, skoven ligner et Elsa Beskowsk eventyrland, og kattene tripper hen over isen og forundres over at de ingen potespor efterlader sig.

jeg nåede ikke ud til broen for at se det kaos der var opstået. Ville ellers gerne have haft billeder af de overisede kabler og bærestag, men det var vist ikke lige stedet ...

I stedet blev det til en bibliotekstur for at hente reserverede ting der ventede. Om det så var buskene udenfor det vindomsuste kulturcentrum stod de som pakket ind i glas og lyste op.

Og så så jeg en idé, som hermed være videregivet:

En af vores lokale alkoholikere havde fået et af de fremragende indfald man genkender med det samme. I stedet for sin sædvanlige stok havde hun bevæbnet sig med gulvskrubben!
Som hun sagde: "Den er meget mere skridsikker end stokken, og jeg kan feje isbunker væk når jeg ikke magter at løfte benet over dem ...."

Jeg gik videre til bussen med afgrundsdyb respekt for alternativ tænkning.

20.1.06

Mysterieprojekt I

Jeg er blevet begavet med enorme mængder af Natura fra Brugsen - en af Sammys lærere har slidgigt og har opgivet strikkeriet. Som resultat har hun stillet kassevis af garn her hos os, både strømpegarn og så som sagt Natura. En lækker blanding af uld og alpaka, der gerne vil forarbejdes på pinde 5 - 6.

Jeg har længe kigget på denne her:

http://knitting.about.com/library/weekly/aa090302.htm

og syntes det var en fed formgivning. Kan den mon ikke danne basis for en hættetrøje med aranmønstre? Især hvis man kanter ansigtsåbningen med en bred snoning, sådan lidt strudhætteagtigt?

Her er så starten på projektet. Pinde 5½ og ellers bare følge opskriften fra linket (jeg skal spare jer for mine små fnulrede prøver på strikkefasthed .....)


18.1.06

Sne er en gave for store og små

- synes vi her i huset - især når der ikke er alverdens mening i at skovle den!

Flint synes det er vidunderligt at være ude i dyb sne. Man kan grave i den, rulle sig i den, lege sneplov, og når Les er med ude kan man også lege kattebowling.

Flint ligger i hjulsporet og venter spændt - halespidsen leger pendul, og hver en muskel er spændt.
Imens laver Les en solid snebold, som derefter sendes afsted i samme hjulspor. De prøvede også med nabosporet, men det var ikke nær så sjovt. Der fik han bare det orange misbilligende misseblik ...
Flint sprinter afsted for at fange snebolden, men springer dog til side hvis der er fare for at blive ramt.Af og til tager hun så en pause for at drible de 'brugte' snebolde sammen.

Her ligger hun og vogter en håndfuld snebolde. MIT bytte, tak!

Men en lille gåtur med Les er nu også godt. Det irriterer hende bare lidt at man ikke kan bide i gummistøvler. Jeg mener, hvad er meningen med en glidende kattetackling hvis man ikke kan nippe sig en ankel som belønning?

Fru Jensen synes absolut sne og kulde nydes bedst fra vindueskarm eller trappetrin. Hun går kun ud hvis hendes blære er ved at briste.

2.1.06

Moderat irritation som morgenpendler

Første dag på arbejde efter jul og nytår. Man er på autopilot - ser egentlig ikke så meget - indtil samtlige passagerer lempes ud af S-toget på Hellerup Station.

WHAT???

Så vågner man, og en snigende rumlende surhed breder sig i kroppen. 1000 mennesker og én bus. Gråmørke og råkulde.

Og så den ting, der blev ved med at gå mig på nerverne, og har gjort det resten af dagen: Åbne, slappe munde.

Jeg ved ikke hvorfor det lige var i dag at dette så almindelige syn gav mig krampe i irritationsmusklen, men det gjorde det. Jeg er opdraget med, at man lukker sin mund med mindre man taler, synger eller spiser (og ryger) - men der er satenraspeme mange mennesker der ikke er det. Der står de med slatne, hængende hager og åbentstående munde og ligner en mellemting mellem zombierne fra "Night of the Living Dead" og lærebogseksemplet på Downs Syndrom.

Jeg bed mig i tungen. Jeg skreg ikke "Så luk da mundene inden bussen tror det er garager!". Men det var snublende tæt på.

Kære læser, lukker du munden medmindre du skal bruge den?

24.12.05

Årets nissehuer I


Hvert år laver jeg en håndfuld nyfortolkninger af begrebet 'nissehue'. Jeg mener, nissehuer skal være andet og mere end rød molton og lusebillig teddybear og indkøbt i BR eller Bilka ... så her er et lille galleri over fire af årets frembringelser. De sidste to blev solgt før jeg fik dem fotograferet, men denne her er til MIG!

Nissedronningens vinterkrone!

En neverkont-kant i lett-lopi, vævegarn og lurex. En hue i merino/silke. Afrikanske glasperler. Facetslebne glasperler (à la dem vi giver ungerne af plastic), samlet i genbrugsbutikker gennem flere år. Og så lidt fantasi i sammensætningen ....

Her ses (omend lidt utydeligt) kanten forneden, besat med skiftevis Afrikaperler og 'juveler'.

"Prinsen" har fået lov at være model. Han siger den er grim - men hvad forstår bønder sig på agurkesalat, om jeg må spørge?????

Årets nissehuer II




















Nissehue til inkaer - håndspunden silke, bieser af mohair og merinould, og foer af TechnoHair. Sammy synes den er lækrest!

Lotte endte med at få den med hjem til Köln.

Årets nissehuer III

Nissehue til Hodja fra Pjort - for de modige. Man strikker et Möbiusbånd med hestetømmekant, samler masker op langs halvdelen af kanten, og strikker resten af huen derfra.
Kvasten er lavet af alle farverne fra 'turbanen', og hænger i en snoet snor af huegarnet (Jaggerspun Maine Line).
Her er den så på levende model. Han skulle nok osse have haft en jakke på ....

Årets nissehuer IV

Små børn må også godt få lækre nissehuer! Man kan jo lade dem gå i arv.

Denneher er strikket på tværs af vævegarn fra Klippans (gammelt lager .....), let valket, og har fået kant af en lækker pelskrave fra min lokale genbruger.


Sådan ser den ud inden i. Varm uld mod hovedet, glat blødt skind uden på. Passer en to - treårig.


Eftersom vi ikke har nogen model i rette størrelse i huset måtte en flaske gøre fyldest.

Og lidt mere backlog - kattene igen

Her kommer så lige et par billeder af den berømte pindeleg. Fru Jensen vogter fra gaden, og Flint lurer ved blomsterkrukken.


Når hun så angriber pinden, bliver hun selv 'angrebet' og fanget. Jeg har en formodning om at dette her svarer til når vi andre kilder ungerne på maven, og så lidt til.

Hvis man klikker på billedet og ser godt efter vil man opdage, at Fruen SIDDER på Kaptajnen. Lige indtil hun bliver bidt et eller andet sted hvor Kaptajnen kan nå, og så starter legen forfra.

Mere backlog - edderkoppespind


Blandt Webstrikkerne cirkulerede en spindelvævsopskrift, sakset fra et ugeblad (tak .....). Oprindelig var det trekantet, men jeg vendte den ene sidetrekant og fik en lang stola.

Her hænger det til tørre i genboens hæk. Adskillige naboer kommenterede hvor naturtro det var!

Sammy skulle (jeg havde nær sagt selvfølgelig) med for målestokkens skyld.

AARGH! Attack of the giant mutant spiders!!!! Et rent under at billedet ikke er rystet - vi var syge af grin.

Men han betvang det, og svøbte sig på ægte heltevis i 'skindet' af det nedlagte bytte! Herkulesmyten lever.

Backlog fra digitalkameraet - sommerprojekt halstørklæde



Dette er en variation over et tema, nemlig det nok så omtalte halstørklæde med vendte pinde.
Opskriften kan findes her:

http://douma.net/Karen/knitting/Accessory-Scarves/Multidirectional_Diagonal_Scarf.htm

Jeg lavede det temmelig bredt - så kan det også bruges som stola - og legede med farvevariationer som I kan se.
Det er strikket i Wilfert's Venezia og Kidsilk Haze på pinde 6.

Et fromt ønske


En rigtig glædelig jul

og et godt nyt år

ønskes alle.

Måtte ufred, sult, undertrykkelse og andre viderværdigheder forsvinde ...







23.12.05

Sidste udbrud af sydende arrigskab før julefreden sig sænker ...

Jeg kom til at skrive et debatindlæg til vores lokalavis, som jeg vil tillade mig at gengive her, fordi der er alt for få normale mennesker, der ytrer sig i normalt sprog i den offentlige debat.

Forhistorien er hele den der med håndbold og tørklæder ... og hold da heeeelt k*** hvor intolerancen fik ben at gå på i KorsørPostens spalter, anført af stupiditetens bannerførere fra DFs lokalafdeling. Der er ikke nogen af dem, der ville kunne bestå en niveau 3-prøve i skriftlig dansk!

Debatindlæg

Den seneste tid har debatindlæggene her i avisens spalter været præget af vitriolsydende forsvar for ”dansk kultur” forfattet af Fritz Neumann og meningsfæller.

Fælles for dem er en insisteren på at fordømme alt ”kulturfremmed”, beskrevet op ad vægge og ned ad stolper – og desværre på et MEGET løst grundlag. Jeg skal ikke kunne gøre mig klog på, om det er DFs lokalafdelings nye linje, men jeg finder da i alt fald bevidst uvidenhed yderst udansk. Yderst kulturfremmed. Direkte tåkrummende pinligt, faktisk …

Det er heller ikke en kulturdefinition jeg føler mig særlig enig i, hvilket jo må undre når der nu insisteres sådan på at d'herrers 'kultur' er den Eneste Sande Danske af slagsen. For mig at se handler kultur og kultiveret optræden om at se mennesket først, masken næst, og evt. afvigende hudfarve eller påklædning som en sidebemærkning. Men det er nok for stor en mundfuld at diskutere her i ugeavisens ærværdige spalter. Uvidenheden, villet eller ej, kan vi derimod sagtens tage fat på.

For nu at ramme adskillige bundgarnspæle gennem noget af den er her så en kortfattet indføring i den del af dansk kultur, der gælder hovedbeklædning:
Som enhver vil vide, der ikke har båret skyklapper eller nægtet at læse andet end frokostaviser gennem de sidste 50 år, har man også i Danmark opfattet det som god sæd og skik at gifte kvinder tildækkede deres hoved(hår), når de bevægede sig ud i det offentlige rum. Man har ingen skriftlige kilder til vikingetidens skik på området, men afbildede kvinder har ofte tildækket hår. Op gennem middelalder, renæssance og barok var tørklæde, slør og konehue faste dele af kvinders påklædning og verdensbillede så snart de indtrådte i den hellige ægtestand, og det var først i oplysningstiden at skikken begyndte at udvandes. Og, hr. Neumann, læg nøje mærke til: den udvandedes kun blandt tidens trendsættere – dem, De sikkert ville kalde smagsdommere og bedrevidere. Eliten. Som komisk nok dengang var udlændinge, læg så i det hvad De vil.
Blandt landbo- og almuekvinder var hue og tørklæde stadig socialt obligatoriske helt op på kanten af det 20. århundrede. Skikken var såmænd i mildnet form levende endnu så sent som i min tidlige barndom i starten af tresserne i det Lolland-Falsterske. Gårdmandskonerne gik ikke udenfor gårdens område uden deres tørklæde foldet i trekant og bundet i knude under hagen. Hvis man absolut skal have det på gennemtygget massemediemaner (og det er absolut den MINDST interessante form for dansk kultur!): sæt jer og se Matador. Går grisehandlerens kone på gaden uden sit tørklæde eller sin hat? Nej, såmænd gør hun ej! Heller ikke i de allersidste afsnit. Hvilket vil sige at tildækkede kvindehoveder var det gængse i Danmark i levende mands minde – og dermed ikke ’kulturfremmed’.

Lad os prøve at opsummere:

Tørklæder er ikke kulturfremmede, hvis hukommelsen rækker længere tilbage end 1980. Og at dømme efter d'herrrer og deres meningsfællers galen op er trangen til at diktere kvinders påklædning det så sandelig heller ikke!

At opfatte forskelligheder som trusler, eller nuanceringer som overflødige, er ikke kultur, og slet ikke kulturvogten. Det er bare ukultiveret.

Danskhed og dansk kultur er meget mere og andet end kolonihave, to kolde fra kassen og den lokale antenneforenings udbud af tv-programmer - eller Brians kanonfeber. Det er langt mere end at være firehjulskristen, vanetænkende villet ignorant, sværmerisk nationalromantiker eller historieløs højtråber. Det er langt mere end litteraturudbudet i Føtex og kiosken. Det er i det hele taget værd at værne, især mod den tyskhistoriske indflydelse og den vanemæssige intolerance.

Også her i vores lille grå prosaiske by.

Det kunne være morsomt at stille krav op for de selvudnævnte kulturens vogtere i det vestsjællandske:

Lad være med at hyle op om dansk kultur uden at vide hvad I taler om.
Lad være med at forsøge at krænge den snævrest mulige definition på danskhed ned over ørerne på jeres medmennesker – husk at f.eks. Talibanerne også ser deres eksistensberettigelse i at indsnævre folks verdensbillede mest muligt.
Lad i det hele taget være med at opføre jer nøjagtig lige som de mennesker, I har så forfærdeligt meget imod.
Lad være med på højtråbende vis at definere danskhed som villet uvidenhed, ugrundet skråsikkerhed, hademageri og den udviste krydsning af Newspeak og Goebbels. Det har nemlig intet med danskhed at gøre.

Og skal vi så lade pigerne spille håndbold i fred? Det var jo sådant set det, det hele startede med! Piger der både kan og vil selv - på deres egen måde. Nøjagtig lige som alle os gamle rødstrømper.

Og så lover jeg, at der kommer noget strik - nu har jeg nemlig et fungerende system igen!

18.10.05

Fokus, små venner - fokus!

Vi har fået en prins.

Man føler sig fristet til at sige "og hvad så?". Det er da en naturlig følge af, at to sunde unge mennesker gifter sig, eller hur?

Der, hvor min film knækker, er når folk så poster gaver i et barn, der ved alle smådyrs beskytter aldrig kommer til at mangle noget, samtidig med at børn i Afrika dør af sult og AIDS, børn i jordskælvszonen i Himal dør af kulde og sult, og børn i Østeuropa dør af prostitution og skrupelløse voksne ....

Hvad med at sende det varme babytæppe (i prinsens navn, evt.) til et frysende barn i Kashmir? Eller at give et bidrag i hans navn til at hjælpe et HIV-barn i Afrika til et liv?

Det ville være godt for både landets og prinsens omdømme ....

4.10.05

Det er bestemt ikke af ond vilje at jeg ikke har opdateret -

- men min computer er afgået ved døden!

Den har svitset bundkortet og står hos en ven og venter på, at han har tid med skruetrækkeren og reservedelene.
Strikketanten har været computerløs i næsten fire uger ... der forekommer kun abstinenser de første tre dage ... næsten ... men til gengæld er der blevet strikket og læst i lange baner.

Når John har fået rekonstrueret familiedyret, må der komme billeder. Mange billeder - både af strikket, kattene, efteråret, og hvad der ellers er sket mens vi har været incommunicado.

Auf wiederlesen ....

31.8.05

Lidt mere kattesnak

Fru Jensen og Kaptajnen har opfundet en ny leg. Pind og Pine, eller noget i den retning.
Den pind Fruen ligger og vogter på, bruger Kaptajnen og Les når de sidder på trappestenen og leger 'fang musen'.
Flint synes det er enormt uhemult af Fruen at ligge der og være Sfinks med HENDES pind mellem poterne.



Det synes Fru Jensen ikke ...


... så Kaptajn Flint bruger en teknik, hvor hun først bare går udenom og er så cool som en killing på 10 uger nu formår at være ...


... kommer lidt tættere på uden at se på pinden overhovedet ...


... sidder og ser SØD og lammefrom ud ...


... indtil hun ikke kan dy sig mere. "Du, det er altså MIN pind!" ...