(foto 'lånt' fra Biopix)
Her er hhv. hvid og grå Spelsau-underuld, bejdset med alun, kobber og vinsten. I en emaljegryde ville det være blevet blegere, mere salvie-agtigt.
Samme uldfarver, bejdset med alun og tinsalt. Ville være blevet gullig i emaljegryden.
Silke bejdset med alun og kobber, samt hvid Spelsau bejdset med ren alun.
Kvinder gøres til kræftpatienter uden grund
"Nordic Cochrane Center ligger på Rigshospitalet og er et uafhængigt forskningsinstitut, som er finansieret af offentlige midler og har til formål at finde den bedste viden til grundlag for vores behandling af syge på sygehusene, hos lægen og ved køb af medicin."Det er kort sagt en af de uofficielle sparekommissioner ...
Nu har jeg så fyldt sofaen med dem i stedet for bare at have dem i en kasse, og eksperimenterer på livet løs med hæklenålen, når det nu er så dumt at strikke af.
Forstadier og fasthedsprøver og cirkler der bliver til trekanter og firkanter -
kompliment sb., -en el. -et, -er (ros; buk, nejen).
komplimentere vb., -ede (udtrykke anerkendelse).
I denne sammenhæng er det semikolonet i parentesen på øverste linje, der er betydningsadskillende. Der er en grund til at man har brugt semikolon i stedet for komma, ikke?
Det vil, kære sprogspassere, nemlig sige at eN kompliment er ros eller anerkendelse, mens eT kompliment er et buk eller en nejen. Altsammen elegant udtrykt ved hjælp af et semikolon.
Mig bekendt er der ingen, der bukker eller nejer ved kiosken i Føtex?
- med indkvartering à la Emil fra Lönneberg! Jeg boede med de flotte vinduer på første sal og udsigt over mark, skov og fugle. Der er noget helt specielt over gamle mennesker, som med stolthed bor i det hus de er født og opvoksede i, og som har været familiens i mange generationer.
Sluserne ved Hajstorp. Götakanalen går altså gennem en del ganske pænt landskab hist og pist!
Et smut til naturreservatet i Tiveden, her med udsigt over søen Stora Trehörningen. Hvis der ikke var buler på landskabet omkring Töreboda, var der det til gengæld her!
Der er noget lettere intimiderende over stenblokke på højde med én selv, som er dumpet af isen. Man blev ved med at forvente at se en af John Bauers trolde komme tittende frem mellem klipperne. Her gik vi en tur som Erik og Göran huskede fra deres yngre dage som en halvtimestur, med grotter og sjældne blomster osv. De to herrer havde bare glemt, at man ikke springer som en gemse over klipper og trærødder når man er nået op over de 75 ... så halvtimesturen tog 2½ time, og krævede en del kaffe og ostemadder bagefter.
Et tit ud over Falköping i gråvejr - faktisk det eneste dårlige vejr vi oplevede. Ellers var det strålende sol, let brise og temperaturer over 25 grader.
Stadig i ubrudt originalemballage.
- og jeg har boet hos min mor i en uge for at assistere, mens min far var til gennemtjek på Rigshospitalet. Er det lettere ondskabsfuldt at være glad for, at han ikke er dårlig nok til at behøve en pacemaker? Nu mangler vi så bare at få overtalt ham til at bevæge sig lidt mere, så han udnytter og udbygger den pumpefunktion han trods alt HAR.
Et kig til havenissen, der tilbringer sommeren skjult bag løjtnantshjerter (og senere riddersporer). Så slipper vi for at se på ham ...
- og nyder, at kirsebærrene blomstrer så tæt, at de kan duftes i hele haven når jeg husker allerginæsedråberne.
Men alligevel går der uforholdsmæssigt megen tid med driften af de sager, der rutinemæssigt kommer strømmende
- den var nok det mest på-prøvede i årets strikkecafé!
- og den er flot i bevægelse!
Foreløbig er sidesømmen 42 cm - der er langt til de 60 jeg vil have for at få den rette tunikalængde! Og eftersom der tages ud i en spiral rundt om hele bullen, når det at blive til en del flere masker inden jeg er færdig ...
I fredags var vi dovne og indkøbte en familiepizza. Den ene gang om måneden det sker, synes jeg godt det kan forsvares rent sundhedsmæssigt ...
Hun fik sin del i kassen, de andre fik i madskålene. Vi nænnede nemlig ikke at tage kassen fra hende - eller også turde vi ikke?
