27.11.06

Vintermad ... (dette er ved at blive en ædeblog i stedet for en strikkeblog!)

Man tager:


Et genbrugsfund af en lergryde -


- løg, gulerødder, kartofler, porre samt en stump kalvebryst -

- en gavmild mængde hvidløg samt frisk timian, salt og peber -


- topper hele herligheden af med et tykt lag porre og kartofler -

- spæder med et par glas vand så det står halvt op om de gode sager i gryden, hvorpå hele herligheden får lov at stå i ovnen med tætsluttende låg på natten over ved max. 110 grader. Langtidsmad? Jah - men 98% af tiden passer det sig selv, og man kan gøre lige hvad man vil imens. Havde gryden været lidt større havde jeg hældt udblødte butter beans i også, det ville ha' klædt det mildtsmagende kalvekød.

Den slags mad laves bedst sammen med en kæreste/partner, eller et halvstort barn - man snakker så godt hen over grøntsagssnitningen. Derefter kan man sætte sig hen og spille kort - eller lytte til at en anden læser højt. Les diverterede os med Sherlock Holmes mens han og Sammy fyldte hele sofaen med dyner, varmedunk, katte og andet godt.

5 kommentarer:

Ulla sagde ...

Ren guf, skal absolut afprøves engang hos os.

Irene Lundgaard sagde ...

Mere mmmmh! Her står den på hakket kød til the Oirish stew ...

conny sagde ...

Endnu mere uhmm - Jeg har liiiige det ovnfaste fad med låg, der passer til sådan en omgang!

faxfraenspelsau sagde ...

Simremad styrer. Har en bog af samme navn. Der er retter fra 3 timer til 36 timers tilberedning tror jeg.
Og dem jeg har prøvet, har været gode.

Kh. Mette H.

regitze sagde ...

hvor sørensen blev min kommentar af. jeg prøver igen.
dit link blev flux sendt afsted til Claus, så han kan overraske mig, når vi flytter tilbage Brønshøj og slagteren, der får smagsløg til at græde af glæde.