23.12.08

Om at læse Dante i en hospitalsseng ...

Så er jeg vel hjemme igen, tjekket i alle ender og kanter, forsynet med blodsukkermåleapparat + tilbehør, insulin + glukofager, gode råd og formaninger samt lidt af et chok.

At Tænke Sig - man tager til sygehuset fordi man tror man har nyregrus eller noget lignende, og bliver indlagt fordi man har et blodsukker på højde med Rundetårn? Jeg som får målt hvert halve år fordi vi har diabetikere i familien? Nu har vi én mere.

Nu er jeg osse på junkie-holdet, altså. Men ingen skader på øjne, nyrer, hjerte eller periferkredsløb, hvilket jo i og for sig er OK.

Bare lige for at orientere.

Tusind tak for alle de go'e ønsker om bedring og fødselsdag osv - det lunede meget at komme hjem og læse dem.

Og jeg er færdig med Den Guddommelige Komedie. Der var ikke så meget andet at lave ...

11 kommentarer:

Anne sagde ...

Nille for Sørensen...kan man sige god bedring, når man taler om diabetes? kan du komme ud af den diagnose? eller er det for resten af livet?
Under alle omstændigheder GOD JUL og GODT NYTÅR :-)

Sifka sagde ...

Kære Dana, det er dejligt at læse, at du er hjemme igen. Rigtig god bedring, tillykke med fødselsdagen og glædelig jul.

Dana Watsham sagde ...

Hej Anne og Sifka,

damn, I er hurtige på tasterne ... og nej, det er desværre en livstidsdom. Det er så op til en selv, hvor nem eller modsat den bliver at leve med.

Som alt andet er kodeordet: balance. Også i blodsukkeret.

Tina sagde ...

GODT det blev opdaget Dana :):) og pludselig en dag er dette også hverdag. Håber det gør at du ikke længere føler at du har "grus i maskineriet" ;)

Fru Green sagde ...

Godt at prognosen holdt stik og du nåede hjem.
Håber at de nye omstændigheder må glide nemt ned og udfordringerne ikke må føles for voldsomme.
Glædelig jul til dig, din familie (og kattene også). Fra mig (og familien).

Fríða sagde ...

mine aller bedste önsker om en glædelig jul til dig og din familie. og så håber jeg at de ændrede omstændigheder ikke bliver for vanskelige at vænne sig til. "heldigvis" så kender du vel godt hvad der skal til, da du jo har haft det tæt på i lang tid. lykke til med det hele.
kh.fra Island
Frida

Regitze sagde ...

åuuuh. et kærligt knus fra Harrestrup. gid det snart bliver et fysisk et af slagsen.
jeg ønsker jer en glædelig jul og et stærkt og lykkebringende nyt år, Dana.

Trine sagde ...

God bedring. Heldigvis kan diabetes jo styres og reguleres, så det er til at leve med.

Og så glædelig jul til jer alle.

Hilsen Tris
(som er NovoNordisk medarbejder og derfor ved lidt om diabetes)

britt sagde ...

Kæreste Dana,
Godt at du er vel hjemme igen og med hele behandlingskittet i bagagen. Diagnosen kan være et chock...men heldigvis er der god behandling...
Pøj pøj med at få det reguleret ind - og rigtig god jul og godt nytår!
Knus,
Britt

Mette G. sagde ...

Hold da helt op - sikke da en oplevelse. Godt at høre, at du er vel hjemme igen og at det lader til, at der nu er "styr" på dig.

Ulla sagde ...

Glædelig jul!

Sikken en oplevelse og godt de fandt ud af, hvad det var.