3.12.08

Sådan skriver kun en mand ....

Ja, jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde ...

Journalist Martin Justesen har ædt en overskrift fra The Sun råt, uden at tænke sig om.

Kære Martin:

Der er et par gevaldige upser i dether. For det første er man, som brystkræftpatient, 'reddet' når kræften er væk. Man er ikke 'reddet' fordi man har fået en brystrekonstruktion, selv om mange (især mænd) ser det som alfa og omega at en kvinde har to bryster i en given facon.
Faktisk giver overskrifter som denne, og artiklens 'indhold' i øvrigt, blot endnu et spark til kvinder der har fået fjernet et bryst på grund af kræft, og som føler sig ikke blot syge, men også mindre attraktive.
Men man er hverken mere eller mindre kvindelig, fordi man mangler et bryst! Man er overlever. Man er kræftpatient. Man er kvinde!

Desuden burde overskrifter (og artikler) fra The Sun tages med indtil flere spiseskeer salt - det er den avis, som "doesn't care who rules the UK as long as she's got big tits". Ekstra Bladet med lavere lixtal og endnu lavere troværdighed.

Havde du nu hentet lidt dokumentation fra Universitetshospitalet i München, eller eventuelt lokale tyske nyheder, havde vi måske fået en mere rigtig vinkel på historien, nemlig at en brystrekonstruktion var lykkedes ved at bruge væv fra kvindens raske bryst i stedet for det sexistiske pæreævl her?

5 kommentarer:

Fríða sagde ...

TAK!
kh.fra Island
Frida

IF Stjernen sagde ...

ja sikke dog en gang ævl!

Min mor var da ikke glad for at miste sit ene bryst, men hun syntes nu at det var en billig pris for at være i live...

KH Britta

Dana Watsham sagde ...

Britta, selvfølgelig er man ikke glad for at miste et bryst - men det er jo for helvede mastektomien, der er redningen, ikke den efterfølgende rekonstruktion.

Unknown sagde ...

Heller et bryst og et langt liv, end den slags enøjet chauvinisme!

Anonym sagde ...

Danske journalisters glemsel af hvad faget indeholder sammen med en nyfunden hovsaidé om at rask væk googletranslate udenlandske artikler uden egen refleksion eller research er efter min opfattelse ved at være mere end bare pinlig.

Eller måske handler det ¨"bare" om
en manglende evne til at vurdere hvad som er vigtigt i disse nettider....