9.12.08

Tuesday Morning 6:15 AM (and 4:30 PM)

Slagelse Busstation er ikke specielt underholdende.

Slagelse Busstation er især ikke underholdende nu i mørketiden, fordi der er ... MØRKT!

Der er tre busperroner, som alle har fine up-lights, der skal reflektere fra de prisbelønnede halvtage der lukker så forbistret meget regn ind.

Ved I hvad? Der reflekterer ikke ret meget, fordi der kun er lamper tændt på en af de tre perroner ...

Jeg ved godt, at man skal spare på strømmen, sætte så lille CO2-fodaftryk som muligt, passe på både penge, omverden, sig selv og miljøet - men det er altså ikke særlig rart at stå på autopilot klokken bæ om morgenen, eller om eftermiddagen når man er træt af dagens dont, og der så er så mørkt at man ikke kan læse en køreplan eller genkende de faste medpassagerer???

En stille bøn: Kunne I ikke bare slukke hveranden lampe, men sørge for bare LIDT belysning over hele linjen?

Det andet er en ommer. En mega-ommer.

2 kommentarer:

Ellen sagde ...

Sådan noget kan man også finde på længere mod nord. I vores lille provinsflække begyndte man at slukke al belysning på vores så ellers udmærkede stisystem kl. 0:00. Hvornår er det lige, at unge mennesker går i byen? Og kommer hjem igen? Og på landet er det MØRKT, når det er mørkt. Lyset slukkedes oven i købet kort tid efter en stribe overfald på purunge piger. Genialt.
Jeg havde ikke længere hjemmeboende datter, men det kan da nok være, at jeg røg i blækhuset alligevel. Det var der sikkert også andre, der gjorde, men det varede alligevel adskillige måneder, inden lyset igen var tændt hele natten. Man kan godt nok også spare for meget. Eller i hvert fald de forkerte steder.

Dana Watsham sagde ...

Ja, nogen gange griber man sig til hovedet ... slukket belysning på stisystemer, men øde industrikvarterer der stråler af lamper, f.eks.