29.11.09

Hvad sker der lige for Danmark?

Først ligger man mere eller mindre underdrejet i små 14 dage. Det er ikke h e l t så let at komme over influenza og andre viderværdigheder, når man ikke er 17 andre steder end i ånden ...

Når man så stikker hovedet udenfor dynen og begynder at læse aviser igen, får man en umanerlig lyst til at sige som Søren Brun: "Hvis jeg nu trækker dynen op over hovedet, går Verden så væk af sig selv?"

Først og fremmest er der 'lømmelpakken'. Den bedste kommentar kan læses her. Så er der de nye udvisningsregler. Og så vil DF udviske magtens tredeling yderligere. Der er i det hele taget ingen ende på elendighederne, hvis man bekymrer sig blot det allermindste om basale, demokratiske, grundlovssikrede samfundsrettigheder.

På plussiden:
  • Den sweater jeg strikkede til Louis (som er en springer spaniel) passede på et fugtigt knurhår, og skal nok holde en hund uden underpels varm.
  • Diverse infektioner er nedkæmpet.
  • Det ser ud til at Victoza virker efter hensigten mht at stabilisere blodsukkeret mere effektivt. Eneste minus er den der smag i munden som om man går og sutter på et søm ...

1 kommentar:

Tina - omme i London sagde ...

Naar man er syg behoeves man altsaa ikke bekymre sig om DFs udviskning af ehmmm... hvad nu det var det hed. God bedring!