Når man har så meget uld med så stor farvevariation er det fristende at spinde prøver ... det har jeg også gjort, som man kan se.
Meeeeen - forinden havde jeg sorteret det hele, lagt de hamme fra som skulle ende som EN slags garn, redt underuld fra (bwadr), og i det hele taget været en dygtig pige, der gjorde sit forarbejde. Indenfor rimelighedens grænser, altså.
Af og til får man simpelthen hænderne i et pund uld der bare VIL spindes. Lige nu! For ellers ser man ikke hvor smukt det bliver, vel? Og denher farve passer lige til at blande med den pose hundehår, der ligger og vil blive til vantegarn. Alle spindere kender remsen ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar