Sidste udbrud af sydende arrigskab før julefreden sig sænker ...

Jeg kom til at skrive et debatindlæg til vores lokalavis, som jeg vil tillade mig at gengive her, fordi der er alt for få normale mennesker, der ytrer sig i normalt sprog i den offentlige debat.

Forhistorien er hele den der med håndbold og tørklæder ... og hold da heeeelt k*** hvor intolerancen fik ben at gå på i KorsørPostens spalter, anført af stupiditetens bannerførere fra DFs lokalafdeling. Der er ikke nogen af dem, der ville kunne bestå en niveau 3-prøve i skriftlig dansk!

Debatindlæg

Den seneste tid har debatindlæggene her i avisens spalter været præget af vitriolsydende forsvar for ”dansk kultur” forfattet af Fritz Neumann og meningsfæller.

Fælles for dem er en insisteren på at fordømme alt ”kulturfremmed”, beskrevet op ad vægge og ned ad stolper – og desværre på et MEGET løst grundlag. Jeg skal ikke kunne gøre mig klog på, om det er DFs lokalafdelings nye linje, men jeg finder da i alt fald bevidst uvidenhed yderst udansk. Yderst kulturfremmed. Direkte tåkrummende pinligt, faktisk …

Det er heller ikke en kulturdefinition jeg føler mig særlig enig i, hvilket jo må undre når der nu insisteres sådan på at d'herrers 'kultur' er den Eneste Sande Danske af slagsen. For mig at se handler kultur og kultiveret optræden om at se mennesket først, masken næst, og evt. afvigende hudfarve eller påklædning som en sidebemærkning. Men det er nok for stor en mundfuld at diskutere her i ugeavisens ærværdige spalter. Uvidenheden, villet eller ej, kan vi derimod sagtens tage fat på.

For nu at ramme adskillige bundgarnspæle gennem noget af den er her så en kortfattet indføring i den del af dansk kultur, der gælder hovedbeklædning:
Som enhver vil vide, der ikke har båret skyklapper eller nægtet at læse andet end frokostaviser gennem de sidste 50 år, har man også i Danmark opfattet det som god sæd og skik at gifte kvinder tildækkede deres hoved(hår), når de bevægede sig ud i det offentlige rum. Man har ingen skriftlige kilder til vikingetidens skik på området, men afbildede kvinder har ofte tildækket hår. Op gennem middelalder, renæssance og barok var tørklæde, slør og konehue faste dele af kvinders påklædning og verdensbillede så snart de indtrådte i den hellige ægtestand, og det var først i oplysningstiden at skikken begyndte at udvandes. Og, hr. Neumann, læg nøje mærke til: den udvandedes kun blandt tidens trendsættere – dem, De sikkert ville kalde smagsdommere og bedrevidere. Eliten. Som komisk nok dengang var udlændinge, læg så i det hvad De vil.
Blandt landbo- og almuekvinder var hue og tørklæde stadig socialt obligatoriske helt op på kanten af det 20. århundrede. Skikken var såmænd i mildnet form levende endnu så sent som i min tidlige barndom i starten af tresserne i det Lolland-Falsterske. Gårdmandskonerne gik ikke udenfor gårdens område uden deres tørklæde foldet i trekant og bundet i knude under hagen. Hvis man absolut skal have det på gennemtygget massemediemaner (og det er absolut den MINDST interessante form for dansk kultur!): sæt jer og se Matador. Går grisehandlerens kone på gaden uden sit tørklæde eller sin hat? Nej, såmænd gør hun ej! Heller ikke i de allersidste afsnit. Hvilket vil sige at tildækkede kvindehoveder var det gængse i Danmark i levende mands minde – og dermed ikke ’kulturfremmed’.

Lad os prøve at opsummere:

Tørklæder er ikke kulturfremmede, hvis hukommelsen rækker længere tilbage end 1980. Og at dømme efter d'herrrer og deres meningsfællers galen op er trangen til at diktere kvinders påklædning det så sandelig heller ikke!

At opfatte forskelligheder som trusler, eller nuanceringer som overflødige, er ikke kultur, og slet ikke kulturvogten. Det er bare ukultiveret.

Danskhed og dansk kultur er meget mere og andet end kolonihave, to kolde fra kassen og den lokale antenneforenings udbud af tv-programmer - eller Brians kanonfeber. Det er langt mere end at være firehjulskristen, vanetænkende villet ignorant, sværmerisk nationalromantiker eller historieløs højtråber. Det er langt mere end litteraturudbudet i Føtex og kiosken. Det er i det hele taget værd at værne, især mod den tyskhistoriske indflydelse og den vanemæssige intolerance.

Også her i vores lille grå prosaiske by.

Det kunne være morsomt at stille krav op for de selvudnævnte kulturens vogtere i det vestsjællandske:

Lad være med at hyle op om dansk kultur uden at vide hvad I taler om.
Lad være med at forsøge at krænge den snævrest mulige definition på danskhed ned over ørerne på jeres medmennesker – husk at f.eks. Talibanerne også ser deres eksistensberettigelse i at indsnævre folks verdensbillede mest muligt.
Lad i det hele taget være med at opføre jer nøjagtig lige som de mennesker, I har så forfærdeligt meget imod.
Lad være med på højtråbende vis at definere danskhed som villet uvidenhed, ugrundet skråsikkerhed, hademageri og den udviste krydsning af Newspeak og Goebbels. Det har nemlig intet med danskhed at gøre.

Og skal vi så lade pigerne spille håndbold i fred? Det var jo sådant set det, det hele startede med! Piger der både kan og vil selv - på deres egen måde. Nøjagtig lige som alle os gamle rødstrømper.

Og så lover jeg, at der kommer noget strik - nu har jeg nemlig et fungerende system igen!