Det startede ovre hos Simon med et (ironisk!!) indlæg om at føle sig som en 'rigtig mand'. Livsnyderen greb bolden og fik sat en del gode ord på, og Pernille hev sin vinkel op af baglommen.
Som sædvanlig i blogverdnen foregår det sjoveste i kommentarfelterne ...
Jeg har alligevel ikke kunnet lade være med at rumle lidt over det. Mest fordi jeg er en stor fan af metadebat - men lige præcis dette her er et 'non-issue' for mig. Og lur mig om ikke der går en skarp aldersskillelinje et sted? En parentes, der afgrænser aldersgruppen fra 40 til 60? Vi, der i meget høj grad selv definerede vores kvinderolle og i processen fik revet et par mure eller otte ned? Som lærte at se sig selv som mennesker først og fremmest?
De veninder jeg har vendt emnet med er stort set jævnaldrende med mig, og står med begge poter plantet i parentesen. De er osse allesammen enige ... vi går IKKE rundt og siger til os selv: "Ihhhhh, hvor føler jeg mig dog rigtig kvindelig nu!" Vi shopper heller ikke i flok ... nogen går med blonder, andre gør ikke. Nogle barberer ben og armhuler ogsåvidere, andre gør ikke. Nogle ser serier, andre gør ikke. Ingen af os gider Sex and the City-stiletter (det ER vi vokset fra allesammen!), men det er ikke alle der er barfodsgængere. Nogen er hajer i et køkken, andre har hænderne skruet på til andre ting. Vi har allesammen børn - men vi identificerer os ikke i kraft af dem, eller af vores mænd/partnere. Vi identificerer os som - tada - OS SELV.
Lad os vende mudderet lidt og se på tankemotiver - bare sådan samlet sammen gennem en dags gøremål.
Morgenbadet. Aldeles uden snerpet håndklædeomvikling og andre viderværdigheder, men med velduftende shampoo til krop og hår etc. Jeg følte mig ikke kvindelig, bare ren. Er det fordi jeg ikke barberer diverse kropsdele, monstro? Never mind. Livet er for kort til plidderpladder.
Det er ikke for kort til et pust af yndlingsduften, når deoen er tør - det er bare en del af rutinen.
Påklædningen. Praktisk og til at overleve en arbejdsdag i. I dag var undertøjet med blonder, for det var det der lå øverst i skuffen. Det kunne lige så godt have været uden, hvis det var det der ramte håndfladen først. Formålet er pasformen, ikke finkefaktoren. Og at holde sig varm når det blæser halvanden pelikan og man ved der skal ventes på en bus.
Jeg går meget med kjole (når det ikke er for koldt) - men igen, det handler om at have det bekvemt, og jeg føler mig hverken mere eller mindre kvindelig af den grund. Jeg føler mig bare påklædt ...
Fritiden. Jeg laver mange 'kvindelige' sysler. Jeg strikker. Spinder. Væver. Syr (lidt). MEN:
Når jeg sidder ved rokken tænker jeg ikke: "Nøjjj, hvor er det her ærke-kvindeligt!". Jeg tænker: "Bliver denne her tråd nu til lige præcis det garn jeg havde i tankerne for denher fiber?" Jeg tænker håndværk, ikke signalværdi.
Og husarbejde er røvsygt. Der tænker jeg ved alle smådyrs beskytter heller ikke på kvindelighed, men på kong Sisyfos og hans sten op ad bjerget.
Faktisk har jeg aldrig overhovedet samlet situationer op, hvor jeg blev ramt af den der hammer med 'rigtig kvinde'. Derimod har jeg ofte aha-øjeblikke om det at være et levende menneske. Et menneske, der elsker, raser, danser, dovner, er forælder, spiser (for meget), snorker når jeg sover, er god til at slå søm i, samt alt det andet man nu foretager sig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
16 kommentarer:
Tja...
Som Lizelotte og jeg vist nåede frem til, så er det, I kalder "menneskelig" vist det samme, som det mange - åbenbart - lidt yngre kvinder kalder/opfatter som "kvindelig". :-)
Har i øvrigt aldrig været her før, men ku' da være, jeg sku' kigge forbi igen ved lejlighed. Blev lidt overrasket over, at en blog, jeg slet ikke kendte, ligefrem linkede til mig. :-)
Pernille alias Lommen
Kors i hytten Dana......jeg elsker også dig..! Må jeg linke op til dig? Gør jeg lige.....Den her er genial...ku' hyllemænd ikke ha' sagt det bedre selv......Til kamp mod det ydrestyrrede og ind med væren. Bravo!
Susling, bare lige for en ordens skyld - ved ikke helt, om din kommentar osse sagde noget om, hvordan du opfattede MIN holdning til det dér med at føle sig som kvinde vs. som menneske:
Føler BESTEMT ikke, at min "kvindelighed" er "ydrestyret". I det indlæg, Dana linker til, understreger jeg jo netop, at det i høj grad er en følelse, der kommer indefra og osse ofte på nogle tidspunkter, hvor man måske ellers ikke ville forvente det - som fx når jeg sidder morgengrim og i en snavset t-shirt helt for mig selv...
*grin*
Morgenhår, snasket T-shirt og kaffe i et krus?
Det hedder "Glad" ....
Dana: Just præcis..det hedder glad eller ked eller arrig....jeg kan altså ikke huske, at jeg i lige de tilfælde har beskrevet de følelser ud fra, hvad jeg havde på....det er jo kuns en følelse....
Pernille: bortset fra det, så har jeg begået den brøler ikke at tjekke op på f.eks. din kommentar/dit indlæg..undskyld.....jeg blev bare så "morgenkaffe, grim t-shirt, uglet hår" i låget over den i følge mit perspektiv eminente beskrivelse, som Dana lagde for dagen. Rundstykker bestemt med vanilje....!
Et menneskeligt pip fra den lysegrønne, som i min menneskelighed er mig bevidst at jeg er kvinde. Jeg er anderledes end mænd, men jeg elsker deres selskab, nå ja, ærlighånd på hjertet, så foretrækker jeg deres selskab ofte.
Lever, sikkert i kraft af en fysisk anden kulturvinkel, uden at tænke over højhælethed eller ej. Føler mig lækker når jeg gør stads og nogle gange bare fordi jeg er nyvasket. Er mig bevidst at jeg gør stads og ved min sexualitet værdsættes, gør det selv, værdsætter. Er ikke sikker på at sexualiteten kan tages ud af kønsbrøken ...
Jeg elsker at være kvinde og blød på ydersiden og hård som flint indeni.
Kompleksiteten kønnene imellem er mig en evig inspiration og spiller bevidst på min femininitet uden at give køb på selvrespekten. Er det ikke det hele kønsdebatten handler om. Selvrespekt, selvværd og selvstændighed? Min er.
Jeg bliver aldrig betonfeminist, men jeg er feminist og feminin og i parantesaldersgruppen ...
Nuvel, jeg fornemmer en krybende 50ermentalitet med indbygget nedladende kvindesyn og ditto kvindeselvsyn, det er farligt og vi skal holde os de for øje i de høje hæle!
Og så vil jeg lige kaste en bemærkning til Suslings forespørgsel om tilladelse til at linke ... Siden hvornår er man begyndt at skulle spørge om den slags? Det er jo netop blognaturen at man linker og interagerer.
Nå ja....synes lissom bare at folk skal orienteres......pludselig får man kommentarer ud af det blå, som man kvindelig som man er skal forholde sig til....og det vil jeg jo gerne...formoder andre også vil....kald det bare mit "nu skal vi være høflige iklædt pæn housecoattrip".....man bliver jo helt landbrød i fjæset af alt det her....;-)
Jomen Susling jeg går skam også ind for høflighed, men jeg noterede mig en udveksling du har haft hos Møller, hvor det pludselig ikke var OK bare at linke, eller hvordan det nu vendte. Nuvel, hele blognaturen er jo en evig leflen for læsere og kommentarer i feltet og derfor synes jeg ikke det er nødvendigt at være høflig mht. links, om du forstår. Vi vil dem jo alle så gerne ...
Og så vil jeg ikke bruge mere krudt på det for der er emnet i Danas indlæg ALT for væsentligt til.
Og i den sammenhæng vil jeg linke til et indlæg hos Bo, som ikke nødvendigvis er direkte relateret, og så alligevel: http://gorzelak.smartlog.dk/91761_Ret_til_amning.html
Irene: Du understreger noget vigtigt der - den der snigende '50erfornemmelse' med tilbagevenden til rollemønstre, der også dengang var uproduktive.
Tilsæt de nuværende twentysomethings uvilje mod at påtage sig et voksenansvar, og der er lagt i ovnen til nogen pokkers utilpassede børn.
Den anden diskussion er jeg egentlig lidt kold overfor. Links betyder at man bliver læst. Punktum og basta.
Dana, jeg elsker når du bekræfter mine fordomme. Det bliver mere og mere svært at holde fingeren på pulsen efter snart 13 år ude af dammen mister man fornemmelsen ... Men altså ikke helt.
Jeg har netop fornemmet snigende 50errollemønstre og det med regeringens opbakning mht børnepolitik og det!
Til kamp!
Mht "den anden diskussion" kan jeg kun sige amen!
Snigende .... lejlighedsvis 50er, lejlighedsvis 30er ...
Hele den der med at få flere børn, for eksempel. Det, de gerne VILLE sige, men ikke TØR sige er jo netop at det er 'etnisk rensede' fødsler de vil have.
Hvis Carina nogensinde melder det ud, vil det være første gang den siddende regering med støtteparti siger noget sandt og usminket.
Når der bliver to torsdage i en uge, måske. Eller når månen blir blå.
Dana, det isner koldt ned ad ryggen!
Jeg har netop læst John Boynes bog "The Boy in the Striped Pyjamas".
Iskold er rygraden! Brrrr!
Og så fandt jeg lige denne her ...
http://www.berlingske.dk/udland/artikel:aid=875776
*gys*
Det med at linke .... altså Dana, det ville have været nyttigt at du gav besked, så havde jeg læst dit gode indlæg noget før :-)
Jeg tror sq et eller andet sted vi er på niveau... ;-)
Lizelotte: Det er lissom osse mit indtryk - som hyppig læser ovre hos dig er der skam meget jeg genkender!
Send en kommentar