Sgu ikke for vaks ..... (klik på overskriften for at læse artikel)

Vi pudser lige glorien her - jeg har nemlig gjort mit og født tre børn (og så er der dem der ikke blev til noget).

Kære Karina:

De lande der har succes med at styre fødselsraten politisk følger ordene op med en heftig posefuld penge, som oftest i form af lettelser på skatter, sygeforsikringer samt fripladser i institutioner. Du vil styre fødselsraten med retorik, uden at ville følge op på cirkelslagene? Så dumme er danskerne sgu ikke.

Der er ét punkt, der ville kunne få gang i hjulene igen, sådan rent fødselsmæssigt - selvom jeg nu også synes det er vildt overdrevet med al den føde-ynk lige pt, det er bare et greb for at få kvinderne ud af arbejdsmarkedet!

Min første blev født i 1981. Det år, hvor fødselstallet var helt i bund, vi var i underskud, osv. osv. Til gengæld var normeringerne i daginstitutionerne nærmest omvendt proportionale af hvad de er i dag. Der var ikke så mange pladser, med dem der var var GODE. Der var voksne NOK til at yde den nødvendige omsorg, legepladsen i børnehaven var ikke jungle med junglelov, mobning var stort set ikke-forekommende, fordi ungerne ikke var stablet som burhøns. Der var ikke så mange dagplejer, for man var udmærket godt klar over at dagpleje var en lappeløsning! En discountløsning. En 'når-vi-nu-ikke-vil-ofre-penge-på-at-bygge-institutioner'-løsning.

Så kom den næste i 1985. I samme kommune. Der var ikke blevet bygget flere institutioner - men den vuggestue, der havde rummet hendes storebror havde pludselig fået næsten dobbelt så mange pladser - uden at have fået tilføjet flere voksne, for det var der da SLET ikke plads eller råd til. Gudskelov flyttede vi før det blev aktuelt med institutionsplads.

Til gengæld oplevede vi i den nye kommune, at man pludselig talte om dagplejen som idealløsningen ... vi oplevede, at man direkte udnyttede det almene ukendskab til pædagogiske forskningsresultater til at lade discountløsningen være den gældende norm. Som datter af en forsogspædagog og en lærer var det så et spørgsmål om at kigge sin mors chef dybt i øjnene nede på pladsanvisningen og sige "Fortæl mig nu, med faglig vægt, at dagpleje er bedst? Eller giv mig en vuggestueplads!" Hun gik i vuggestue.

Da nummer tre kom til var jeg blevet pendler, og der var blevet bygget en integreret pendlerinstitution. Den var vi glade for - selv om normeringerne havde fået endnu et nøk opad mht børneantal og endnu et nøk nedad mht personale. Der var ikke mere at skære i!

Sådan helt personligt ville jeg mene, at man skal hæve niveauet på institutionerne UDEN at hæve priserne. Det ville hjælpe gevaldigt på formeringslysten, for det er vist de færreste moderne veluddannede kvinder, der vil finde sig i at få sat karrieren på vågeblus og blive reduceret til fødemaskiner, med deraf følgende tab af pensionsopsparing, tab af ancennitet og anden devaluering - samtidig med at de forventes at aflevere det med længsel ventede afkom i en pasning der mest af alt minder om et burhønseanlæg.

Det må man ikke forvente at den små Karina skal fatte. Det er nemlig ikke den form for nuancering hun er bedst til ....