- så skal omverdnen nok tage illusionerne fra én!
Godt nok ved jeg af bitter erfaring, at intet er så hensynsløst som fransk småborgerlighed (selv engelske aristokrater er rene amatører i sammenligning) - men så langt ned kan man simpelthen bare ikke gå i behandling af sine medmennesker!
5 kommentarer:
jøsses kineser. jeg ved ikke hvad jeg ellers lige skal sige..
den slår de gamle royalty-frie wagneroperaer, der spiller nonstop på hovedbanegårdens udgang til Istedgade.
Ja, ikke? Man griber sig selv i adskillige dårlig-for-karmaen-ønsker over de skide bureaukrater, der har fostret ideen.
Det er altså uhyggeligt, og dårlig karma, så langt er vi dog ikke kommet her.
ja. men igen-og-igen-og-igen. det handler jo også om, at man i første omgang overhovedet har accepteret, at så uhyggeligt mange må leve hjemløst. det er jo en (aldeles klam) reaktion på en laden stå til, som franskmændene på mange planer nægter at tale om. (de vil hellere tale om Bush).
Ja, det er jo netop småborgerlighedens væsen - 'hvis vi ikke snakker om det går det væk af sig selv', eller 'det rager da ikke os' - indtil 'det' står på ens eget fortov og ikke lader sig skjule, glemme eller fornægte.
En kær vens far var veteran fra Indokinakrigen, og var aldrig bitter over at komme invalid hjem - han var bitter over at se naboerne blive hvide om næsen og vende ryggen til, fordi han
a) kom hjem fra en tabt krig de helst ville glemme
b) kom hjem med synlige spor af sin deltagelse i samme tabte krig
Det syntes de nemlig var pinligt - at han var en daglig påmindelse om, at kolonitiden var forbi, og nederlaget var æreløst. Begge dele noget de helst havde fortrængt.
Send en kommentar