Ovre hos Madame diskuteres der duftes evne til at bringe minder frem - og som jeg plejer at sige, det mest fascinerende kommer boblende op i kommentarerne.
Jeg har af og til svært ved det der med lugte som hukommelsestrigger, for jeg er mere en lyd/billedhusker. Eller en lyd/billedassociationsnoget. Er det det med de inverterede hjernehalvdele hos os isbjørne? Måske ....
Men nogen lugte/dufte er der da i kramkisten, meget ofte associeret med parfume. Måske fordi der er så få jeg kan lide? Vent Vert er den absolutte favorit, men den sælges slet ikke i DK mere. Næste gang nogen skal til Paris har jeg lige en bestilling at afgive! White Linen er dejlig og let. Cool Water i herreudgaven. Den slags dufte, også fordi jeg ikke føler jeg kan lugtes på ti sømils afstand i modvind - og slet ikke er en blomsteromvunden stakitstav.
På linje 15 sad der her til morgen en dame, der må ha taget brusebad i Samsara! Og hendes hud må have været af typen der reagerer meget stærkt med musk- og træduftene i parfumen, for hold da helt næseklemme hvor den var slem. To stoppesteder længere fremme stod én på, som brugte Poison ... og så var der gudskelov kun ét stop tilbage før jeg skulle af. Stakkels chauffør, som skulle sidde i den 'boudoir og gammel røgelse'-møf????
Mit hår hørmer stadig af ambra og sandeltræ. Og jeg var med vilje aldeles uparfumeret i dag. *suk*
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Ooooh Vent Vert - du fik mig lige til at huske den. Den er vanvittig dejlig. En anden der ikke kan fåes mere er Innosence - den var fnuglet kunne kun lige anes tæt på. Jeg savner at kunne købe dem begge.
Som ryger har jeg altid taget hensyn til andre i offentlige rum, men det er ligesom om at det at hylle sig i tunge hovedpine kvalmende dufte bare er tilladt.
Innocense, ja - den husker jeg osse positivt. Har aldrig brugt den, fordi den efter ganske kort tid lugter MEGET sødt på min hud, men en god veninde brugte den i årevis med godt resultat.
De der med kvalmeduften fra morgenstunden (jeg møder klokken 8!) burde forbydes i lukkede rum.
Åh hvor jeg kender det, du oplevede i linie 15! Ja den stakkels chauffør, som skal udholde en hel dag i stanken. Godt du overlevede, Dana. Der er jo faktisk en del, der har parfumeallergi. Det må være slemt.
Det er helt Frank Slade-agtigt(Al Pacino, En duft af kvinde), at læse om dine parfumeoplevelser.
Din yndlingsduft lyder interessant og fristende. En af mine yndlinge kan man også kun købe i udlandet, og den bliver omtalt i ovennævnte film.
Dana, du må ha' en dejlig weekend.
Fed film, og min yndlingsskuespiller overhovedet!
Men så slem er jeg altså heller ikke ... jeg kan bare godt lide lette parfumer, og kan IKKE lide de tunge orientalske.
Ohhhhhh bringer minderne op om LouLou fra Cacherel... fatter ikke at jeg nogensinde brugte den. At vandre igennem Magasins parfumeafdeling er værre end en røgfyldt bar ;-)
Send en kommentar