Hvorfor går min hjerne så i total tangent-mode, når jeg læser følgende sætning:
"...... Det kan jeg ikke acceptere, for et menneske er ikke til salg«, siger Niels Jørgen Cappelørn [fra Etisk Råd] til Kristeligt Dagblad.
Der kunne siges meget om "Bodies", blandt andet at jeg gerne vil se den. Min indre viktorianer vil gerne til freakshow! Man kunne også udbrede sig side op og ned over amerikansk profitjagt og kinesisk mangel på respekt for individet. Det gider jeg ikke, for begge emner er behandlet ganske udtømmende af folk der har bedre forstand på sagerne end jeg har.
Jeg vil dog gerne rette et par ord direkte til Niels Jørgen Cappelørn fra Etisk Råd:
Kære Niels Jørgen, hvis det er dig så magtpåliggende at mennesker ikke er til salg, hvorfor oplever man dig så ikke som en langt mere synlig/hørbar debattør på prostitutionsområdet? På traffickingområdet? Der ville du have en langt større chance for at udøve en positiv og etisk forsvarlig indflydelse på et område, der skriger efter opmærksomhed. Et område, hvor store indtægter unddrages det omgivende samfund (i modsætning til en for-profitudstilling, der både skal betale afgifter og andet godt!). Et område, hvor kvinder handles med stort set samme holdning som kødgrossister handler med flæskesider og halve okser.
Se, det synes jeg er langt mere uetisk end handel med mennesker, der allerede ER døde. Du er nødt til at komme lidt frem i startklodserne, hvis lige præcis det argument du præsenterer skal tages alvorligt!
4 kommentarer:
Hvor har du ret! Lad os få en debat der gælder de levende kroppe til salg. Er sex en menneskeret der berettiger brug af prostituerede? Skal man som ansat på fx et plejehjem være med til at formidle kontakten? Eller skal vi acceptere at der er mennesker der simpelthen må undvære sex?! Ligesom der er nogen der må undvære at få børn, undvære en fast partner, osv..osv.
jeg har set udstillingen - i Miami sidste år.
Det var ret vildt.
GODT BRØLT!
Dixit, Dana!
Send en kommentar