Hvem sidder der bag skærmen ...

Ikke nogen, endnu. Men bare rolig, det kommer. Historien er i illustrerede småbidder :o)

Forhistorien er, at min højt elskede klatrerose foran huset havde besluttet, at den kun ville have én gren med de duftende, orange/pink forældlede blomster, resten var vildskud. Jeg kan også godt lide vilde roser, men alt på sin rette plads - hvis fruen vil sidde blandt nikkende roser skal det sgisme være de nikkende roser fruen betaler for!

Så vildskuddene røg, roden røg op - og to nye, forædlede, duftende, farvestærke roser blev plantet.

Her står de så og er lidt klejne endnu (der er tre knopper på vej) - men på et tidspunkt ta'r en vis mand ved dem, og så skal de ha' noget at klatre i. Jeg har kigget på espalierting, og synes ærlig talt det var en deprimerende oplevelse. Enten var det designerting til en mindre formue (og helt udenfor Lokalplan 22), eller også var det diverse net af tråd eller plast.

Kan vi stave til k e d e l i g t ?

Så hvad gør en galning som mig?

Tuller ud og køber to spoler pp-snor af den slags man binder tomater op med, samt en rundpind 15mm - slår 31 masker op - strikker 2 rapporter Madeira Cascade - og snører hele herligheden fast mellem nedløbsrør og lygtepæl.

Rosennet i blondemønster. Rigtig prinsessesejt!

Indtil roserne dækker det hele, kommer 'nettet' til at yde en anelse læ til fruens morgenkaffe-i-solen-stol. Det er heller ikke helt ringe!

Vores (og Lottes) hoveddør. Den bli'r så Tornerosefin i år!