Dether er et af de indlæg jeg har brygget på et par dage, og såmænd også været i tvivl om overhovedet skulle skrives. Men hvad - de, der kender mig godt, ved at det der overskudsagtige er en sandhed med modifikationer, så jeg kan umuligt slå skår i nogens emalje eller eget renomme ...
Jeg har været (og er) strakt fuldstændig til strået af tandpine.
Forhistorien er, at jeg lider/led af ikke bare tandlægeskræk, men decideret tandlægeangst. På det niveau hvor man bestiller en tid, og derefter bruger de sidste to dage før på at brække sig af ren og skær skræk. På det niveau, hvor man vender om på hælen i venteværelset, fordi man ikke magter situationen overhovedet. Takket være et akut opstået problem for fem år siden brugte jeg over et år på Tandlægeskolens projekt angstbekæmpelse. Hver onsdag i halvandet år, hvor jeg fik lidt mere fod på mig selv, samt fik lappet på de uundgåelige følger af 20 år uden tandlægebesøg (paradentose samt 2 huller).
Siden er min besøgsfrekvens hos tandlæger gået voldsomt ned ad bakke - jeg kommer der, men ikke hvert halve år. Så 'kureret' er jeg heller ikke ... men min døde fortand samlede sig en infektion oppe i kæbeknoglen, så der var ingen vej udenom denne gang. Antibiotika, fiksering af tanden osv - nu venter vi så bare på at resten af infektionen bukker under for erythromycin og flagyl. Man er mildest talt ikke på toppen når man både har ondt, har feber, og er bange.
Til gengæld får man gjort en masse projekter færdig, når man sådan er bundet til hus, hjem og pakken med smertestillende piller. Den silketrend jeg nævnte for et par indlæg siden blev til:
- et tørklæde 180 x 40 cm til søsterfin, lavet 100% af garnet fra Habu Textiles, i det der på engelsk hedder 'huck' - en afart af bygkorn. Jeg syns selv det er blevet ret lækkert!
Det ser sådan ud tæt på.
På samme trend, endnu et tørklæde 170 x 40 cm med islæt af det billige merceriserede silkegarn fra Netto (knap et nøgle) samt de sidste rester af Projekt Pluto-garnet (35 gram var der tilbage). Les' vinterhalstørklæde, fordi han forliste det der blev strikket til ham for snart ti år siden.
Til mig selv eller hele husstanden to dækkeservietter - én med silkeislæt, én med islæt af 16/1 halvbleget hør, der har været på lager i umindelige tider.
Og endelig, til en af Sannes veninder, endnu en 'Hip in Hemp'. Den led den kranke skæbne at være i første skudlinje da kattene tiltede en hel kande nybrygget kaffe ned i sofaen, så den skulle godt nok ha' en gang fransk vask og strygning inden den var klar til at aflevere!
Forhåbentlig er jeg arbejdsklar på mandag.
Tippy er en skilsmissekat. Hans menneske arbejder mange timer i døgnet, og han trivedes ikke rigtig i sine nye omgivelser.
Nu bor han hos os. Foreløbig trives han fint, og skælder kun ud på de andre, når de kommer for tæt på ham.
Så snart jeg bredte det nye betræk ud på bordet, var Kaptajnen på plads.
30 sekunder senere fik hun følgeskab af Paddington, som fik lov. Selv om hun knurrede lidt ad ham!
"Hvis jeg nu holder på stoffet sådan her med poten, er jeg så ikke enormt hjælpsom?"
Ryglænet i al sin glans.
Jeg valgte at bruge en fast skumgummi til polstring, fordi jeg ikke rigtig havde mod på krøluld, træuld, hestehår og andre klassiske materialer. Syet omhyggeligt fast til gjordene er det vel også OK?
Derpå i gang med masser af små blå søm - I ved nok, dem man glemmer at spytte ud?
Små enhåndsklemmer er en Guds gave til den slags jobs.
(Næsten) færdig Tronstol. Nu mangler jeg bare at væve et par meter bånd til at dække kanterne, men jeg har ikke helt besluttet om det skal være brikbånd, eller repsbånd på væven.
"... men når bæverdingen lukker,
" ... går jeg ad en hønsestige
Det nyvævede betræk til Tronstolen er færdigvævet, vasket og let valket - i hånden, fordi jeg har brugt tre forskellige fabrikater af islandsk entrådet, og gerne ville have et jævnt resultat. Goddag biceps! Hej skind på knoer, hvor blev du af?
Da der kun var gjordene tilbage kom de ind igen. Paddington sov på de (umådelig støvede) gjorde, men inden da havde han gjort helt klart at han hverken ville snakke med os, nusses af os, og kun nødtvungent ville spise det vi øste op til ham. Han var rigtig vred.
Ninjai lagde sig til at sove i bunken af gammelt betræk, hestehår, kapok og træuld i ren protest. Normalt ligger hun på mine ben eller min mave, men ikke i denne omgang Mutter Fit!
- men man ikke umiddelbart kan få fat i det rigtige hvælvede glaslåg -
- så er det jo fantastisk, at låget fra den mini-kuglegrill Les fik i firmajulegave passer som skræddersyet!
Dette er 30 kilo Gotlandsvædder på omkring et år. Han landede på mit køkkenbord i formiddags, sammen med -
- en lille pose med nyrer og hjerte fra et andet slagtelam. Godt vi gider spise det, når de andre ikke gør! Hjerteragout på lam smager altså uendelig meget bedre end parallellen lavet på industrigris ....
Så mens jeg skar, udbenede og pudsede -
- ordnede Sammy indmad til den store guldmedalje. Han holder nemlig også meget af kidney pie, hjerteragout og grillede leverskiver med løg og rosmarin.
Hjerter og nyrer.
Lever til afpudsning.
Rullepølse med persille, rød- og hvidløg under udarbejdelse. Jeg bruger dels udbenet bov, dels slag. På den måde bliver resultatet kødfuldt, smagfuldt - og lidt mere skivevenligt end de pølser der kun laves af slag.
Her skal den stå og simre nogle timer i en heftlig lage med masser af havsalt, letknuste peberkorn og et par laurbærblade. Eneste problem er at jeg må improvisere en presse, fordi den 'officielle' er alt for lille. Spækkebrætter og tunge sten, tror jeg.
Al tælle og afpuds smeltes af ved lav varme. De resulterende 'fedtegrever' er kattenes yndlingsslik!
Der er lagt ribben i salt til senere. Jeg har planer om at lade brorskabet røge og tørre dem, og så lære ham hvor vidunderligt pinnekjøtt smager!
Skulderbladene gik til Pluto og plejebarnet Futte. En stor succes - der er intet som lyden af to ivrige unge schäfere der gnasker kødben!
Den anden udbenede bov er rullet med urter, løg og krydring - den spiser vi i aften med masser af blandede svampe og sårn.
Den der underligt umotiverede hulrækkeudtagning fik en laaaaaaaaaaang hestetømme trukket igennem sådan à la Odd Molly -
- med ghanesiske perler på enderne.
Der er noget magisk over visse søndage.
- syltetøj på brombær + rævesure madæbler for pektinets skyld, og lige akkurat nok sukker til at man ikke rimper sammen som en hønsemås når man spiser det -
- selvgjort karryketchup (Heinz, go home!) - og bare helt almindeligt velvære.
Jeg var mundlam. Bogstavelig talt. Dybt rørt over en "random act" af det kaliber!
Men hvad kalder man det så på dansk, så det ikke lyder som en floromvunden prædikestolfrase?
Når nu væven er kommet ned og er stillet op kan man lige så godt få gjort noget ved de projekter, der har ligget og ventet på lejligheden.
De vævede almindelig 2/2kiper - jeg har valgt en smuk brudt spidskiper til formålet, og indrettet stribebredden efter mønsterrapporten. Som det kan ses her bliver det lidt 70ervilde indtryk af striberne dæmpet til brugbart af det mørke islæt.
Kvalitetskontrollen.
