Jeg har været (og er) strakt fuldstændig til strået af tandpine.
Forhistorien er, at jeg lider/led af ikke bare tandlægeskræk, men decideret tandlægeangst. På det niveau hvor man bestiller en tid, og derefter bruger de sidste to dage før på at brække sig af ren og skær skræk. På det niveau, hvor man vender om på hælen i venteværelset, fordi man ikke magter situationen overhovedet. Takket være et akut opstået problem for fem år siden brugte jeg over et år på Tandlægeskolens projekt angstbekæmpelse. Hver onsdag i halvandet år, hvor jeg fik lidt mere fod på mig selv, samt fik lappet på de uundgåelige følger af 20 år uden tandlægebesøg (paradentose samt 2 huller).
Siden er min besøgsfrekvens hos tandlæger gået voldsomt ned ad bakke - jeg kommer der, men ikke hvert halve år. Så 'kureret' er jeg heller ikke ... men min døde fortand samlede sig en infektion oppe i kæbeknoglen, så der var ingen vej udenom denne gang. Antibiotika, fiksering af tanden osv - nu venter vi så bare på at resten af infektionen bukker under for erythromycin og flagyl. Man er mildest talt ikke på toppen når man både har ondt, har feber, og er bange.
Til gengæld får man gjort en masse projekter færdig, når man sådan er bundet til hus, hjem og pakken med smertestillende piller. Den silketrend jeg nævnte for et par indlæg siden blev til:
- et tørklæde 180 x 40 cm til søsterfin, lavet 100% af garnet fra Habu Textiles, i det der på engelsk hedder 'huck' - en afart af bygkorn. Jeg syns selv det er blevet ret lækkert!
Det ser sådan ud tæt på.
På samme trend, endnu et tørklæde 170 x 40 cm med islæt af det billige merceriserede silkegarn fra Netto (knap et nøgle) samt de sidste rester af Projekt Pluto-garnet (35 gram var der tilbage). Les' vinterhalstørklæde, fordi han forliste det der blev strikket til ham for snart ti år siden.
Til mig selv eller hele husstanden to dækkeservietter - én med silkeislæt, én med islæt af 16/1 halvbleget hør, der har været på lager i umindelige tider.
Og endelig, til en af Sannes veninder, endnu en 'Hip in Hemp'. Den led den kranke skæbne at være i første skudlinje da kattene tiltede en hel kande nybrygget kaffe ned i sofaen, så den skulle godt nok ha' en gang fransk vask og strygning inden den var klar til at aflevere!
Forhåbentlig er jeg arbejdsklar på mandag.
13 kommentarer:
uha! sikke en omgang du har været igennem. önsker dig god bedring, af hele mit lille tandlægerædselsslagne hjerte! produktiviteten mangler dog heldigvis ingenting, flotte ting du har fremstillet.
kh.fra Island
Frida
Åh nej, det lyder som et ubehageligt mareridt, håber snart du kommer dig.
Av min tand, en sjælefrende udi odontofobien.
Føler med dig både når det gælder tandpinen men især når det gælder tandlægebesøget, og må sige at jeg synes du er en sej madame! - for jeg går altså bare ikke.
Slet ikke.
Venter på at tage mig sammen, afsætte tiden og få det hele gjort under fuld narkose.
Frænde, mente jeg selvfølgelig!
åh nej Nille, sikke en oplevelse...
Vi hører vist til årgangen med dårlige tandlægeoplevelser som børn?
Takker :o)
Harning, det kan faktisk gøre så ondt at turen til tandlægen får karakter af flugt mod i stedet for flugt fra.
Anne, vi og dem der er ældre end os er vokset op med tandlæger, der sagde "La så vær med at pive!" hvorpå de borede færdig. I det mindste er vi ikke gamle nok til at huske bor der blev drevet med fodpedal - og moderne tandbehandling forsøges jo gjort så smertefri som muligt. Det er sonderne jeg er bange for ....
Ellers er jeg i bedring - hævelsen er faldet, og det at tanden nu er fikseret gør at man føler sig mindre handicappet. Det er stort at kunne bide af en rugbrødsklapper med ost!
Oven på den pinefulde omgang, så må klodsede katte være det rene ingenting. Godt at vaskepulveret findes - bare det kunne vaske angsten væk lige så nemt som kaffe.
Lækre ting du har fået lavet.
Det er nok mere tankeløse mennesker (læs: Tanten) end det er klodsede katte. De bruger vinduet som kattelem, og det er direkte tåbeligt at stille en stempelkande i vindueskarmen og forvente den bliver stående, når de alle tre kommer i strakt synkroniseret firspring ind for at se om der er fyldt madskål op siden sidst.
Nederdelen tog det værste, resten tog mit håndled og ene lår. Og jeg stiller ALDRIG mere kaffe i kattelemmen ...
Det lyder ganske forfærdeligt - jeg tænker på dig og sender knus, klem og trøstekram!
Tanden var værre, Henriette - en skoldning klares med køleelementerne fra picnictasken pakket ind i et viskestykke, så er det overstået på et par timer.
Det var tanden, jeg ville trøste dig for. At have tandlægeskræk i en grad som du, må ganske enkelt være et helvede, så du fortjener et stort kram.
Håber det går bedre nu!
Og jeg, lillesøster, fik samtidig trukket en kindtand ud - så ...... det bliver i familien. Jeg har dog en veninde, som er tandlæge, og hun er ved at have fået styr på det værste af min skræk. Og så fik jeg pludselig et silkesjal med posten. Tilfældig næstekærlighed...... (forslag til oversættelse)- eller "bare" en af vore søstergaver - smil smil smil
Send en kommentar