- er sådan et godt, mundret engelsk udtryk for ting som VIRKELIG går én på nerverne.
Vi har dem alle sammen. Nogen bliver helt desperate hvis der pilles næse, andre går i selvsving over rygere, og atter andre får små røde knopper over hellighed.
Jeg har kun tre, der virkelig kan få viseren op i det røde felt - listet i stigende rækkefølge:
Mennesker der går rundt med munden hængende åben 24/7, med mindre der er en fysiologisk grund til det. Der er intet galt i f.eks. at have polypper eller Downs Syndrom, men hvorfor skal man som 'normal' forsøge at emulere lige præcis det med den åbne mund?
Sær skrevne navne ord - jeg kan blive aldeles desperat! Slå dog den forbandede stavekontrol fra, og husk den enkle regel: sammensatte navneord skrives ud i et!
Og den værste, som har ansporet til dette indlæg efter en bustur:
Voksne mennesker, der tilsyneladende glemmer ALT om eget navn og personlige stedord, når de får børn. Voksne kvinder, der præsenterer sig som "Frejas mor". Tilsyneladende normalbegavede mennesker, der ALDRIG bruger ordet 'jeg' når de taler til deres børn ... jeg kørte i bus med sådan en familie i dag. "Far synes at du skal sidde her" sagde manden - og jeg fik sådan en lyst til at spørge om han da ikke var ungens far? "Se, der boede mor engang." Hvilken mor?
Det er garanteret de samme mennesker, der brokker sig over at ungerne er så længe om at begynde at tale normalt - men det tror da pokker, når man ikke som forældre præsenterer dem for normalt sprog!!!!!!
Hvad er din(e) pet peeves?
17 kommentarer:
når der files negle i nærheden af mig...det er badeværelsesmanerer!!
når der trommes i bordet (med alt for lange negle)...virker på mig som om folk ikke orker at høre, hvad der evt. bliver dem fortalt...kom så kom så kom så!!!
tjaaa...jeg kunne såmen nok blive ved, med det skal du/I skånes for
:-)
Når folk siger, i'terende!
Når folk spiser mad, der larmer under forelæsning/undervisning. Det være sig æbler eller gulerødder. Men også hvis de smasker.
Når fremmede folk mener de kan tale til mig gennem mine børn. F.eks. når vi er ude at gå og Ivalo græder: "Nårh, dit lille pus, er du sulten? Måske din mor skulle give dig lidt mad?" eller i Føtex og Ivalo flejner fordi jeg ikke har givet hende lov til slik: "Nårh, må du ikke få den for din mor, det er da også bisset...!"
Dårlige trafikanter.
Din første - den med åben mund, den er jeg ikke stødt i, men de to andre... Nogen giv mig styrke, siger jeg bare, for dem er jeg heller ikke god til og så kan jeg flippe helt lilla, når folk udtaler kopiere "kopere", håndklæde "hångklæde" og andre sære omgåelser med det ellers så smukke danske sprog.
Nå jo! Bilister, som insisterer på at ligge i yderbanen. Jeg er en frygtelig utålmodig bilist, med usædvanlig lidt overskud. Undskyld.
Helt enig med "Jeg er Frejas mor" eller den nært beslægtede "Jeg er gift med Peter".
Brug er af (engelske) fremmedord i dansk. Hvorfor kalde en flaskedreng for Senior Reecycling Manager?
Såkaldte undervisningseksperter
"Følsdag" i stedet for fødselsdag.
Folk - og det er især kvinder - der finstuderer en pose slik eller svesker i supermarkedet og vender, drejer og udglatter posen med et infernalsk knitren til følge. Så ved jeg i hvert fald ikke længere, hvad jeg kom efter.
Og en række egnsbetingede sprogkiks: Det er nylig i morgen. Hvem er det'ses?
Højlydt spiseri.
Udbreden sig om egne, børns, svigerbørns, naboers og helt ukendtes sygdomme og sygdomsforløb.
Intense diskussioner om seriekarakterers liv og levned - i tv-serien vel at mærke. Og lige så om kongefamilien - jamen vi kender dem jo ikke, vel?
Og der er nok et par stykker mere.
og at jeg kan finde på at skrive et infernalsk knitren i stedet for en...
Jeg har det fuldstændig som dig mht. til forældre, der ikke siger "jeg", når de taler med børnene. Mit hår kruser og mine tænder skurrer, når jeg hører det!
Den der med dialektudtryk synes jeg egentlig er positiv. Det er da fænomenalt, at der i et så lille land som vores kan være så himmelvid forskel på sprog?
Vi har en lokal sprogkrampe, som er ufrivilligt komisk: Når vi voksne siger 'dække til', siger 99% af Korsørunger 'bedække' - fordi de ikke er bonderøv nok til at vide hvad ordet virkelig betyder. Man tager sig en hysterisk krampelatter, når en fem-seksårig ligger i sandet på stranden og vræler til legekammeraterne: "Kom og bedæk mig over det hele!"
Den med at omtale sig selv i 3. person kan jeg heller ikke klare, selvom jeg da må indrømme at den ind i mellem smutter ;-)
Og så den med at være Rasmus's mor. Det er jeg jo, men jeg er først og fremmest Britta! Jeg har hadet det hele mit liv - har været "Cykelhandlerens datter" og "Kjelds lillesøster" HALLO HALLO, jeg har et navn og er en selvstændig person. Hm, der er vist ingen tvivl om det det var et ømt punkt hos mig ;-)
Og du har ganske ret at det er skønt med de forskellige dialekter, men jeg KAN bare ikke have at min svigermor og svigerinde siger "dem to" - det er ikke dialekt! Og når Jannik begynder at sige det så er det tid til at tage hjem igen!
Hold op hvor jeg grinede af den med at bedække!
Når man tillægger sine kæledyr menneskelige følelser og tanker. Fx. "Nååårhh, er du ked af at der ikke er nogen julegave til dig, lille Fido" eller "Min Felix bliver så ked af det, hvis jeg ikke ..." osv. Dyr er dyr! Basta!
Men dyr (i hvert fald de såkaldt "højerestående" pattedyr) har fundamentalt den samme hjerne som os, herunder samme aktivitetsniveau i samme områder efter samme stimulus, så vidt det nu lader sig måle i et laboratorium. Derfor har dyr efter al sandsynlighed evnen til at "føle" grundlæggende ting som glæde og sorg, kærlighed og vrede.
Alle som har kæledyr, og som har et tæt forhold til dem, ved, at et dyr ikke er en ufølende maskine. Selvfølgelig skal man ikke tillægge dem komplicerede menneskelige tanker og behov, men jeg tror at en abe/hund/kat/hest måske godt kan blive "misundelig", eller noget som ligner.
(OK, det var så en af MINE pet peeves ...)
Hej Dana,
har lige opdaget, er min yndlingsaversion er 'automatkommatering', altså den der model, hvor man med hovedet under armen sætter et komme foran hvert eneste 'at' i en tekst.
Har just bemærket, at en af skolen udleveret pædagogisk udvalgt frilæsningsbog, som min søn lige nu sidder og griner over, sætter komma efter automatprincippet. Hvordan skal de arme unger nogensinde få lært, hvad der så er rigtigt?
Mange harmdirrende hilsner
Liselotte i Aalborg
Når nogen siger eller skriver "trælst".
Det hedder "træls"!!!!
Liselotte: Enig i den med kommaerne (selv om jeg ikke er nogen ørn til andet end pausekommatering). Den der 'nu skyder vi lige med spredehagl ud over teksen' kaldte min gamle dansklærer ballistisk tegnsætning.
Dyr har følelser, selv om de ikke ligner vores. Enhver, der har oplevet en fornærmet kat, ved hvad jeg mener ...
Jeg bliver aldeles hys når nyhedsraportere - det er specielt de yngre - benytter meget bløde d'er og ofte dobbeltlydende d'er (når der kun er et).
Eller når selvsamme udtaler ord forkert.
Eller når folk anvender citater forkert altså f.eks. blander to citater sammen.
Eller når P4 's morgen værter er direkte uintelligente, og ævler løs.
Når folk river Karton eller tykt papir i stykker, jeg kan slet ikke døje det, får det helt dårligt.
Lyden ad folk når de tykker pebernødder og gulerødder og kondisko der går på "sten-grus" ..
Det er virkelig ting jeg kan få trip over, og lyden af neglene der skrapes ned at danskbogen! Arrrgh.
SIDST MEN IKKE MINDST! - den der pibelyd når man lige trykker lidt for hårdt med sprittussen! s:
Kærligst Gina.
Send en kommentar