28.4.09

Der sker ikke så meget ...

... i alt fald ikke her på bloggen.

Ude i virkeligheden sker der en hel masse, som der plejer. Der er strikket og fotograferet to Mymler, i str. small/vid model og medium/smal model:

- og jeg har boet hos min mor i en uge for at assistere, mens min far var til gennemtjek på Rigshospitalet. Er det lettere ondskabsfuldt at være glad for, at han ikke er dårlig nok til at behøve en pacemaker? Nu mangler vi så bare at få overtalt ham til at bevæge sig lidt mere, så han udnytter og udbygger den pumpefunktion han trods alt HAR.

Vel hjemme igen udnyttede jeg søndagens pragtfulde vejr til at få tømt værkstedet ud, sorteret og ryddet, støvsuget og sprøjtet mod møl.

Meeeen - det er forår, og der blev også tid til en pause på bænken under kirsebærblomsterne.

Et kig til havenissen, der tilbringer sommeren skjult bag løjtnantshjerter (og senere riddersporer). Så slipper vi for at se på ham ...

Jeg glæder mig som sædvanlig til disse her springer ud:

- og nyder, at kirsebærrene blomstrer så tæt, at de kan duftes i hele haven når jeg husker allerginæsedråberne.

10 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Årh mand, hvor jeg glæder mig til du sætter Mymlerne til salg :-)

IF Stjernen sagde ...

Fik du nogensinde send de rundpinde til mig? For jeg har ikke modtaget dem...

KH Britta

Sifka sagde ...

Jeg ser frem til at strikke en Mymle. Flotte:)

Anonym sagde ...

og til jer der skal strikke dem...den, Mymlen, er super at have på :-)

Anonym sagde ...

ønsker mig en mymle :-)
kh susanne k, lellinge

Susanne sagde ...

Fra en anden Susanne K (lillesøsteren): Jeg har fået den gule mymle !!!!! Jeg er SÅ glad.

Dana Watsham sagde ...

SøsterSusanne har fået den gule mymle, Sisse har fået den hvide, og min rød/sorte blev færdig i går!

Britta, jeg har lavet en efterlysning hos postvæsnet. Der er nemlig sendt rundpinde 100 og 120 cm til dig.

Dana Watsham sagde ...

PS: opskriften er ude til korrekturlæsning - så den dukker op og er klar om ca en uges tid, OK?

Vivi Aggergaard sagde ...

Ja, jeg glæder mig da godt nok osse til en mymledims.. den er fantastisk smuk..

Unknown sagde ...

En Mymle er vist et MUST ;-)

Hvordan *fanger* man en sådan een?

KH Siffe