Her er så den væsentligste del af projektet:
100 g indigo af den ægte - ikke den kemisk fremstillede, som er best til kypefarvning. Jeg har afprøvet den til potteblå, og den reagerer altså lidt anderledes.
100 g indigo af den ægte - ikke den kemisk fremstillede, som er best til kypefarvning. Jeg har afprøvet den til potteblå, og den reagerer altså lidt anderledes.
Indigoen skal i en lille stofpose, som kan fungere nogenlunde som en tepose - den skal ligge i urinluden i små tre dage før det er tjenligt til farvning.
Denher har indeholdt gourmet-sydesalt fra en firmajulegave - perfekt til formålet. Indigoen i, og så en laaaang snor der kan bindes om den ene hank på spanden. Man skal bevæge posen rundt i suppen et par gange om dagen nemlig, og det er altså nemmere med en snor end at skulle stå og rode rundt i bøtten. Jo kortere tid man skal have låget af jo bedre ;o)
Når posen har ligget i i 12 timer, lægger man en lille bid garn ned i suppen. Det er nemmere at bedømme mætningsgrad, når man kan hive sit lille fed op en gang i døgnet og tjekke hvordan det ser ud.
Sådan. "Tepose" og fed forankret i hver sin hank og lagt i 'svinsoppan', som norrländinge ville udtrykke det. Som man kan se er væsken ved at få den rette blågrønne farve - og NU lugter det.
Fra nu af må det helst ikke blive koldt, så det er bare om at være der med grillkullene!
4 kommentarer:
let nu ikke på låget mere end højst nødvendigt...vel? :-D
Jeg har altid ment, at du på mange måder er en modig kvinde;) Tepose i tis, ren hygge.
Og så er det endda varmt!
Jaja, vandet er jo osse varmt når du putter en almindelig tepose i, ing?
Men det tegner godt, selv om det lugter ....
Send en kommentar