Nu er jeg ikke meget for web-awards, men jeg faldt totalt for sloganet "I am me. Don't like? I don't care."
Fru Aggergaard har sendt den til mig, med ønske om at jeg fortæller ti ting om mig selv samt sender den videre til tre andre.
Okay så.
1)
Jeg elsker at nulre rundt i enorme bunker af uld og garn, og kan altid finde tingene selv om andre synes det ligner en nyrømmet sigøjnerlejr. Jeg er med andre ord et organiseret rodehoved, med minus-tolerance overfor den omsiggribende 'smid væk og smid ud'-trend. Tingene kan bruges til noget, og et tomt hjem er for mig lig med et tomt hoved.
2)
Bøger er et must. Hvis man ikke har råd er der biblioteker. Er man ordblind, er der hjælp at få.
Et folk uden viden er alt for nemt at trække rundt ved næsen. Derfor læser jeg. Og når jeg ikke sidder med næsen i en bog, kører der som regel en lydbog på afspilleren.
3)
Sprog er noget man skal værne om, uden at blive hverken kustode eller politi. Al respekt for selvet, historien og landet starter med respekt for sproget, og viljen til at bruge det rigtigt. For slet ikke at tale om at lære flere af slagsen. Flersprogethed er en styrke, ikke et socialt handicap!!!!
Derfor giver jeg gerne folk et syrligt/venskabeligt rap over fingrene, når de bruger ordet 'tosprogede' til at betegne fagligt svage indvandrerbørn. Jeg bliver væsentlig mere skarp når det drejer sig om decideret sjusk, såsom særskrevne navneord.
4)
Man tager ALDRIG skade af at lære noget nyt! Hverken på det hobbymæssige, det sociale, det politiske, det erotiske, det sproglige eller det rent videnmæssige område. Derfor kaster jeg mig glad og gerne over udfordringer, selv om familien af og til finder det lidt anstrengende.
5)
Jeg synes at al omgang med omverdenen skal bygge på respekt. Gensidig respekt.
Det vil sige, at jeg har stor forståelse for at folk udtrykker synspunkter jeg er uenig i. De skal bare ikke regne med at de får lov at stå uimodsagt. Til gengæld finder jeg det dybt betænkeligt, at visse segmenter i dagens politiske debatklima kun mener ytringsfriheden gælder for lige akkurat dem.
Derfor leger jeg ofte Dona Quixote i den offentlige debat, med speciale i at punktere højrefløjsløgne og -varmluftballoner.
6)
Jeg har ikke noget imod at bruge sætningen "Det ved jeg ikke" - men følger den ofte op med "kan du lære mig det?"
7)
Jeg er stolt af mine børn. Meget.
Men jeg har også altid stillet krav til dem ;o)
8)
Jeg er eventyrlig træt af halvstuderede 'eksperter' på sundhedsområdet. Især indenfor kost ...
9)
Jeg får ærligt talt kvalme når noget præsenteres som 'specielt for kvinder' - og det så er enten lyserødt, blomstret, flæsebesat eller blottet for faktisk indhold. Eller alle fire på én gang.
Vi er mange, der afskyr lyserødt, går i store buer udenom blomstermønstre og flæser, kræver intellektuel substans, samt går i flade sko og er hamrende feminine.
Tak!
10)
Jeg synes det eneste man kan bruge ordet 'perfekt' om er et stykke håndværk.
Alt det andet er tilfældigheder.
Og så kunne jeg godt tænke mig at se, hvordan kvindfolk som Sifka, Regitze og Susling ville reagere?
1 kommentar:
årh! Dana! jeg ser først gaven nu. jamen, tusind tak! jeg spidser brillen og stiller skarpt på hukommelsen. så ser vi, hvad der sker.
og i øvrigt må jeg sige dig, at jeg er så glad for at kende dig. du rusker jævnligt op og udfordrer mig - netop på grund af dine prisværdige egenskaber, valg og din evne til at formidle. du, den skarptandede strikketante:)
Send en kommentar