- er det hyggeligt af og til at tage turen i bil sammen med Les. Især når solen viser sig at være lige så længe om at komme ud af køjen som en gennemsnitsteenager ...
13.8.07
Lidt tekstilnyt .... (achtung, link til et FARLIGT sted)
Der findes en website der hedder Habu Textiles. Hvis man er til silke, papirgarn, stål omtvundet med uld eller silke og andet lækkert, eksklusivt og anderledes skal man holde sig LANGT væk. Har alle forstået advarslen? Jeg vil nemlig ikke ha' skideballe bagefter, OK?

Sytrådsfin krepspundet silke på antikke japanske træspoler ... behandlet med stivelse, så man kan væve eller strikke af det uden at det krepper. Når man så vasker det færdige arbejde træder krepeffekten i funktion.

Nu ville jeg så bare ønske, at jeg kunne LÆSE hvad der er Z-tvundet og hvad der er S-tvundet.
Planen er noget kniplingsmønster der får lov at trække 'til hvilken side hveranden gang' - i mit hoved står der et billede af Færøerne møder Issey Miyake - det kommer nok til at optage en del af vinteren med eksperimenter.
Fik jeg fortalt at deres kundeservice er noget ud over det sædvanlige? Da de opdagede, at den ene type garn var i restordre RINGEDE de gudhjælpemig fra USA for at spørge om jeg ville vente på restordren ....
Tidsfordriv for tossemisser ...
Over for vores hus ligger to bunkere. Der bliver de nok liggende lang tid endnu, for hele kvarteret ligger på sand (gammel havbund), og de omkringliggende huse kommer til at rasle fra hinanden hvis man prøver med sprængstoffer eller lufthamre ...
Området har været hegnet ind i snart mange år, og har vokset helt vildt. Efter mange naboklager over manglende vedligehold af hæk og hegn gik Beredskabsstyrelsen så vidt som til at fjerne hegn, hæk, samt de træer der hang ud over vejen. Kattene var ikke helt sikre på at det var en god ide - de har brugt hegnet som hundeskjul altid - men vi andre synes det er godt. Det giver lys, luft, og udsigt til de fugle der kommer og spiser bær.

12.8.07
Forbistret ærgerligt ....
Vivian har meddelt Webstrik, at hun afvikler sin garnhule. Det er forbistret ærgerligt, for hun har været god at handle med - men det er altså også al ære værd, at man så siger "Jeg orker ikke. Der er stadig kun 24 timer på et døgn!"
Men hvorfor i alvideste verden skulle hun lige overlade distributionen af Opalgarn til ¤#%"#¤%&#¤% Sus Gebhard? Nu er jeg nødt til at bestille mit strømpegarn fra Tyskland, for jeg lægger ikke en flad femøre i lommerne på hende!

3.8.07
Her gik jeg og troede -
- at CEPOS var en tænketank ... det lader til, at de er bedre til at save egen siddepind over?
Aner de jubeltosser, tumlinger og slikkede farsdrenge ikke hvor mange der arbejder deltid, fordi arbejdsgiverne nægter at oprette fuldtidsstillinger? Især på administrationsområdet?
Jeg synes de burde rette skytset mod den uvilje til at lave ordentlige arbejdsvilkår der hersker i egne rækker, fremfor at sørge for, at familier må gå fra hus og hjem .....
Læs klip på DR Nyhederne

Etiketter:
Politisk kommentar,
Sarkastisk kommentar
25.7.07
Endelig er der en der tør både sige og skrive det! (klik for at læse artikel)
Vi er mange sprogfolk - og mange gift med udlændinge - der har sagt dette her i uendelig mange år:
Nu er det så blevet så tydeligt - og har fået en så markant drejning pga et vist, ikke-stuerent støttepartis retorik - at der både laves studier og trykkes artikler i mainstreamaviser om det ... vi gider ikke lytte, hvis lyden ikke ligner noget vi kender i forvejen. Er der fremmede krøller på vokalerne, går der en klap ned mellem øre og synapser, og det kan vi faktisk ikke være bekendt!
Læs det og skam jer, I danskere. Det er uforskammet, når de første famlende forsøg på at lære vores sprog mødes med hånlig fnisen eller næserynken. Det er uciviliseret, når en accent skal forstyrre oplevelsen af et ellers formfuldendt dansk. Og det er forbandet barbarisk, når der ligefrem skal indføres accent-apartheid.
Ved I hvad det er? Det er mental dovenskab. Det er skolegårdens in-crowd, mellemgrød og out-crowd om igen. Det er rå mobning. Det er kort sagt en ommer af de HELT store.
Det er nemlig noget man burde vokse fra i 16- 17årsalderen .... hvis man ellers har mentalkapacitet over sinkestadiet.
Danskere er sproglige bonderøve!

24.7.07
21.7.07
Illustreret fredag
Man går til det hverdagstrivielle med anderledes frisk mod når det er fredag ...

Kattene, der kommer ud og siger "farvel og på gensyn", når man går til bussen klokken meget tidligt.

Strikkefred i toget, med The Wind-up Bird Chronicles" på MP3spilleren og bevidstheden om at nu skal der kun strikkes 83 rapporter blonde før jeg er færdig.

Fyraftenbesøg hos søster for at aflevere en færdig nederdel - hun får SELV lov at hæfte alle enderne!
Etiketter:
Familieliv,
katte,
kvindeliv,
Pendlerliv
20.7.07
Kyllinger og tudekiks ....
Heeeelt ærligt!
Alle har vidst i mange år, at cykelsporten er bundrådden. Vis mig en cykelrytter der vinder, og jeg skal vise dig en dopet mand!
Der er (så vidt jeg ser på sagen) kun to måder at reagere på:
Alle har vidst i mange år, at cykelsporten er bundrådden. Vis mig en cykelrytter der vinder, og jeg skal vise dig en dopet mand!
Der er (så vidt jeg ser på sagen) kun to måder at reagere på:
- man erklærer sig trestjernet, slaggalvaniseret ligeglad med om idrætsudøvere bruger doping
- man undlader at se skidtet
Personlig hører jeg til i kategori 2. I min personlige wiki er "yndlings" og "sport" uforenelige størrelser. Jeg er SÅ ligeglad med alt andet end OL (og det skyldes, at der trods alt endnu er få amatører, der deltager i OL), fordi det ikke handler om personlig indsats eller 'højere, længere, bedre'. Det handler om penge, og så dør magien.
Lidt lissom når Disney Studios omskriver Brdr. Grimm ....
*hrmfffff*!!!!!!
Tidens tand gumler .... og Tanten er blevet gammel nok til bifokaler.
Undskyld mig et øjeblik mens jeg går ud og tæller grå hår, okaj?
Undskyld mig et øjeblik mens jeg går ud og tæller grå hår, okaj?
15.7.07
Tagged !
- af styx, såmænd.
Otte underlige ...
1) Jeg har ikke kørekort, og får det nok heller aldrig. Når jeg bevæger mig hurtigere end 50 km/t skal det være med en anden ved rattet, for jeg mister totalt overblikket. Jeg lærte at køre som teenager af min far - men opdagede hurtigt, at det aldrig bliver min forte.
2) Jeg holder aldrig op med at synes, at forloren skildpadde på dåse smager af familieferie i sejlbåd.
3) Hunde kan godt lide mig. Jeg kan osse godt lide dem - når bare jeg ikke skal bo i hus med dem.
4) Det er dejligt og afslappende at fiske - men at spise resultatet overlader jeg til andre.
5) Det er meget, meget fristende at RUSKE den slags kvinder, der lader som om de er dumme for 'ikke at skræmme mændene væk'. Langtidsholdbare mænd fortrækker vakse partnere.
6) Nogen er til at falde i med landskabet, ikke rage op over mængden og have huskekort med Janteloven i håndtasken. Ikke mig. Det giver lidt slidskader overfor omverdenen af og til - og hvad så?
7) Jeg får sjælelig sukkersyge når folk udelukkende klæder deres børn på i "rigtige pigefarver" og "rigtige drengefarver". Lyserødt, samt camouflageprint til børn, burde forbydes ved lov! ligesom de fantasiløst traditionelle fortolkninger af romantik man normalerweize præsenteres for.
8) Jeg kan stadigvæk godt finde på at guffe en skive rugbrød med krydderfedt og salt.

14.7.07
Lykke er .....
- at tage sig tid til at mødes med sin søster fredag efter fyraften, drikke en kaffe man ikke selv skal vaske op efter, og gå ud på bogshopping.

4. generation i samme dør (selv om vi ikke har noget fysisk forhold til huset længere). Læg især mærke til, at selv her knap 100 år efter smider folk stadig deres cykler op ad nedløbsrøret.

Lottes hus er ved at drukne i stokroser. Efter alt det meget vand står de og strutter af sundhed, og blomstrer så humlebierne er heeeeeeelt spiralske.

På pindene: Hip in Hemp fra Knitty, strikket på p. 3 3/4 i Nettos bomuld.
Hvis der er nogen ude i Blogland, der har hamstret 6 nøgler af den limegrønne som de gerne vil bytte med noget andet, så smid mig venligst en mail?????
9.7.07
Søndag i sol
- på Trelleborg sammen med Lotte og hendes veninde Eva, samt Sammy. Vikingemarked, en velpakket picnicrygsæk, sol og blæst, og en søndag uden øvrige planer.
Lykke.
Lykke.

Gåturen i selve borganlægget var (som altid) en lettere spooky oplevelse. Man blir så lille, og der blir så stille omkring én. Spover, får og vinden der hvisker i tidslerne - andre mennesker fylder meget lidt. Og vi, der husker at ha' siddet på voldkronen ved solnedgang og fornemmet historiens vingesus nyder oplevelsen endnu engang.

8.7.07
Festlige feriedage
Det er ferie, og der er (sporadiske) ophold i regnen.
Det er stort at ha' en hel uges ferie inden man starter i nyt vikariat.
Den er brugt på at læse (når det regner), spinde, strikke, nusse i haven, samt være lidt omsorgsfuld overfor Les, som er blevet opereret for brok.
Hvorfor er den vits uoversættelig til engelsk? Vi har prøvet!

På den anden rok er der Black Welsh, som spindes til strømpegarnstykkelse og bliver lækkert kreppet helt af sig selv.

Når det er tørvejr, dyrker vi den vanskelige kunst at lære to indekatte hvad den store verden udenfor kan bruges til. Ninjai synes godt nok det er lidt skræmmende - men var så den første til at være væk lidt over et døgn.

Men når Sylvester så lokker med det lækre i at rulle sig på fortovet og få maven nusset af forbipasserende -

- kan man godt vove sig helt over på den anden side af gaden og udforske buskadset. Der er nemlig FUGLE derinde ... men de er svære at fange, når man nu kun har rutine i at klatre i kradsetræer og bogreoler.

På pindene:
Prøveklude til strikkefestival på Fanø - undervisningsmateriale.
Prøveklude til strikkefestival på Fanø - undervisningsmateriale.

Superblød merino - for at vise hvor vatagtigt og definitionsløst det bliver. Kan godt være det er lækkert at røre ved, men det bliver aldrig det jeg ville vælge til Shetlandskniplingestrik ...

Et hap shawl i pladegarn - utraditionelt materialevalg, og så bliver sjalet til et picnictæppe, sofatæppe eller (her i huset) kattetæppe. Hvad ER det ved pladegarn der gør katte lettere gale i låget? Kaptajnen lægger sig i det og savler!

Et 'flyvende tæppe' i kameluld. Sprødt og fint i strukturen, og hjertesmukt til at fremhæve mønstre.
30.6.07
I'm in looooove! (advarsel: vi bli'r lige pindenørdet et øjeblik!)

Her gik jeg og troede, at de Knitpicks-rundpinde jeg købte i vinter var créme de la créme ... det er de også. Men de har fået en seriøs konkurrent: Addi Lace.

Optisk: Messingen er charmerende. Alle ungerne i bussen sad og hviskede: "Nu strikker hun med GULDpinde????", og jeg mindedes en gammel dame jeg traf som temmelig lille, der havde messingstrømpepinde der lynede og blinkede.
Spidsen er ikke h e l t så god som på Knitpicks. Til gengæld er wiren blødere, og enderne er en anelse lettere.
Eftersom jeg ofte strikker i offentlige transportmidler, bruger jeg oftest 60 cm rundpinde af pladshensyn, og så er wirens smidighed så afgjort en faktor. Stiv wire = ømme håndled. Når man er nede i en 2½mm pind er vægtforskellen ikke det store, så den betragter jeg egentlig som uvæsentlig.
Foreløbig vurdering: Skal man strikke mønster på hver pind, så man skal manipulere omslag+maskeindtagninger, er Knitpicks vinderen. Den lidt slankere spids gør det simpelthen nemmere. Strikker man mønster på hveranden pind er Addien suveræn. Også fordi messingen bliver varm i hånden på en anden måde.
Feriebørn
Rune er kommet hjem fra Sverige, og har fået job på vestegnen. Indtil han får et ordentligt sted at bo er vi blevet værter for hans katte.

- og Ninjai (lille ninja).
De fastboende missedyr er ikke helt overbeviste - vi får en uges tid med en del hvæsen og knurren - men heldigvis er både Paddington og Tora et par bløddyr. De tager det nogenlunde. Det er mere pigerne ... Fru Jensen was not amused. Så vi drysser tæppet med katteurt, holder madskålen fyldt og gruskassen ren, og krydser fingre.

Abonner på:
Opslag (Atom)