Tronstol 2

Så fik jeg taget mig sammen til at give tronstol II sit nye betræk.

Den er, som så meget andet her i huset, fundet i en genbrugsbutik - i dette tilfælde vores lokale Kirkens Korshær.
Der stod den iført sildebensvævet denim, mange års skidt og møg - men var helt tydeligt håndbygget med stor omhu af en eller anden.
Armlænene er brede nok til en kaffekop eller et askebæger, selve stolen er bred nok til at man kan strikke i den selv om der er armlæn, og den har den perfekte højde til spinding på Ashfordrokken.

Og det allerbedste?

Ryglænets hældning er indstillelig på en vidunderligt low-tech-måde.

De fire riller giver fire indstillinger, hvoraf den mest tilbagelænede er decideret søvndyssende.

Her ses konstruktionen.
Den ubeklædte gitterryg er hængslet til sæderammen, så intet glider eller forskubber sig. Både sæde- og ryghynde er løse, og holdes på plads i stolen af små 'stopklodser'.
Hjertegribende enkelt, og 100% effektivt.

Stålstaven, der støtter ryglænet, har fine messingknopper for enderne.

Er der nogen derude i Blogland, der ved om denne stolemodel har et navn? Eller om det er en anonymt-genial møbelsnedker, der har sluppet fantasien løs?

Så skal der renskrives opskrift, del 2

Jeg elsker små skulderponchoer. De store trives dårligt med hedeture - og kan ikke, som her, bruges over en vindtæt jakke.

Der var lige garn nok til et par muffediser også. Thalia ville gerne ha' beholdt dem (muffediserne altså) - jeg tilbød hende at lære at strikke dem selv. Retriller på tværs er ikke svært.

Hvem matcher hvad?

Mon røde hankatte selv er helt klar over hvor godt de står til det nye stolebetræk?

Så skal der renskrives opskrift, del 1

Kan nogen huske Angel?

Hendes fældede underpels blev til et lækkert, let og blødt garn der er som født til at holde kulden fra kroppen.
Jeg gik i store cirkler rundt om feddene, for det var så lækkert at det bare skulle parres med det helt rigtige uld for formstabilitetens skyld.
Valget faldt på en afsindig lækker Black Welsh-ham, med tonsvis af crimp og den skønneste sortbrune farve. Så tæt på ægte sort man kommer i fåreverdenen, og nem at spinde luftig og let.

Det blev tilsammen til en cirkelformet trøje med lange, smalle ærmer - fordi store vide skinkeærmer er noget af det mest irriterende i verden hvis man også skal kunne bruge hænderne til noget!

Her ses den så på Thalia i blæsevejr.

- og bagfra.

Det holdt lidt hårdt at få den af hende igen .....

Op og se land ....

Pyhhhhh ....

Tiden med julemarkeder nærmer sig - og som sædvanlig er der 100 projekter der skal gøres færdige, ha' hæftet ender, vaskes og ordnes - der er opskrifter der skal printes (og så løber blækpatronen tør) - og et almindeligt hverdagsliv at holde kørende ved siden af ....

Bagefter er det dejligt.

Tudekiks og retsplejelov, kapitel 2:

Opdatering, lørdag morgen:

Her kommer så den ulækreste del af hele sagen: DF kommer (jeg havde nær sagt selvfølgelig) med en rimelig bombastisk udmelding, der:

• underkender byrettens autoritet
• plæderer for flere magtbeføjelser til politiet
• ønsker mulighed for mere vold fra betjentes side

Jeg synes faktisk Folketingets formand skulle sætte Peter Skaarup på plads. Rimelig kontant endda! Man KAN ikke sidde som formand for samme tings RETsudvalg og underkende domstolene. Det er simpelt hen uhørt.

På den anden side demonstrerer et medlem af DF endnu engang, at de største trusler mod retsstat, retssikkerhed og demokrati kommer indefra. Alverdens guder og afguder beskytte Danmark, hvis de småfascister nogensinde får magt som de har agt. Så er det i alt fald slut med både ytringsfrihed, retssikkerhed og lighed for loven.

Snup en tudekiks og læs noget retsplejelov!!!!

Nu skal jeg være den sidste til at fremhæve Ekstra Bladet som sandhedsvidne for noget som helst - men når nu DR også bringer nyheden kan man vel stole på at det passer?

Der er tre politifolk, der har fået en voldsdom. Det er deres kolleger sure over, og truer nu med at tage deres gode tøj og gå.

Helt ærligt, små venner: Snup en tudekiks. Eller en hel pakke pr. mand, hvis en enkelt ikke kan gøre det. Jeg synes det er dybt, dybt beskæmmende at læse dette:

Det handler ikke om pression, men om ret og rimelighed.

Hvilken ret og rimelighed, Anders Reinholdt? Din ret til at tæve løs på folk du ikke kan lide? Din ret til at behandle din omverden præcis som det passer dig? Din rimelige formodning om, at sager om politivold rutinemæssigt begraves i et ankenævn, eller afvises ved domstolene?

Det er da sørgeligt, når verden forandrer sig - eller rettere, det er sørgeligt når mennesker er så fyldt med egen magtbrynde og fuldkommenhed, at de ikke formår at følge med forandringerne. De af os, der ikke har druknet hukommelsen, vil mindes de 'glade' dage i 70erne og 80erne, hvor tæv, blokadegreb, dødsfald i detentioner og under varetægtsfængslinger, arbitrære anholdelser og isolationsfængslinger hørte til dagens uorden og klagemulighederne var lig nul - vi er glade for dommen. Den signalerer (med en klaphammer mellem øjnene) at politifolk IKKE er den dømmende magt, og at de ikke kan gøre præcis som det passer dem "i affekt".

Det har politifolk på papiret aldrig kunnet, men har gjort det alligevel. For ti - tyve år siden vendte den dømmende magt så det blinde øje til, eller rettere fik aldrig sagerne at se, fordi det var politiet selv der skulle behandle klagesager.

Kan I ikke leve med, at I også skal overholde loven, små venner? Kan I ikke klare, at retsplejeloven faktisk udstrækker beskyttelse mod overgreb til også at omfatte mennesker, I synes 'ser forkerte ud'?

Så egner I jer jo ikke til at være politifolk overhovedet, og alle ville være bedst tjent med at I faktisk TOG jeres beskidte tøj og gik.

Tak.

Opdatering ved middagstid:

Så kom Politiken på banen - og Politiforbundet.

Opdatering igen:

Så kom også Per Larsen ud af starthullerne med en kommentar.

Ved du hvad, Per - man har ikke været så mange år i korpset uden at være HELT klar over hvor mange betjente der går rundt og tror vi stadig har pryglestraf. Var det ikke snart på tide at rydde lidt ud i egne rækker? Korpsets troværdighed og (nødvendige) befolkningstillid ville blive drastisk forbedret, hvis man skilte sig af med de betjente der nyder at tæve 'røde lejesvende' og chikanere perkere. Gør dog noget ved det!

Den første del her må være en kommentar til Anders Fjoghs åbningstale .....

Det er lettere schizo at læse onlineaviser i disse dage. Jeg mener, hvor tit kan man lade blikket løbe hen over to på hinanden følgende overskrifter, der proklamerer, at grådigheden er uanstændig, samt umiddelbart derefter at der er skattelettelse på vej til højtlønnede ....

Det kan godt være der refereres til to umiddelbart forskellige problemstillinger - og så alligevel ikke. Uanset om man er bankdirektør og har givet sig selv ublu bonusser eller aktieoptioner, eller om man tjener nok til at få den meget omtalte skattelettelse, har man jo ikke noget faktisk behov for de penge, med mindre man er - ja, grådig.

Samtidig er der familier i dette land, hvor mor og far f.eks. aldrig kommer til tandlæge fordi pengene går til ungernes gummistøvler ...

Stor modig løve ...

"De andre dimser ud og ind hele dagen, selv når det regner. I dag er det solskin og lunt, så måske man skulle tjekke omgivelserne?"

Lottes fortovsbænk er godkendt som udsigtspunkt. Man kan se på de andre, og alle kvarterets dufte kommer drivende forbi. Han vejrede så det var en lyst - det var lige før han glemte at trække vejret normalt af bare iver.

Min spindestol måtte lige snuses -

- inspiceres -

- og prøvesiddes. Den er osse godkendt.

Mit lille bord var også temmelig spændende -

- men solskinnet lokkede endnu mere.

Annes sladrebænk havde sol og læ, så der lå han et kvarters tid og var bænkeløve.

Så kom pakkeposten. Han både holdt stille, åbnede bildøre og smækkede dem, samt snakkede med mig og Sammy. Det var lidt for meget, og et marmeladefarvet lyn lettede fra bænken og tog tilflugt i stuen på et splitsekund.

Han var dog ikke mere skræmt end at han gerne ville ud igen lidt senere. Det dimsede vi så med resten af dagen.

Tilføjelse, onsdag morgen:

Han ville også ud da det var blevet mørkt og koldt. Der gad jeg altså ikke gå med ud - men han er blevet modig nok til at bede Jammer skrubbe af når han gerne vil ind i forgangen.

Hvem siger uldne underbukser skal være kedelige?

I vores klima er godt, varmt undertøj stadig vigtigt.

Mine jævnaldrende og de der er ældre vil med gru huske barndommens ribstrikkede mamelukker/uldne vinterovertræksunderbukser med gammelkoneelastik i både talje og lår? Ikke lige det mest inspirerende - men alligevel det, der holdt os fra kronisk blærebetændelse når det var koldt.

Der har længe været brug for nytænkning, hvis ikke lige det skulle være skiundertøj - som jo alligevel mest er af kunststof. Uld er og bliver nummer et, synes jeg, og begyndte at lede. Knitty har en genial model, både til børn og voksne, som vist egentlig er tænkt til sommersjov og stranddage.

Strikket op i Brugsens strømpegarn er de ideelle under 'prinsessekjoler' på en kold vinterdag, eller i voksenstørrelse til sofahygge eller under en vid kjole. Yderligere er der den (luskede) fordel, at de er maskinvaskbare - og strømpegarnet er jernstærkt så bowserne kan holde til adskillige unger, eller til mange års voksenbrug.

Jeg har (som sædvanlig) redigeret lidt i opskriften. Oprindelig er linningen to omgange rib, en hulrække, to omgange rib. Jeg valgte i stedet at lave en rigtig løbegang, så der er ordentlig elastik i, samtidig med at der er plads til et lækkert silkebånd at binde sløjfe på.

Så er Tippy ved at være faldet rigtig til!

- når han i al fredsommelighed kan enes med Paddington om at slikke skålen efter en gang pasta alla carbonara, uden hvæsen eller angstreaktioner -

- og når han er flyttet fra mit skød og min skulder ned på Toras gamle pude.

Det sidste kan muligvis hænge sammen med at han er smaskfornærmet over at være slæbt til dyrlægen. Der skulle både klippes kløer (hint til tidligere ejer: det er der ganske mange katte der skal!), behandles for loppeallergi, behandles mod lopper, samt gives ormekur. He was not amused! Det er vi. Han klør sig overhovedet ikke længere, hans pels er langsomt ved at blive blank og fin, og han tager på. Ikke voldsomt, men op mod normalvægt.

Og allerbedst: Han sniger sig ikke med maven langs gulvet mere, men holder høj haleføring med siameserknæk i spidsen. Så er man en glad misse.

Hej, jeg hedder Tippy og jeg er ny ....

Tippy er en skilsmissekat. Hans menneske arbejder mange timer i døgnet, og han trivedes ikke rigtig i sine nye omgivelser.

Nu bor han hos os. Foreløbig trives han fint, og skælder kun ud på de andre, når de kommer for tæt på ham.

Så ryster de lidt på hovedet og går et andet sted hen ....

Møbelrestaurering eller kattepineri, kapitel 2

Så snart jeg bredte det nye betræk ud på bordet, var Kaptajnen på plads.

30 sekunder senere fik hun følgeskab af Paddington, som fik lov. Selv om hun knurrede lidt ad ham!

"Hvis jeg nu holder på stoffet sådan her med poten, er jeg så ikke enormt hjælpsom?"

Jeg var skrækslagen for at klippe hende i poten, for hun fulgte saksen hele vejen. Det tog ligesom lidt af skrækken ved at klippe - man har hele tiden den det irrationelle skræk for at det hele trævler, selvom det er valket.

Ryglænet i al sin glans.

Jeg valgte at bruge en fast skumgummi til polstring, fordi jeg ikke rigtig havde mod på krøluld, træuld, hestehår og andre klassiske materialer. Syet omhyggeligt fast til gjordene er det vel også OK?

Derpå i gang med masser af små blå søm - I ved nok, dem man glemmer at spytte ud?

Stenhårdt, vellagret bøgetræ og små blå (bløde) søm er ikke verdens nemmeste kombination. Man bøjer ca. 30% af sømmene, mens man bander og ønsker sig en klammepistol ...

Det fede ved en mønstervævning er ikke kun mønsteret. Det er også nemt at klippe lige!

Små enhåndsklemmer er en Guds gave til den slags jobs.

(Næsten) færdig Tronstol. Nu mangler jeg bare at væve et par meter bånd til at dække kanterne, men jeg har ikke helt besluttet om det skal være brikbånd, eller repsbånd på væven.

Måske han skulle ha' heddet Søren i stedet for Tjalfe?

"... men når bæverdingen lukker,

og de glider to og to .... "

" ... går jeg ad en hønsestige
til Katinkas kyske bo."

Tillykke med fødselsdagen, din skøre misse!

Møbelrestaurering eller kattepineri?

Det nyvævede betræk til Tronstolen er færdigvævet, vasket og let valket - i hånden, fordi jeg har brugt tre forskellige fabrikater af islandsk entrådet, og gerne ville have et jævnt resultat. Goddag biceps! Hej skind på knoer, hvor blev du af?

Derefter gik Les i gang med at fjerne alt det gamle, både betræk og polstring.

Kattene ELSKEDE det gamle betræk. Der udkæmpedes lange se-hinanden-dybt-i-øjnene-kampe om hvem der måtte sove til middag i den stol. Hvad bilder en Overkat sig så ind at ødelægge den eneste stol de kan lide? (Overdrivelse fremmer forståelsen) Først gloede de målløse på ham da han gik i gang, derefter udvandrede de alle tre i protest. Deres kropssprog råbte "Hundehandler!".

Da der kun var gjordene tilbage kom de ind igen. Paddington sov på de (umådelig støvede) gjorde, men inden da havde han gjort helt klart at han hverken ville snakke med os, nusses af os, og kun nødtvungent ville spise det vi øste op til ham. Han var rigtig vred.

Ninjai lagde sig til at sove i bunken af gammelt betræk, hestehår, kapok og træuld i ren protest. Normalt ligger hun på mine ben eller min mave, men ikke i denne omgang Mutter Fit!
Hun fik lov at sove der natten over inden jeg smed det ud. Jeg nænnede ikke at vælte hende ned.

Næste morgen blev der sæbeskuret til den store guldmedalje, og mange års skidt forsvandt sammen med en del af den brune maling. Jeg lærer aldrig at fatte, at det var hipt at skjule fornemt, finåret bøgetræ med brun farve .....

Serendipitydoodah

Når nu éns søster har klunset en støbejernsgryde, der kan rumme mad til en halv hær eller en hel lammesadel eller en gigantisk rullepølse -

- men man ikke umiddelbart kan få fat i det rigtige hvælvede glaslåg -

- så er det jo fantastisk, at låget fra den mini-kuglegrill Les fik i firmajulegave passer som skræddersyet!

Min indre stenalderkone har ro i sjælen ....

Dette er 30 kilo Gotlandsvædder på omkring et år. Han landede på mit køkkenbord i formiddags, sammen med -

- en lille pose med nyrer og hjerte fra et andet slagtelam. Godt vi gider spise det, når de andre ikke gør! Hjerteragout på lam smager altså uendelig meget bedre end parallellen lavet på industrigris ....

Så mens jeg skar, udbenede og pudsede -

- ordnede Sammy indmad til den store guldmedalje. Han holder nemlig også meget af kidney pie, hjerteragout og grillede leverskiver med løg og rosmarin.

Hjerter og nyrer.

Lever til afpudsning.

Rullepølse med persille, rød- og hvidløg under udarbejdelse. Jeg bruger dels udbenet bov, dels slag. På den måde bliver resultatet kødfuldt, smagfuldt - og lidt mere skivevenligt end de pølser der kun laves af slag.

Her skal den stå og simre nogle timer i en heftlig lage med masser af havsalt, letknuste peberkorn og et par laurbærblade. Eneste problem er at jeg må improvisere en presse, fordi den 'officielle' er alt for lille. Spækkebrætter og tunge sten, tror jeg.

Al tælle og afpuds smeltes af ved lav varme. De resulterende 'fedtegrever' er kattenes yndlingsslik!

Der er lagt ribben i salt til senere. Jeg har planer om at lade brorskabet røge og tørre dem, og så lære ham hvor vidunderligt pinnekjøtt smager!

Skulderbladene gik til Pluto og plejebarnet Futte. En stor succes - der er intet som lyden af to ivrige unge schäfere der gnasker kødben!

Den anden udbenede bov er rullet med urter, løg og krydring - den spiser vi i aften med masser af blandede svampe og sårn.

Kummefryseren er fyldt til gællespalterne, og der er heller ikke alt for meget plads i skabsfryseren. Der er fyldt forrådskamre, og stenaldermenneskene i Fiskergade har ro på.

Samtlige knive er klar til at sende til slibning, ryggen er øm på den gode måde, og nu breder duften af simrende pølse sig i huset ... livet er godt.