Så er endnu en opskrift klar!

Så lykkedes det endelig at få opskriften til "Gudrid" færdig.

Klik på linket i menuen til højre, hvis du er interesseret i at erhverve opskriften.

En øvelse i gradbøjning ....

Anne har farvetagget mig. Og, Anne, skulle det lige være lyserødt?
Heldigvis måtte jeg gerne gradbøje, og det er vist også nødvendigt. Lad os se på sagen. Først det rigtig lyserøde:

Den skønneste Namaste-strikketaske i fræk, fræk fuchsia. Hjembragt fra Irenes uldgård.

Én eneste lyserød grydesvamp. Sorry, de andre er blå, grønne og grå ....

Et nøgle Kauni, som mest er bordeaux og lilla, men også har noget lyserødt (læs: skrap pink).

OK, så begynder vi at gradbøje. I sommer blev der kochenillefarvet, deriblandt denne her:

Gælder det, når den ikke er i huset længere? Der var en glad markedsgæst, der gik hjem med alt det pink og en del af det lilla, men i det mindste HAR det været her, ik?

Så er der en lys rød hankat med forkærlighed for underlige sovestillinger:

Samt hans mor, hvis røde pletter heller ikke er mørke:

Hendes sovestillinger er normale nok - men STEDERNE ... her snuppes en hviler øverst på hegnet ind til Lotte. Så kan man nemlig sige grimme ting til Pluto, når hun kommer ud i haven.

Sluttelig lidt mere cochenillefarvet. Mere tranebær end egentlig lyserødt, ik? Men i det mindste ikke postkasserødt.

Var det syv? Jeg tror det.

Lige nu er jeg alt for hjernetom til at finde på nye ofre. Snupper I ikke selv efter behag og behov?

Livet er vildt ....

... og hektisk af og til.

Så tog man lige en udflugt til heden på den anden side af Tarm til en underholdende strikkecafé, med alting og en uldtrøje pakket i cykelvognen. Det var bestemt ikke kedeligt, og bliver ikke sidste gang. Med sådan et værtspar kan man kun være glad!

Al strikkeglæden. Al livsglæden. Alle de tusinder af vildgæs den næste morgen. Den glade hankat, der legede "der er aldrig nogen der nusser mig" og skulle holdes i poten og mufles på maven. Lyset over Bork Vikingehavn, Tipperne og fjorden. Alle de opmærksomme og glade unge mennesker, der hjalp ud og ind af bus og tog med den højtlastede uden at man skulle bede om hjælp først.

Det var dejligt. Tak, allesammen.

Og det dejligste? Der var sgisme også gæs i umådelige mængder, da jeg kom hjem. Det er sådanne oplevelser, man føler sig rig af.

Noget om familieligheder ....

Mine to sønner.

De ligner hver især deres fædre - men de ligner fandeme også hinanden! Blandt andet bruger de begge to str. 48/49 i sko. Gæt om det fylder i et lille hus?

Og lidt surt når yngste bliver højest ....

Endelig!

Jeg er normalt yderst socialdemokrat-skeptisk. Der gik for meget kræmmersjæl i arbejderpartiet, da Nyrup blev formand ....

Men det fryder mig nu stort, at partiets kvinder kunne mønstre tilpas styrke til at komme igennem med kriminalisering af prostitutionskunder, til trods for partiets mænds (forudsigelige) protest.

Skal vi nu ikke lige slå det fast med syvtommersøm:

• Hvis der er ordentlige sociale tiltag, og ordentlige muligheder for kvinder for at skaffe sig et udkomme, ville der ikke være mange prostituerede tilbage.
• Det er ikke værdig omgang med sine medmennesker at betragte kvinder som en handelsvare.
• Det skal være udbytterne, der straffes - ikke de udbyttede.

Der, hvor jeg så kan komme lidt i tvivl, er omkring håndhævelsen. Vi har allerede forbud mod både rufferi og alfonseri. Man ser sgutte meget til håndhævelsen af DEM i hverdagen, når man ser bort fra spektakulære enkeltsager. Muligvis fordi politiet også mener, at ludere er en nødvendighed?

Men når nu politiet, med støtte fra oven, kan tæske løs på fredelige demonstranter, så burde de sgu også kunne tæske løs på alfonserne med støtte fra oven. Eller hvad? Ramme dem på pengepungen, ligesom med bandetiltagene? 90% af gadebetjente i belastede områder ved jo præcis hvem pigerne er, og hvem deres alfonser er. Godt så. Gør noget!

Selvfølgelig står og falder en sådan kriminalisering af kunderne med at kvinderne så tilbydes en bedre og mere sikker måde at tjene til dagen og vejen på. Det er nærmest der, den har haltet indtil nu, ikke?

Et lille lys i mørket ...

Så har Helle Thorning omsider meldt det ud, vi alle har håbet på:

Dansk Folkeparti får ikke indflydelse på et eneste centralt område af en ny regerings politik.

Hold da helt op hvor vil det være godt at få sat hystaderne uden for indflydelse og få skuret stuen ren efter deres tilstedeværelse.

Brun sæbe er godt til at tage lugten efter ikke-stuerene husdyr.

Hvad mon man skal bruge for at FJERNE lugten af ikke-stueren politik? Det er vist ikke nok med parfume,d er bare maskerer den efterladte hørm.

Efterår er tid til mormormad - på den gode måde ...

- ting der får lov at stå og simre længe nok, så der kommer schwung over smagsløgene.

Denne her har været en favorit i mange år, og når der arbejdes fuldtid laves den i store portioner i weekenden. Så kan der fryses ned til fortravlede hverdage :o)

I en god stegegryde eller sauteuse småsteger man to-tre-fire løg (efter smag) i en klat smør. Og inden kolesterolhysteriet tager overhånd: i en ret med næsten toethalvt kilo øvrige ingredienser er en spiseskefuld smør ikke nogen høj procent. Men det smager bedre end margarine!

Når de er klare og gennemsigtige, og lidt brune i kanterne, tilsætter man omkring et kilo okse- eller kalvehjerte i grove strimler og bruner med.

På nuværende tidspunkt bør der også ryge en stor håndfuld timian med i gryden.

Så brænder man fedtstof og stegeskorpe løs med saften af en citron og en eller to limes.

- samt skærer skal af en halv af hver med en skarp kniv, så man ikke får for meget af det hvide med og drysser i gryden. Nogen foretrækker fine strimler - her i huset vil vi helst have skal i store stykker. Så kan man selv sortere fra, hvis det ikke falder i smag.

Salt, peber og et knust enebær - vand på til det står op om kødet - låg på - og så ellers bare simre et par timer, til kødet er godt mørt.

Derefter tilsættes to rævesure madæbler i grove både med skræl, samt et lille drys karry. Det skal ikke SMAGE af karry, men det giver en lille 'kant' til æblesmagen.
Simrer videre til æblerne er kogt ud, jævnes let og serveres med ris og blandede grøntsager.
I dag står den på en blanding af blomkål og romanescu.

Er man traditionalist bruger man kartoffelmos i stedet for ris. Vi er ikke traditionalister ...

Et snit, to trøjer - men jeg skal lige ha' lidt hjælp!

Almindelig glatstrik med en lille bølgeblondekant i hals og ved ærmer.

Lidt kraftigere garn, og damaskmønstre fra gamle nattrøjer.

De to forskellige ærmeafslutninger.

De to forskellige halskanter - en rund og et V.

Nemt at afgøre med sig selv, eftersom man klipper halshullet ud i stedet for at strikke det, så man behøver først beslutte sig til allersidst.

Og så til det med hjælpen: I slutningen af næste uge får jeg brug for et par korrekturlæsere. Helst nogen der kan 'afkode' strikkeopskrifter, så jeg er sikker på at alt er forståeligt.

Og så: Jeg ville gerne opkalde modellerne efter nogen af de kvinder, der ifølge sagaerne og Gardabispens kirkebog rent faktisk har LEVET på Grønland, men jeg har altså svært ved at bestemme mig!

Eiríks saga rauða nævner:
Tjodhildur, Erik den Rødes kone
Hallveig, gift med Thorbjørn Vifilsson
Gudrid, deres datter
Thorbjørg, spåkone
Sigrid i Lysefjord
Fridgerdar i Höfdastrand
Freydis Eriksdatter
Hekja, deltog i færden til Vinland

Ellers er der hele Grænlendinga Saga, som kan ses her. Selv om man ikke heeeeeelt forstår oldnordisk, kan man sagtens udrede navne, samt 'søn' og 'datter'.

Her blir lige stille et par dage -

- jeg regner.

Og som Regitze siger, jeg er sproglig.

En 'award' ... hmmmm ...

Nu er jeg ikke meget for web-awards, men jeg faldt totalt for sloganet "I am me. Don't like? I don't care."

Fru Aggergaard har sendt den til mig, med ønske om at jeg fortæller ti ting om mig selv samt sender den videre til tre andre.

Okay så.

1)
Jeg elsker at nulre rundt i enorme bunker af uld og garn, og kan altid finde tingene selv om andre synes det ligner en nyrømmet sigøjnerlejr. Jeg er med andre ord et organiseret rodehoved, med minus-tolerance overfor den omsiggribende 'smid væk og smid ud'-trend. Tingene kan bruges til noget, og et tomt hjem er for mig lig med et tomt hoved.

2)
Bøger er et must. Hvis man ikke har råd er der biblioteker. Er man ordblind, er der hjælp at få.
Et folk uden viden er alt for nemt at trække rundt ved næsen. Derfor læser jeg. Og når jeg ikke sidder med næsen i en bog, kører der som regel en lydbog på afspilleren.

3)
Sprog er noget man skal værne om, uden at blive hverken kustode eller politi. Al respekt for selvet, historien og landet starter med respekt for sproget, og viljen til at bruge det rigtigt. For slet ikke at tale om at lære flere af slagsen. Flersprogethed er en styrke, ikke et socialt handicap!!!!
Derfor giver jeg gerne folk et syrligt/venskabeligt rap over fingrene, når de bruger ordet 'tosprogede' til at betegne fagligt svage indvandrerbørn. Jeg bliver væsentlig mere skarp når det drejer sig om decideret sjusk, såsom særskrevne navneord.

4)
Man tager ALDRIG skade af at lære noget nyt! Hverken på det hobbymæssige, det sociale, det politiske, det erotiske, det sproglige eller det rent videnmæssige område. Derfor kaster jeg mig glad og gerne over udfordringer, selv om familien af og til finder det lidt anstrengende.

5)
Jeg synes at al omgang med omverdenen skal bygge på respekt. Gensidig respekt.
Det vil sige, at jeg har stor forståelse for at folk udtrykker synspunkter jeg er uenig i. De skal bare ikke regne med at de får lov at stå uimodsagt. Til gengæld finder jeg det dybt betænkeligt, at visse segmenter i dagens politiske debatklima kun mener ytringsfriheden gælder for lige akkurat dem.
Derfor leger jeg ofte Dona Quixote i den offentlige debat, med speciale i at punktere højrefløjsløgne og -varmluftballoner.

6)
Jeg har ikke noget imod at bruge sætningen "Det ved jeg ikke" - men følger den ofte op med "kan du lære mig det?"

7)
Jeg er stolt af mine børn. Meget.
Men jeg har også altid stillet krav til dem ;o)

8)
Jeg er eventyrlig træt af halvstuderede 'eksperter' på sundhedsområdet. Især indenfor kost ...

9)
Jeg får ærligt talt kvalme når noget præsenteres som 'specielt for kvinder' - og det så er enten lyserødt, blomstret, flæsebesat eller blottet for faktisk indhold. Eller alle fire på én gang.
Vi er mange, der afskyr lyserødt, går i store buer udenom blomstermønstre og flæser, kræver intellektuel substans, samt går i flade sko og er hamrende feminine.
Tak!

10)
Jeg synes det eneste man kan bruge ordet 'perfekt' om er et stykke håndværk.
Alt det andet er tilfældigheder.

Og så kunne jeg godt tænke mig at se, hvordan kvindfolk som Sifka, Regitze og Susling ville reagere?

Værsgo, Susling

- 1 stk anarkisttegn.
Klik på billedet for at få det i fuld størrelse. Passer lige på en vante eller hue!

En af hverdagens små absurditeter ...

Der er ikke ret mange kemikaliefirmaer her i landet, der vil handle med private. Faktisk har jeg kun fundet ét eneste ... og så kommer vi til det absurde:

100g zinkpulver koster 27 kroner. Men fordi zink er giftigt, er det klassificeret som farligt gods når det skal sendes - så det koster 400 kr at sende varer for 27 kroner fra Jylland til Korsør.

Heeelt ærligt ... man kan både købe jernvitriol og blåsten, som er langt giftigere, i enhver Matas. Hvorfor pokker skal det så være så besværligt at fremskaffe lidt pulveriseret zink? Jeg KAN ikke starte min indigokype uden!

Hjælp?

Ud af støbeskeen

Sådan.

Den halve A4-blok var som sædvanlig godt givet ud - den passer som skrædderstrikket til en str. 50.

Bedst af alt: Der er ingen magt på jorden, der kan få mig til at se smal og smækker ud - men kilerne og langsstriberne giver en fin silhouet set bagfra.

Samt den er lang nok til at dække diverse hærg fra den almindelige entropi ;o)

Halskanten i brug. Høj nok til at være lun på en kold dag, vid nok til at man ikke kogsveder lige med det samme. Absolut en vigtig faktor for os, der stille sniger sig ind på klimakteriet ;o)

Og her ses den i nærbillede. Man ser tydeligt belægningen, der dækker trevlerne fra opklipningen.

Så mangler vi 'bare lige' at omsætte de krusedullede notater til brugbar opskrift i fire størrelser ... *støn*

Men allerførst: Den ender i farvegryden. Alt det der gule er ikke noget jeg har det godt med! I morgen skal (blandt andet) bruges på at starte en kalk/zinkkype op til noget mere indigo, så der kan den passende få sig et grundigt bad. Tror det vil give en flot marineblå/grøn kombi, som jeg nok vil være mere hjemme i.

Trøje i støbeskeen, kapitel 3

Så langt, så godt. Alt undtagen halskanten er strikket, der er vejet og vasket (512 gr før vask), ender er hæftet, og vi er klar til det væsentlige.

Det er ikke farligt at klippe op, når man bare husker sine maskinstikninger.

De fleste bøger anbefaler to lige sømme med en halv maskes mellemrum. Jeg foretrækker én lige og én siksak, især når det er en halsudskæring som skal kunne holde faconen.

Det er også et godt fif at ri sin halsudskæring ind med en tråd i kontrastfarve til at sy efter. Tråden bliver alligevel skjult bag en belægning, og er en god hjælp.

Sådan. Klippet i begge ender ;o), og klar til halskant.

Beklager billedkvaliteten - dårligt lys og sårn - men princippet når man vil undgå at skulle sy alt, alt for meget - eller undgå at skulle samle masker op to gange - er at samle sine halsmasker op med dobbelt garn. Så har man automatisk masker til både belægning og egentlig kant, ikke? Når man altså får skilt dem ad ... hvilket man gør ved at strikke den ene tråd og smutte den anden over på en ekstra rundpind til senere forarbejdning.

Dovenskaben længe leve ;o)

Trøje i støbeskeen, kapitel 2

Så mangler kun det sidste ærme, og faconen begynder sandelig at ligne præcis det, jeg havde tegnet og regnet mig frem til.
For en matematiktumbe som mig er det en lige stor oplevelse hver gang jeg kan sige "Det kom sgisme til at passe!"

Halsudskæringen målt ud og riet ind. Jeg foretrækker rund hals frem for originalens dybe V, især når det er noget jeg skal holde varmen i om vinteren.
Her skal så laves både belægning til at dække opklipningen samt en halskant i påfuglemønster. Jeg har en MEGET nørdet ide til at lave begge dele på én gang, så der ikke skal sys så meget.

Her ses fordelingen af kilerne. Ikke 100% symmetrisk (det ville være meget kedeligt) - men symmetrisk omkring midteraksen hvad farvefordelingen angår. Der bobler allerede en idé om at lave de lige stykker ensfarvede og kilerne smalstribede i alle resterne af 8/2 ...

Jeg havde beregnet en længde på 85 cm - midt mellem mås og knæ. Den blev 86 cm. Wow!

Om det så var kropsvidden over kilerne kom den til at passe.

Det her bliver en af de modeller, der er nem at variere - hele størrelsesspørgsmålet reguleres i de lige baner, og kilerne er ens.

Nu mangler der så bare det ærme, samt kant foroven og forneden.

Er der mon garn nok??????

Ny trøje i støbeskeen

Den sidste, hektiske uge fik prikket godt og grundigt til en af mine mangeårige fascinationer:
Nordbodragterne fra Grønland.

Helt enkle tunikaer, som er gjort majestætisk svingende med kiler. Den på billedet her har været farvet knaldrød med stenlav ... hun har dæleme været flot, når hun kom skridende i al sin stads!

Vi er sådan set fantastisk heldige at have sådan et dragtmateriale bevaret.

Jeg har i flere år drømt om at lege med disse kiler og linjer i strik, men har aldrig rigtig taget mig sammen. Hanne Falkenberg har jo også leget en del med kiler i sit design, så jeg har ikke rigtig 'turdet'.
Nu tør jeg. Og gør jeg.

I alt fald er et eksperiment på vej i en Evilla, som jeg købte i et svagt øjeblik og egentlig ikke så godt kan lide:

Strikket på tværs, så der er mulighed for at fremhæve kilerne med enten farve eller ret/vrangmønster.
Lange, forholdsvis smalle ærmer, tætsiddende over skuldre og barm, og så tre kiler på både for-og bagstykke.
Og - jeg kan lige så godt indrømme først som sidst - fordi jeg er et dovendyr af rang, strikker jeg helt rundt. Det betyder, at der skal klippes op forneden, og at halsudskæringen skal klippes ud. Det er den, der er markeret med rød tråd på billedet her:

Ærmet, med en lille mønsterkant:

Hvis denne skitse falder ud som jeg håber og tror, kommer der en model med mulighed for variationer.

Tilbage til fortiden, dag 2

Søndag var der travlt fra morgenstunden med at gøre klar, stille op, snakke, drikke kaffe, stille mere op og i bred almindelighed hjælpe hinanden med at blive klar.

Farversken fra Fiskergade fik hængt alle sine fed op i fin orden -

- på en dejlig, luftig plads i skyggen af tårnet så hun ikke blev stegt levende i sine lag af uld og hør.

Jeg er ikke verdens største linselus - men det lykkedes Birthe at snigløbe med et par billeder.

Så gik det slag i slag, med bueskydning i Gryden, hvor der er volde hele vejen rundt,

- med spisetelt på bastionen bag Kaffehuset -

- med friluftsgudstjeneste med biskop, hjælpepræster, udklædte munke og nonner samt alt det andet godtfolk - og vi hedninge blev ved vores gerning -

- musik og dans, hele tiden og overalt -

- historiefortællere, besøgende 'stormænd' med våbenskjold på mantelen (lettere uhistorisk) -

- vores allesammens apoteker i stramme hoser (mere af det, Peder!) i sin urtebod -

- skindhandlere, smede, brygger og bager.

Der var kort sagt det hele, samt oven i hatten stort rykind af lokale hele dagen. Alle var glade, ikke mindst vi arrangører, der havde svedt lidt i håndfladerne på forhånd.

Samme tid næste år, folkens!