29.6.05

Jammer og ynk ....

Strikketanten har reddet sig en solid sommerforkølelse. komplet med tilstoppede bihuler (dem allesammen), slimfyldte bronchier, feber og bare generelt bwadr.

Selv når Mucomyst, næsedråber og paracetamol har taget toppen af symptomerne har man det udsøgt og inderligt ad H til, og feber i sommervarme er da RÆDSELSFULDT!

Det bliver ikke til meget strikkeri, nej .... sofa, dyne, lydbøger og de billige papirlommetørklæder ad libitum.

Addddr .....

Meeeen alligevel - havde jeg nu været mand, havde jeg ligget permanent under dynen og sagt 'ååååhhhh' med hendøende røst, ikke? I stedet sidder/ligger jeg og skumler over, at vores gamle indianerhængekøje er gået alt kødets gang. Det havde været pragtfuldt at kunne opholde sig liggende i skyggen ude i gården hvor der er læ!

23.6.05

Efter at ha' brokket mig over valkomani -

- tilbage i april er jeg så selv faldet for at eksperimentere lidt. En veninde på Hobbyboden sendte mig opskrift på en jordbærtaske, en lille en. Eftersom jeg ikke er til små tasker måtte jeg ændre den lidt.

I stedet for Fritidsgarn og pinde 5½ blev det to tråde pladelopi og pinde 12, samt et ekstra skillerum. Tasker skal, efter min absolut ikke ringe mening, have rum så man kan holde alting fra at ligge i én stor rodebunke nede i bunden.



Så det blev til et jordbær.
- og når jeg nu havde proppen af og Lopien fremme blev det også til en mariehøne. Jeg har 'noget' med mariehøns ....



Den har også skillerum (faktisk et 'hemmeligt rum', bagsiden er nemlig dobbelt).

En sort klap for øjet er SEJT!

For en uges tid siden var jeg så uheldig at rende ind i en hornhindebetændelse. Eftersom det er prøvet før (for 15 år siden og aldrig glemt), lykkedes det at komme til vagtlægen så tidligt i forløbet, at der ikke var kommet permanente forandringer - 'kun' irritation og smerter.

Meget kan klares med øjendråber - hveranden time i flere dage - men man er altså også lysfølsom. Derfor bliver man forsynet med klap for øjet. Ikke en sej sort piratklap, men hvide cellstofpuder og englehudsplaster, og DET er usejt (synes jeg). Derfor blev der, samtidig med øjendråberne, indkøbt en RIGTIG klap, eftersom vi skulle ud og høre australsk folkemusik samme eftermiddag.



Her sidder vi så og lytter. Les er trukket lidt på afstand, fordi han havde været flabet nok til at kalde mig Captain Pugwash (prøv Google, hvis I ikke ved hvem han er).

Sådanne ting er altid morsomst med sikkerhedsafstand ....


Selv min mor syntes det var lettere komisk - og der sad man og havde mest lyst til lidt medlidenhed. Hrrrrmfff!

21.6.05

Færdig Ferrari!



Så blev Ferrarisokkerne færdige (langt om længe, siger husets drengerøve). Som det fremgår af billederne, passer de både fader og søn - har jeg ikke en mand med pæne ben? Eftersom jeg ikke går med sokker, medmindre det er frostvejr, overlader jeg det til dem at fordele brugen mellem sig.

Et fremsat krav om et par mere blev skudt ned - hvor mange familier kender I måske, der har råd til to Ferrarier?


Stolt ung mand med seje sokker - og allerede i gang med at planlægge, hvordan man forhindrer faderen i at komme først til sokkeskuffen.


Her ses - lidt utydeligt - fartstribe og sejrsflag på hællappen.

Det er nok mest pga besværet med at lave hællap i flerfarvestrik, at jeg tøver med at strikke et par mere.

18.6.05

Skovtur i det svenske - UDEN myggebalsam ...

Den dag det var rigtig sommer over både Danmark og Skåne var vi i Höör og besøge Susanne.

Derefter stod den på rundtur i det skånske landskab (den bulede del, altså), som Les aldrig har oplevet. Det har han nu.....

Det blev til sen skovtursfrokost, eftersom Susanne havde fyldt os op med kaffe og Jordens bedste rabarbercrumble - men vi gjorde holdt ved Ringsjön på tilbagevejen.



Der var piger i strandkanten. Det fremgår ikke af billedet hvor mange myg der var inde i skyggen - og eftersom temperaturen svævede omkring det ulidelige i solen var det et pest-eller-koleravalg.

Vi havde glemt myggebalsamen.
Drengene lagde ud med en svømmetur - jeg havde ikke badetøj med, og holdt mig til tørt land.



Derefter stod den på en lille mad og et hvil efter svømmeturen. Egentlig underligt han orkede efter Susannes pragtfulde rabarberkage ...


Les så stort på myggene og tog sig en lille lur. Det er hårdt at være den eneste chauffør på nyt territorium.


Selv piger og skovsøer kan blive for meget. Han faldt i søvn midt i en ostesandwich ... ganske vist kortvarigt, men alligevel!

Total sammentællig på Sammy og undertegnede: 68 myggestik.

15.6.05

Landsbytossen kommer ud af tågen (klik for at linke til artikel)

- men typisk nok er det ikke folk fra hans eget parti, der har afstedkommet miraklet.

14.6.05

Endnu en landsbytosse tåger ud (klik for at linke til artikel)

Der er åbenbart (stadig) længere ned i niveau ....

Tænk, at nogen kan sige sådan her i et §20-spørgsmål:

påvirket af den islamiske kolonisering, der netop i disse år skyller ind over
landet

- og kræve en mand med (ganske åbenlyst) mere viden, indsigt og nuance fjernet fra sin stilling?

Det STINKER af Tyskland i 30erne - eller Berufsverbot i 80erne. Og alle smådyrs beskytter hjælpe vores lille land, hvis folk som Messerscmidt får magt som de har agt. skal vi se ensretning, Jantelov, intolerance, uvidenhed som dyd, og systematiseret forfølgelse af anderledes tænkende.

Kan nogen sige "uværdig at sidde på Tinge"?

Jeg kan. Føj.

13.6.05

Sisse bliver snart student

- så selvfølgelig skal hun ha' en hjemmegjort eksamensgave. Det skulle have været et kniplingssjal (sæføli) - men hvad gør hendes featherbrain af en mor? Hun starter alt for sent, hvorpå hun laver en fejl der betyder at der skal pilles 10 omgange op .... der røg DEN deadline. Hun må ha' det senere, når det bliver færdigt.

I stedet får hun så et af de hurtige i mohairboucle og effektgarner, turkis/grøn/blå som hun helst vil have det.



Bedre billede følger når Sisse selv får det på - her er det verdens bedste nabo, der er model.


Elvis (som altså ER en tæve) syntes boldspil var vigtigere end sjaler.
Hun blev klogere - vi havde ikke tid - hvor er vi dog onde ved den stakkels lille hund!

12.6.05

Søndagens Stramtandede Skideballe (inspireret af bog-memen)

I dag har jeg hørt en veninde læse Harry Potter op for sine børn.

I oversættelse.

Ikke at jeg skal harcellere over det at læse op i oversættelse, det er ikke alle der har hverken lyst eller lejlighed til tosproget husholdning, nej - jeg vil lige tage en paroxysme af de store over store, etablerede forlags holdning til børnebøger som skal oversættes.

Samt over de usselrygge af oversættere, der ikke engang ulejliger sig med at tjekke en vending eller et udtryk - som kort sagt arbejder hamrende uprofessionelt "for det er jo bare en børnebog".

Jeg ved ærlig talt ikke hvem der har oversat Harry Potter. Aner ikke om det er en eller flere puselustere, der burde have røde ører helt ned til hvor ryggen enten deler sig eller bliver hul - men føj, hvor er det venstrehåndsarbejde!!!! At nogen kunne få sig selv til at oversætte "a sweet" med "en dessert" ..... faldgrube nr. 1 på første semester på BA-studiet, små venner. Og sådan er de bøger bare hele vejen igennem, på dansk altså. "A sherbet lemon" er IKKE citronsorbet ... det er en slags bolsjer. 'Syrlige drops' havde været en glimrende oversættelse. Godt oversætterarbejde rummer lidt mere end at slå op i Gyldendals de røde og bruge det første opslagsord man kommer til.

Har forlagene ikke redaktører til at fange den slags [vælg selv] smuttere/inkompetence? Eller er det kun voksenlitteratur, der skal kvalitetssikres? I burde da ihukomme, at dagens børn er morgendagens bibliopater - og I mister dem som kunder hvis I spiser dem af med sekundavarer.

6.6.05

Endnu en saksning fra avisen (moralsk opstød- klik for at læse artikel)

Så har vi et af de tostrengede dilemmaer ... jeg kan ikke sympatisere med selvtægt og hærværk, men jeg kan på den anden side heller ikke mønstre den store medlidenhed med dem det er gået ud over.

Tænk at ville mindes at man har kæmpet på Nazitysklands side? Helt frivilligt????

Havde det nu drejet sig om tvangsindkaldte sønderjyder havde sagen stået anderledes. De fleste af dem ville hellere have været alle andre steder end i trøjen. Men de her gutter, der meldte sig frivilligt? Nix, putte - for selvskabt plage skal ingen mand ynkes, som Peder Syv så malende sagde det.

Og så piver formanden:

»Vi lever i et land med ytringsfrihed. Hvorfor har de ikke kontaktet foreningen, hvis der var noget, de ville drøfte eller fortælle os. Der er ingen grund til at bruge hærværk«.


Jamen søde lille ven - I var engang medlemmer af et system og en hær, der udelukkende fungerede ved hjælp af selvtægt og hærværk. I om nogen burde da for pokker kunne sætte jer ind i tankegangen?

Men det er sgu nok for meget forlangt.

Meme

Britt var nysgerrig efter at vide hvad en småskør strikker læser, og sendte derfor bolden videre til mig.

Jeg er beæret - tænk at det kan være interessant hvad en halvgammel hippie i Korsør læser ... og primærsvaret må være ikke hvad, men hvor meget: MEGET. Sådan har det altid været.

Forhistorien er, at min far blev skolebibliotekar da mine søskende og jeg var henholdsvis 9, 8 og 6 år gamle. Dengang var man (i alt fald her i amtet) belastet af de månedlige bogudvalgsmøder, hvor man "spillede bridge" med de små sedler med udtalelser fra Lektørcentralen. Derudover fik hver mand en kasse med potentielle indkøb med hjem. Værsgo og læs! Det orkede den gamle ikke rigtig, så han stillede kassen foran os unger - værsgo og læs! - og det fortsatte han faktisk med i fem år.

I de år blev min en-bog-pr-dag-vane grundlagt. For slet ikke at snakke om min kritiske sans. Sen-tresser og tidlig-halvfjerdserbørnebøger, hvor man tydeligvis skulle bringes til en eller anden samfundserkendelse, hvad enten den var bagstræberisk eller det modsatte er et allergen!!! og burde klassificeres som sådan.

Nu til det egentlige:

Antal bøger i huset
Helt ærligt? Det aner jeg ikke. Les (som også læser meget) påstår, at vores skunk er isoleret med dem. OG eftersom vores hus er lille, har jeg sandelig bøger i stuen. Et steds mellem 25 og 30 reolmeter. Dertil kommer alt det i kasserne, både fra den fjerne fortids arkæologistudium, Les' ingeniørstudium, den nære fortids BA-studium, den skønlitteratur vi ikke nænner at lade gå videre samt de børnebøger ungerne er vokset fra. Ræddi ræddi mange, og mange forskellige genrer.

Sidste bogkøb
Vi køber en del paperbacks, fordi der læses meget på engelsk, og meget science fiction (mig) her i huset, og der kan bibliotekerne ikke rigtig hjælpe. Seneste køb var faktisk fra den lokale antikvarboghandel - Lawrence Norfolk's "The Pope's Rhinoceros".

Jeg holder også meget af strikkebøger, men foretrækker teknikbøger, dvs mønstersamlinger eller gennemgange af en speciel teknik, og derefter lave mine egne modeller. Her var seneste investering en tysk mønstersamling af Gisela Klöpper. Meeeeen ... jeg drømmer om Galina Khmelevas "Gossamer Webs" ...

Sidste bog jeg læste
Umberto Eco: Baudolino. Pragtfuldt! Om løgne og deres livskraftige indflydelse på at liv, om at skabe fortællinger, samt en skildring af den kendte verden på Frederik Barbarossas tid malet med bred pensel.
Lige nu pløjer jeg Kerstin Ekdals "Røverne i Skuleskoven". Om det at have en sjæl eller at komme i kontakt med den.

5-6 bøger som jeg oftest læser eller har stor betydning for mig
Føj, den var svær! Hvordan barberer man 38 års grådig læsning ned til 5-6 ting?????

Aksel Sandemose: En flygtning krydser sit spor.
Om at overleve eller ikke overleve snæversyn og provinsialisme - og om at komme overens med egne gerninger og tage ansvar for eget liv. Den genlæser jeg med 4-5 års mellemrum, og opdager noget nyt i den hver gang.

Noam Chomsky - og her hverken kan eller vil jeg sortere. Det meste er godt, tankevækkende, raserigivende og inspirerende. Prøv at læse "Keeping the Rabble in Line" ... efter den kan man ikke høre politikertale uden at snuble over løgnene og manipulationerne.

Benny Andersen: Samlede digte.
Så smukt, skævt og inspirerende kan dansk være. Alle, der har travlt med at hyle op om "Den Rigtig Rigtige Dansker" burde sættes til at læse Benny Andersen. Mange gange. Jeg har elsket Benny Andersens sprogbehandling siden barndommen, hvor jeg læste "Svantes Viser" og bøgerne om Snøvsen stort set samtidig.

Kim Stanley Robinson: Mars-trilogien.
For en gangs skyld en utopi, der IKKE er dystopisk i sin grundholdning. Og en sci-fi-forfatter, der skan skrive tredimensionelle personer!!!
Gode vinkler på sociologi, netop fordi handlingen ikke er anbragt i den grå hverdag. Han kan i det hele taget varmt anbefales.

Bjarne Reuter: Løgnhalsen fra Umbrien. (eller 'Baudolino Light', som min far spøgende kaldte den)
Den skal bare opleves!!!!!!! ligesom det meste af Reuters øvrige forfatterskab. Takket være Sammys alder og boginteresse er jeg på vej gennem hele børneforfatterskabet på lydbog, og det er en nydelse.

Børnelæsning: I princippet alt. Jeg har aldrig censureret mine ungers læsning. Men der er et par absolutter: Mis Med de Blå Øjne. Astrid Lindgren, det altsammen. Peter Plys, helst på engelsk om man så orker. Kiplings Eventyr - vi kan den med hvalens snævre hals udenad alle sammen. Diana Wynne Jones. Eva Ibbotson. Jeg har aldrig været den store fan af at læse H. C. Andersen for børn (ooooh, blasfemi ....), men mine har læst ham af sig selv.

Håndarbejdsmæssigt? Vibeke Lind, "Strik med Nordisk Tradition". En teknisk guldgrube. Sarah Don, "The Art of Shetland Lace". Sharon Miller, "Heirloom Knitting". Og så vender jeg stadig tilbage til Kaffe Fassett, fordi man kan lære så uendelig meget af hans form/farvesans.

Sidst, men ikke mindst: Rose Tremain. Hele forfatterskabet, hun er ganske simpelt FREMRAGENDE. Og Clive Barker.

Hvem vil jeg så sende bolden videre til og hvorfor?
Jeg har valgt at sende bolden til Vivian. Hendes boblende betragtninger er tit kilde til inspiration .... så det vil blive spændende at se hvad der er i hendes indre reol!

1.6.05

Kunsten at nyde en fredelig morgen - når man ved det snart er slut ..

Sammy har været på lejrskole og kommer hjem i dag.

Læn dig tæt på, kære læser, så skal jeg hviske dig en hemmelighed:

her har været så kolossalt fredeligt at vi (næsten) ikke har savnet ham
- og med vore dages omklamrende og kontrollerende forældreideal in mente er det ikke pænt at sige sådan!
Men det HAR altså været to dage hvor tidsplanen blev lagt efter de voksnes lyst og improvisation - hvor der er blevet strikket, læst og slappet af - hvor Les og katten har kunnet føre laaange filosofiske samtaler i lænestolen - og hvor jeg har kunnet sidde og tegne strikkediagrammer i timevis uden en lille svirrende hveps ved skulderen.
Det lyder som om vi ikke elsker ham. Det GØR vi. Men det er altså osse godt at være sig selv, bare to dage.

31.5.05

Her knækker min film altså .....

(klik på overskriften for at linke til artikel)

Hver gang man tror, at nu er bunden nået, kommer DF med et nyt udspil til hvor lavt debatniveauet kan blive.

Har madammen ikke fattet, at oplæring i demokrati er den væsentligste del af integrationen?

Jeg synes som gammelindfødt og ærkedansk at det er SATANS PINLIGT når en partiformand kan få sig selv til at sige følgende til en landsdækkende avis:

»Lad os være ærlige. De Radikale er ikke bare café latte-folk fra den kreative klasse. Det er i stort omfang også indvandrere, og man kan have stor frygt for resultatet af kommunalvalget i de store byer, hvor der er stor koncentration af indvandrere, som De Radikale lefler for«

Jamen bette Pia - hvem er så de næste der skal have frataget stemmeretten fordi deres holdninger indgyder dig frygt for at miste repræsentanter i de forskellige byråd?

Føj, hvor skulle du skamme dig. Men det ved du vel knap hvordan man gør.

Det er stadig mit fromme håb, at tilstrækkelig mange indbyggere i dette land har respekt for de demokratiske virkemidler og retsstatens almindelige integritet, bruger deres demokratiske ret og stemmer - og giver den flok landsbytosser en fortjent afklapsning. Både lokalt og til Folketinget.

Vi kan som land ikke være os selv bekendt, når den slags udtalelser får lov at stå alene og uimodsagt.

26.5.05

Projekt Ferrarisokker II



Hesten på hælen var ingen succes. Det blev noget klums, for nu at sige det som det er - så vi blev enige om det han kalder en "Formel 1-hæl", og så må vi jo brodere hesten på skaftet senere.

25.5.05

At samle op på en dårlig samvittighed ....

... nemlig at tage mig sammen til at sætte linkknapper ind til alle de blogs jeg følger med interesse.

På et eller andet tidspunkt risikerer jeg endda at få arrangeret dem - efter land, efter navn eller efter emne må så blive det store spørgsmål indtil da.

24.5.05

Projekt Ferrarisokker - Sammys første forsøg som sokkedesigner



Dette er udgangspunktet.

Den karakteristiske stærke røde farve, den gule som enten logoskrift eller ganske smalle fartstriber, og den stejlende hingst.

Sammy fandt farverne i kurven, men ville også gerne have "sorte og hvide tern ligesom vinderflaget i Formel 1".


OK, så var banen ligesom kridtet op. Mine overvejelser blev til en dobbeltstrikket manchet som det sort/hvide flag og de gule fartstriber som ramme om manchetten. Resten bliver rødt, og når jeg får fundet eller tegnet et diagram af hesten kommer den til at stejle på hællappen.

23.5.05

Sokkeopdatering II



Så er tigertæerne færdige - og jeg VILLE have et billede før de kom på.


Sammy var lettere utålmodig og sværmede som en hveps om et blommetræ mens jeg tog billeder.


Ikke alene var han klar - han havde også smidt de sokker han havde haft på ......


Langt om længe fik han så lov at tage dem på.

Tålmodighed er en dyd, sønnike - og alt hvad der er godt er værd at vente på.


Sådan. Ikke alene varme, men temmelig karakteristiske.


Her sidder så Mr. Cool med sine seje sokker. Kalder de mon på det indre rovdyr?

Næste projekt: Ferrarisokker.

22.5.05

Sokkeopdatering

Det har vist sig uventet svært at få taget billeder af sokkerne efterhånden. Gutterne snupper dem faktisk lige så hurtigt jeg kan nå at hæfte ender - WOOSH, så er de på!

Det må blive til billeder af tørresnoren i stedet for - de tre par, der er blevet færdige i ugens løb, snurrer lystigt i vaskemaskinen lige nu.

I stedet kommer der så her et par øjebliksbilleder af fremtidige varme fusser:


Her er så den omtalte kurv med alle strømpegarnerne. Det par, der ligger på pindene i forgrunden, er resterne fra de neonstribede - der har Regia virkelig overgået sig selv farvemæssigt. Deres multifarver kan ellers godt være lidt lumsk småkedelige. "Pæne og nydelige", javel, men ikke med meget spræl i. Jeg satte så resterne sammen med noget Arwetta i en pragtfuld, næsten selvlysende lindegrøn.


Som det fremgik af kurvebilledet, er det ikke fordi jeg ligefrem mangler strømpegarn, men jeg måtte alligevel bestille en pakke fra Markno. Jeg mener, hvem behøver slik, når der findes sådanne garner?

Nej, spøg til side - jeg havde meget lidt ensfarvet, og er en anelse træt af de der "det multifarvede gør hele arbejdet for dig". Jeg kan godt lide, at sokkestrikning er bare lidt spændende ... derfor faldt jeg pladask for den ensfarvede Opal-kollektion. Gode, stærke, friske farver (gutterne vil nok ikke gå i den babylyserøde), som nok skal komme til deres ret. Det multifarvede? Tjah, det var en restepose .... og det ene nøgle i forgrunden viste sig at matche den lillebitte rest Opal-tiger jeg havde. Mere om det nedenfor.


En enlig tiger - makkeren er under udarbejdelse.

Forhistorien om tigertæer er, at for små tre år siden var jeg Københavnerguide for en stor flok medlemmer af Knitlist, som var på cruise - strikkecruise! En af deltagerne, Liz, havde en pose garn med som gave til mig, deriblandt to nøgler Opal Tiger som dengang var helt nyt og konstant udsolgt.
Sammy ELSKEDE det tigergarn, og de to nøgler blev - med list, lempe og øgninger - til fem par børnesokker, som blev slidt op til allersidste trevl. Der var et lille restnøgle tilbage - ca. 25 meter! - som Sammy partout ville have som tåspidser. Altså måtte moderen lave toe-ups, hvilket jeg ellers sjældent gør.
I pakken fra Markno var et nøgle Fortissima, som viste sig at være et perfekt farvematch. Manchetten - i ret og på tværs - blev så strikket af det.

Projektet er godkendt, og han sidder og hopper. "Du skal sgudda ikke blogge når jeg vil ha den anden tigersok, mooooar!"

21.5.05

Den Store Forårskoncert

Alle Baggesenskolens musikklasser holdt forårskoncert. Nu skulle multihuset (se indlæg om skolekomedie) virkelig stå sin prøve, med fuldt hus og højt støj.

Man må sige, at bortset fra skarpt solindfald bestod bygningen med glans. Glimrende akustik, plads til alle, og takket være de mange døre en tålelig temperatur, selv når der var fyldt HELT op.

Ungerne var gode - de fleste, i alt fald. Stadig pudsigt, at der findes musiklærere i vore dage, der glemmer at møde eleverne hvor de er og bliver alllllt for overambitiøse på elevernes vegne. Hvis man har en klasse med måske to elever med lyst og evne for musik, skal man ikke tvinge resten af gruppen til at kaste sig ud i ting, de hverken har lyst til eller evner for. Sådan nogen klasser falder uhjælpeligt igennem, fordi de bliver bedt om at spille/synge ting, de ikke formår at give lydvinger. Sikker måde at ødelægge ungernes forhold til udøvelse!

Der er jo trods alt stadig forskel på at udfordre ungerne og at stille mål op de aldrig vil kunne opfylde.


Venten med vekslende tålmodighed. Alle ungerne blev sat på gulvet foran forældre og andet godtfolk, og hold da helt op hvor de larmede indtil tingene gik i gang.


Pigekoret - som helst vil kaldes Ungdomskoret ....

Jeg sad og mindedes dengang i sentresserne, hvor Byskolens Pigekor blev kåret som Danmarks bedste skolekor. De her har potentiale. Der er rigtig gode stemmer - nu er det så op til dirigenten at få udfordret dem.


Sammys klasse for fuld udblæsning. Selv for kræsne musikmødre var de rimeligt gode.

Mit puttebarn gemmer sig (selvfølgelig) bag opstanderen til højttaleren.....

17.5.05

Et lidt-øv-job

Nu hvor Passapen er gået til de evige strikkemarker, har familiens drenge pudset mig på en øv-opgave:

SOKKER!

- og jeg der syns håndstrik af sokker er røvsygt, især sok nr. 2 .... men jeg kan godt se deres pointe. Der er FOR mange af eksemplarerne i skuffen, der enten er singler eller stoppede til ukendelighed.

Ergo er alle strømpegarnsresterne blevet væltet ned i en stor kurv, og der laves fodbeklædning. Jo vildere striber, jo bedre!

Og så kom jeg til at bestille nogen vilde farver på www.markno.dk , så der er lidt at kombinere med. Skal jeg strikke sokker er de nødt til at leve med at jeg laver dem så jeg selv synes det er sjovt.

13.5.05

Pinseweekenden starter godt!

I min nyere-tids-hukommelse er det altid møgvejr i pinsen. Hvis det ikke regner, blæser der en halv pelikan fra nordvest, og det er KOLDT.

Ikke i dag.

I dag var den perfekte start på pinseweekenden, med høj sol og emaljeblå himmel - svag vind der duftede af hav og af vækst - og larm af fugle allevegne. Så strikketanten rykkede ud i solen med rok og solhat for at nyde den første mundfuld sommer. Det gør jeg hver sommer, ud på trappestenen med strikketøj, karter eller ten/rok. De fleste i kvarteret ved det og hæfter sig ikke videre ved det ud over almindelig samtale - men vi har fået nye naboer (med jordens sødeste foxterrier), og de måtte lige have et billede af den 'sydlandske stemning' her i det vestsjællandske.

Det være hermed præsenteret.

Forårshygge i Fiskergade

11.5.05

Et sørgeligt farvel ....

Så er det officielt:

Min Passap er DØD. Den kører til genbrugspladsen i morgen.

Slæden er/var så slidt, at der virkelig skulle lirkes, lokkes og overtales for at danne masker. Så satte den sig FAST. Efter at ha' skilt ad hvad skilles ad kunne, måtte jeg kostatere at to af de der trekantede 'skubbetingester' der bevæger nålene er knækket.

Det er den ene nåleseng også.

Reservedele er umulige at fremskaffe - jeg har ringet til alle jeg kunne finde.

Er der en læser der kender en Passap der står på et loft eller i et hjørne og gerne vil have et nyt hjem?????????????

25.4.05

Tilføjelse til forårseuforien - nødvendigt værktøj!

Og så havde jeg selvfølgelig glemt det allervigtigste værktøj, når man rykker værkstedet udendørs i april:

Høfebermedicinen ...... !

Naboen har et stort birketræ stående op ad hegnet, og vinden bar hen mod mig. UF! Plejer ikke at være så tankeløs - så nu står den på et par dage indendørs med næse- og øjendråber samt Zyrtec.

ATJU!

23.4.05

Så er det forår, piger!

Når man rykker strikkemaskinen ud i gården og sidder der i solen begynder man at tro på, at foråret er kommet for at blive.

Man bliver godt nok lidt kold om bagdelen, meeeeeeeen ... det ER altså dejligt at kunne sidde ude uden ti lag overtøj og uldne underbukser.


Den trofaste Passap. Købt brugt formedelst 500 kroner for otte år siden - og jeg har i alt fald kørt MANGE kilometer garn gennem den.

Den er desværre ved at synge sin svanesang. Slæden er så slidt, at det er svært at lave jævne masker (sokker går lige) - og tælleren er kaput.

Det helt store ønske var selvfølgelig at kunne rive penge op af lommen og gå ud og købe en spritny, men det er en sætning af den slags der skulle stå i udvidet konjunktiv. Jagten på en ny brugt må i gang indenfor en overskuelig fremtid. "Dyret" må så bare bringes til at holde så længe, at det næste års forsyning af uldne sokker er sikret.

Værkstedet rykker udendørs!

9.4.05

Husflidsfestival i Roskilde

Weekenden 2-3 april var Roskildehallerne FYLDT med glade kreativitets-nørder.

En hal til forhandlere af materialer og bøger - faaaarligt sted for en slunken pung! - en hal med dukke-bamse-miniatureentusiaster - og så demonstrationsstande i vandrehallen mellem de to Mekkaer.

Vi Husfliddere havde slået os ned i vandrehallen, hvor jeg havde fået et hjørne med borde og stole til strikkecafé, Bodil havde to borde til skindsyning, og bogbinderne havde et bord til deres grej. Resten af vandrehallen var fyldt op med trædrejere, kniplere, NetOp's info-folk, filtere - og mulighed for publikum til at se og prøve.

Der var SORT af publikummer! Og kors, hvor de spurgte og kommenterede! Havde jeg haft 'lager' med havde det også været væk, er jeg overbevist om.

En skæg, udmattende, inspirerende weekend.

Bodil havde besøg af en del unger, der syede punge. Stor koncentration! Og gråd og tænders gnidsel hos den arme unge, hvis mor fandt egne behov vigtigere end datterens kreativitet.

Strikkecaféen havde stor søgning af nysgerrige, men ikke så mange der satte sig ned og prøvede. Denne unge dame var lun på en hæklet hue, men vidste ikke helt om hun kunne finde ud af det. Det viste sig, at det kunne hun sagtens! Ti minutters instruktion, så var hun flyvende med fastmaskerne - og efter lidt hjælp kunne hun både lave udtagninger og skifte farve.