Fokus, små venner - fokus!

Vi har fået en prins.

Man føler sig fristet til at sige "og hvad så?". Det er da en naturlig følge af, at to sunde unge mennesker gifter sig, eller hur?

Der, hvor min film knækker, er når folk så poster gaver i et barn, der ved alle smådyrs beskytter aldrig kommer til at mangle noget, samtidig med at børn i Afrika dør af sult og AIDS, børn i jordskælvszonen i Himal dør af kulde og sult, og børn i Østeuropa dør af prostitution og skrupelløse voksne ....

Hvad med at sende det varme babytæppe (i prinsens navn, evt.) til et frysende barn i Kashmir? Eller at give et bidrag i hans navn til at hjælpe et HIV-barn i Afrika til et liv?

Det ville være godt for både landets og prinsens omdømme ....

Det er bestemt ikke af ond vilje at jeg ikke har opdateret -

- men min computer er afgået ved døden!

Den har svitset bundkortet og står hos en ven og venter på, at han har tid med skruetrækkeren og reservedelene.
Strikketanten har været computerløs i næsten fire uger ... der forekommer kun abstinenser de første tre dage ... næsten ... men til gengæld er der blevet strikket og læst i lange baner.

Når John har fået rekonstrueret familiedyret, må der komme billeder. Mange billeder - både af strikket, kattene, efteråret, og hvad der ellers er sket mens vi har været incommunicado.

Auf wiederlesen ....

Lidt mere kattesnak

Fru Jensen og Kaptajnen har opfundet en ny leg. Pind og Pine, eller noget i den retning.
Den pind Fruen ligger og vogter på, bruger Kaptajnen og Les når de sidder på trappestenen og leger 'fang musen'.
Flint synes det er enormt uhemult af Fruen at ligge der og være Sfinks med HENDES pind mellem poterne.



Det synes Fru Jensen ikke ...

... så Kaptajn Flint bruger en teknik, hvor hun først bare går udenom og er så cool som en killing på 10 uger nu formår at være ...

... kommer lidt tættere på uden at se på pinden overhovedet ...

... sidder og ser SØD og lammefrom ud ...

... indtil hun ikke kan dy sig mere. "Du, det er altså MIN pind!" ...

... men når man får stukket snuden for langt frem har Fru Jensen et knur som en bedre bulldog samt et hvæs som Sojakagefabrikken i gamle dage ...

... hvorpå Flint kan løbe så hurtigt at kameraet slet ikke kan følge med.

Den leg kan de få flere timer til at gå med! Samme forløb, om og om igen.

Om læsetræer og sommereftermiddage

I den ene af de lokale parker er der tre små søer. Den bageste var i min barndom omkranset af store hængepile, der lænede sig ud over vandet.

Det var her jeg 'opfandt' begrebet læsetræer.

Et rigtigt læsetræ hænger ud over vand, har en bred gren at sidde på samt en god gren til ryglæn. Det bedste af dem havde tre brede grene ved siden af hinanden og var omtrent som en hængekøje.
I et godt læsetræ kan man tilbringe en hel eftermiddag uden at blive set af andre end ænderne.

Jeg har givet denne vane videre til mine børn, men det er kun Rune og Sammy, der har taget det til sig.




Nu er der så det med søbredder og store, toptunge piletræer ... de vælter når de bliver store nok. Det skete under en af gårsdagens voldsomme byger - blandingen af våd jord og hård vind tog magten fra et af de få tilbageblevne træer. Og det var endda ikke et 'rigtigt' læsetræ før det væltede. Det er det så nu, som man kan se her.

Her ligger det så. Kommunens gartnere kommer nok i ugens løb og saver det op.

Dette er faktisk 'ruinen' af mit oprindelige yndlingslæsetræ. En megastamme, som ligger under vand, og de sidste 30 års skud trimmet og vedligeholdt.

Min hængekøjegren er væk.

Denne lille fyr var blevet efterladt, og svømmede rundt og skreg efter sin mor. Det affødte et par kommentarer om de år hvor menneskebørn også går rundt og vræler 'mooooar' og 'daaaaaaddd' hele tiden. Sammy var ikke helt sikker på han syntes det var sjovt.

Les fandt brombærkrattet - og en lille katteven. Bærrene er på toppen lige nu - og det er på sæt og vis at regredere til barnestadium at stå og æde sig en pukkel til i et brombærhegn. Men godt smager det! Vi var begge to lilla om munden bagefter.

Mens vi spiste bær og snakkede med katten læste Sammy. Roald Dahl, dejligt vejr og et godt træ? Så kan de voksne passe sig selv.

At strikke til en allergiker ... for det skal jo ikke være kattesnak altsammen!

Der er mange mennesker, som påstår de er allergiske overfor uld. 99% af dem synes bare det kradser - men det har ikke noget med allergi at gøre.
Så er der den sidste procent, som rent faktisk ER allergiske. De skal jo også have noget varmt, blødt og lækkert at pakke om sig når det bliver vinterkoldt.
Lonni kom og forelagde sit problem. Hun ville gerne have et halstørklæde, som ikke var acryl fra Føtex, og som ville holde sig pænt længe samtidig med at det holdt hende varm når hun cykler rundt som hjemmehjælper om vinteren. Hun fik et par små dunter garn med hjem, med besked om at ha' dem i BHen eller et lignende sted for at se om hun slog ud af dem. Madil Kid Seta, Kidsilk Haze og ren mohair gav ingen reaktion, så det måtte blive det. Farverne blev valgt, og så var det med at finde et design der var både praktisk og spændende.
Trekanter med vendte pinde - to blå og en grøn - og så derudaf på pinde 5.

Les var så venlig at lege model.


Her ses trekanterne - så nogenledes, i alt fald.

Jaja - der er for få mandlige modeller i denne verden! Og min model blir så sjov i ho'det når man tar billeder af ham ....

Kunsten at opdrage en killing

Der er en god grund til at man ikke skal tage killingerne fra en kattemor før de er 11-12 uger. De sidste seks uger bruger hun nemlig på at lære dem at gebærde sig i den store verden, at jage, hvad man skal være bange for og hvad der er ufarligt. Siden Kaptajnen nu er en moderløs kat, er det op til os og Fru Jensen at lære hende alle de ting.

Og helt ærligt ... meget af det gider Fruen altså ikke. Så det er op til os mennesker at gøre hende trafiksikker (hvis katte nogensinde bliver det), at lære hende at færdes i kvarteret, og i det hele taget hæve hendes horisont op over gulvtæppehøjde.

Når vejret er til det sidder vi derfor på trappestenen med kaffen og leger med katten. Foreløbig er hun mest tryg ved vores eget fortov, og smutter ind i forgangen når der kommer biler (et godt træk) - men hun har været på en enkelt tur i buskene på den anden side af gaden.



Stokrosen er klippet ned for i år - men man kan godt lege med bladene alligevel. Eller gemme sig bag dem hvis der kommer for mange mennesker.

En stol er et godt skjul. Eller udgangspunkt for et flyvende angreb på menneskefødder.

Endnu en killingeopdatering

Det er sin sag at få en ny killing i huset, når der allerede er en 'etableret' kat. Fru Jensen har været smækfornærmet, skeptisk, småsur og jaloux ... og har til sidst accepteret sit ansvar som opdrager.

Forleden morgen havde Kaptajnen haft et mindre 'uheld' på gulvet, hvorpå Fruen tog hende med ud i gården, anbragte hende i blomsterbedet (som hun selv benytter som kasse), og ventede til den lille gris havde fattet at det er HER man graver et hul, gør hvad man skal og dækker til efter sig. Kaptajn Flint syntes det var væsentlig sjovere at grave huller, men hun fattede da pointen til sidst. Så nu har vi et blomsterbed med tekopstore huller mellem krukkerne.

Men som man kan se har de accepteret hinanden. Fru Jensen har genopdaget charmen ved den killingeleg, der hedder "Missernes Forhindringsløb" (huset rundt via møbler og mennesker, den der rører gulvet er ude!), Kaptajn Flint har opdaget at Pasta Alla Carbonara egner sig godt til hyggegnaskeri, og alt i alt er det ren idyl.

DERFOR hedder hun Kaptajn Flint

Dengang Les var på Sammys alder spillede han Long John Silver i skolens opsætning af Skatteøen, komplet med træben og udstoppet papegøje.
Det nye missedyr synes skuldre er et GODT sted at opholde sig. Man har tryghed, overblik og kropsvarme - og så kan man sidde der og hvæse ad Fru Jensen, eller ad naboens Elvis.

Gad vide om vi kan lære hende at hvæse "Pieces of Eight!" ...

Killingeopdatering

Hun har erhvervet sig navnet Kaptajn Flint.

Ligesom Long John Silvers papegøje er skuldre hendes foretrukne opholdssted, så navnet var temmelig oplagt.

Nu er vi (igen) et to-kat-hjem

Vi har været på udkig efter en ny trefarvet kat. Jeg mener, Fru Jensen er en sød kat, en kærlig kat, en hyggeputtenussekat - men her i huset har vi altså noget med trefarvede katte (calicos, hedder de på engelsk).

Denne lille dame har vi lige fået hjem. Egentlig alt for tidligt - hun er kun seks uger - men hendes mor blev kørt over, og eftersom hun kan spise og skide selv går det nok. Der er trods alt en Fru Jensen til at stå for den sidste del af socialisering, jagttræning og så videre.



Hvis man ser meget godt efter, ligger der en minikat under bordet.

Sammys lår er et trygt sted at være.

- og man kan helt selv klatre derop. Nu skal damen så bare lære at styre kløerne.

Tallerkeninspektion. Er det noget, der egner sig til missemad?

Selv om man er meget lille, kan man godt være interesseret i hjemmelavet pizza med masser af ost ...

Det fremgår ikke så tydeligt af billederne, men både de røde og de sorte pletter er 'tigrede' - ikke ensfarvede skjolder, men nærmest som et patchworktæppe syet af stribede baggårdsmisser. Jeg glæder mig til at se hvor langhåret hun bliver, når hun smider killingedunene.

NU skal der indrettes værksted!!!!

Vi bor småt. Meget småt. Derfor er plads til diverse aktiviteter altid noget, der skal overvejes, og sentimentalitet omkring børns 'gamle' værelser er et non-issue. Sisse har endelig (med megen hjælp, skub og pres) rømmet loftsværelset i baghuset - på tide når man påtænker at hun flyttede ud i november sidste år. Det vil sige, at jeg har et helt loft på 16 kvadratmeter at indrette til tekstilværksted! Det er som at være død og kommet i himlen, og jeg har RET svært ved at få armene ned. Sådan ser det ud, når man er på vej op ad stigen. Vindue, hylder, og ellers plads i lange baner (synes vi her i huset).

Sammy og stiger .... han kan ikke se en stige uden at der skal klovnes. Egentlig ganske sympatisk ;o)

Fru Jensen synes også der er rart at være. Et åbent vindue, som der kommer jagtbytte (læs: fluer og brumbasser) ind ad - en stol polstret med uld - mulighed for at holde øje med naboens Sylvester, hvis man skulle få lyst til et lille rask slagsmål - og så kommer ens mennesker op ad stigen med jævne mellemrum og nusser katten. Ikke dårligt .... bortset fra loppemidlet. Der blev hun temmelig fornærmet.

Et fnudret billede af udsigten - bedre følger, når jeg får det analoge kamera i omdrejninger. Der er udsigt til det kirsebærtræ vi plantede på Sammys navlestump for snart 11 år siden, til flådestationens parade- og sportsplads, broen - og Storebælts bølger.
Strålende aftensol også. Alle vinduer burde vende mod sydvest.

Jeg lovede bedre billeder

- af Sisses eksamenssjal. Det er altid lettere frustrerende at måtte vente på andres billeder (og har jeg fået dem fra hendes far? Naharj .....)

Så her er en begejstret og lettet Sisse svøbt i endorfiner, champagne og mohair ... Familielighed? Narrrrrj, hvor vil I hen?

Der er noget med bedstefædre og billeder af glade unge piger.

- og her har han fanget vores allesammens hønemor, der venter lettere utålmodigt på at forældrene også får snøvlet sig færdige med at tage billeder.

Jammer og ynk ....

Strikketanten har reddet sig en solid sommerforkølelse. komplet med tilstoppede bihuler (dem allesammen), slimfyldte bronchier, feber og bare generelt bwadr.

Selv når Mucomyst, næsedråber og paracetamol har taget toppen af symptomerne har man det udsøgt og inderligt ad H til, og feber i sommervarme er da RÆDSELSFULDT!

Det bliver ikke til meget strikkeri, nej .... sofa, dyne, lydbøger og de billige papirlommetørklæder ad libitum.

Addddr .....

Meeeen alligevel - havde jeg nu været mand, havde jeg ligget permanent under dynen og sagt 'ååååhhhh' med hendøende røst, ikke? I stedet sidder/ligger jeg og skumler over, at vores gamle indianerhængekøje er gået alt kødets gang. Det havde været pragtfuldt at kunne opholde sig liggende i skyggen ude i gården hvor der er læ!

Efter at ha' brokket mig over valkomani -

- tilbage i april er jeg så selv faldet for at eksperimentere lidt. En veninde på Hobbyboden sendte mig opskrift på en jordbærtaske, en lille en. Eftersom jeg ikke er til små tasker måtte jeg ændre den lidt.

I stedet for Fritidsgarn og pinde 5½ blev det to tråde pladelopi og pinde 12, samt et ekstra skillerum. Tasker skal, efter min absolut ikke ringe mening, have rum så man kan holde alting fra at ligge i én stor rodebunke nede i bunden.



Så det blev til et jordbær.

- og når jeg nu havde proppen af og Lopien fremme blev det også til en mariehøne. Jeg har 'noget' med mariehøns ....



Den har også skillerum (faktisk et 'hemmeligt rum', bagsiden er nemlig dobbelt).

En sort klap for øjet er SEJT!

For en uges tid siden var jeg så uheldig at rende ind i en hornhindebetændelse. Eftersom det er prøvet før (for 15 år siden og aldrig glemt), lykkedes det at komme til vagtlægen så tidligt i forløbet, at der ikke var kommet permanente forandringer - 'kun' irritation og smerter.

Meget kan klares med øjendråber - hveranden time i flere dage - men man er altså også lysfølsom. Derfor bliver man forsynet med klap for øjet. Ikke en sej sort piratklap, men hvide cellstofpuder og englehudsplaster, og DET er usejt (synes jeg). Derfor blev der, samtidig med øjendråberne, indkøbt en RIGTIG klap, eftersom vi skulle ud og høre australsk folkemusik samme eftermiddag.



Her sidder vi så og lytter. Les er trukket lidt på afstand, fordi han havde været flabet nok til at kalde mig Captain Pugwash (prøv Google, hvis I ikke ved hvem han er).

Sådanne ting er altid morsomst med sikkerhedsafstand ....

Selv min mor syntes det var lettere komisk - og der sad man og havde mest lyst til lidt medlidenhed. Hrrrrmfff!

Færdig Ferrari!

Så blev Ferrarisokkerne færdige (langt om længe, siger husets drengerøve). Som det fremgår af billederne, passer de både fader og søn - har jeg ikke en mand med pæne ben? Eftersom jeg ikke går med sokker, medmindre det er frostvejr, overlader jeg det til dem at fordele brugen mellem sig.

Et fremsat krav om et par mere blev skudt ned - hvor mange familier kender I måske, der har råd til to Ferrarier?

Stolt ung mand med seje sokker - og allerede i gang med at planlægge, hvordan man forhindrer faderen i at komme først til sokkeskuffen.

Her ses - lidt utydeligt - fartstribe og sejrsflag på hællappen.

Det er nok mest pga besværet med at lave hællap i flerfarvestrik, at jeg tøver med at strikke et par mere.

Skovtur i det svenske - UDEN myggebalsam ...

Den dag det var rigtig sommer over både Danmark og Skåne var vi i Höör og besøge Susanne.

Derefter stod den på rundtur i det skånske landskab (den bulede del, altså), som Les aldrig har oplevet. Det har han nu.....

Det blev til sen skovtursfrokost, eftersom Susanne havde fyldt os op med kaffe og Jordens bedste rabarbercrumble - men vi gjorde holdt ved Ringsjön på tilbagevejen.



Der var piger i strandkanten. Det fremgår ikke af billedet hvor mange myg der var inde i skyggen - og eftersom temperaturen svævede omkring det ulidelige i solen var det et pest-eller-koleravalg.

Vi havde glemt myggebalsamen.

Drengene lagde ud med en svømmetur - jeg havde ikke badetøj med, og holdt mig til tørt land.



Derefter stod den på en lille mad og et hvil efter svømmeturen. Egentlig underligt han orkede efter Susannes pragtfulde rabarberkage ...

Les så stort på myggene og tog sig en lille lur. Det er hårdt at være den eneste chauffør på nyt territorium.

Selv piger og skovsøer kan blive for meget. Han faldt i søvn midt i en ostesandwich ... ganske vist kortvarigt, men alligevel!

Total sammentællig på Sammy og undertegnede: 68 myggestik.

Landsbytossen kommer ud af tågen (klik for at linke til artikel)

- men typisk nok er det ikke folk fra hans eget parti, der har afstedkommet miraklet.

Endnu en landsbytosse tåger ud (klik for at linke til artikel)

Der er åbenbart (stadig) længere ned i niveau ....

Tænk, at nogen kan sige sådan her i et §20-spørgsmål:

påvirket af den islamiske kolonisering, der netop i disse år skyller ind over
landet

- og kræve en mand med (ganske åbenlyst) mere viden, indsigt og nuance fjernet fra sin stilling?

Det STINKER af Tyskland i 30erne - eller Berufsverbot i 80erne. Og alle smådyrs beskytter hjælpe vores lille land, hvis folk som Messerscmidt får magt som de har agt. SÅ skal vi se ensretning, Jantelov, intolerance, uvidenhed som dyd, og systematiseret forfølgelse af anderledes tænkende.

Kan nogen sige "uværdig at sidde på Tinge"?

Jeg kan. Føj.

Sisse bliver snart student

- så selvfølgelig skal hun ha' en hjemmegjort eksamensgave. Det skulle have været et kniplingssjal (sæføli) - men hvad gør hendes featherbrain af en mor? Hun starter alt for sent, hvorpå hun laver en fejl der betyder at der skal pilles 10 omgange op .... der røg DEN deadline. Hun må ha' det senere, når det bliver færdigt.

I stedet får hun så et af de hurtige i mohairboucle og effektgarner, turkis/grøn/blå som hun helst vil have det.



Bedre billede følger når Sisse selv får det på - her er det verdens bedste nabo, der er model.

Elvis (som altså ER en tæve) syntes boldspil var vigtigere end sjaler.
Hun blev klogere - vi havde ikke tid - hvor er vi dog onde ved den stakkels lille hund!