Her sidder man så og ser ud på omkringflyvende avispapir og blade, og ønsker sig en stor bunke knitrende visne blade at hoppe i.
Nå, der er rigeligt at gribe og gøre i!
Lisbeth og Clive klippede slagtelammene i år, og forærede mig al ulden. Sidder her i min stue omgivet af seks sække Spelsau-uld i alle de farver får kan have. Meget sort pga den nye vædder - og sort Spelsau med bløde dækhår er altså ekstremt lækkert. Rigtig ekstremt lækkert. Der hænger tre fed kulsort garn på tørrepinden lige nu, og om et par uger er der de ti der skal til for at lave en VARM trøje til mig selv. For en gangs skyld til MIG!
Forsøget med den hvide brystunderuld er også faldet heldigt ud. De 600 meter, der er spundet, vejer 28 gram .... må se at få taget billeder snart.
Ellers? De sidste forberedelser til julemarked og Decemberbod - mohairsjaler så luftige som frostsne, hvis frostsne er turkis eller rød. Eller grå/sort ....ikke så mange huer i år. Tid. Tror januar skal bruges på uld, så ikke familien kører træt i den temmelig landlige lugt hver gang jeg åbner en sæk.
18.11.04
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar