Men jeg kunne altså ikke nære mig for at montere vidunderet på Anne-Maries gamle Ashford bare for sådan lige at 'køre en prøvetur' med noget uld/silke.
Jamen alle smådyrs beskytter må sig forbarme - det er som at skifte fra Folkevogn til Ferrari! Pludselig skal man ikke trampe sig til en krampe i højrebenet for at spinde tyndt - det går næsten helt af sig selv!
Se bare - cobweb extreme! Skal tvindes til noget der er tanden tyndere end Jamieson&Smiths Laceweight, fordi jeg helst laver sjaler af totrådet. Der er noget med strukturen ....
- og selvfølgelig skal sjælehenteren have en fin perlesnor i stedet for det usle stykke bændel, man får leveret sammen med hele herligheden.
Takket være det faktum at bremsen er af snor i stedet for fiskesnøre 'synger' den under arbejdet. En lille fin myggemelodi, der viser hastigheden ved hjælp af tonehøjden. "Dette garn er spundet i et tostreget G ..."
4 kommentarer:
Tillykke med nyerhvervelsen.
Det ser superflot ud det garn og jeg glæder mig til at se et sjal engang.
Jeg havde det helt på samme måde, da jeg skiftede fra en dogme-ashford (EEN rille) til min nuværende rok, der også har en lace turbo.
Iøvrigt, hvordan går det med det grå silkegarn?
Det stålgrå? Det hænger på en krog i loftet sammen med det første fed af ombréspundet rød/vinrød/pink, og venter på inspiration til strikkeri.
Hvad nørkler "vi"?
Små prøver med huller ... når der ikke myggespindes :)
Send en kommentar