Endnu en midsommer

Efter en dag der truede med skyer, byger og blæst blev det til sidst til en vidunderlig smuk sommeraften. Duft af hyld, roser og bål. Glade unger i fri dressur.

Vi vil FRED her til lands.

Hatten er min tribut til dem der ikke var plads til før i tiden.

Solen på vej ned.

Moderlig glæde over ...

... dyb koncentration ...

... om en lille kat med tonsur.

14 dage gamle

Her ligger søskendeflokken fredsommeligt samlet i deres kasse bag sofabordet.

Det er bare lidt besværligt at fotografere dem i mørke omgivelser, så Liselotte og jeg slæbte kasse, killinger og Kaptajn ud på bordet ved stokrosen til almindelig portrættering.

Kaptajnen tog det pænt. Hun er såmænd udmærket tryg ved at blive båret på hænder i sin kasse - og killingerne missede mod den gråmulede himmel for første gang.

En dejlig nulrebunke! Hvem der er hvem er ikke sådan lige til at skelne...

Men ham her med glorien regner vi med at beholde. Det er hans eneste rigtige aftegn, den der cirkel på issen.

Glorie eller tonsur?

Dette er Tumle i hænderne på sin kommende ejer.

Skoene er godt nok små i Dannevang ... (klik for at læse artikel)

(Nu med korrektur ..... *rødme*)

Det være hermed slået fast: Når Peter Høegs nye roman sælger så godt, er det fordi folk er forført af onde, onde nyreligiøse ...

Helt ærligt, hvor småligt kan det blive?

Jeg er ikke færdig med bogen. De første 75 sider har været lidt lange i spyttet, i alt fald efter min smag - men mandens fornemme greb om det danske sprog er umiskendeligt. Det er så vel også suspekt?

Anmelderne var mavesure da den kom. Det har bogkøbere og -lånere vist sig at være trestjernet græsk-katolske over, altså må der kastes mudder på andre måder. Et tidligere medlem af Vækstcentret har jamret til en journalist. Hvorfor er det så meget værre for hende end for f.eks. de mange frafaldne Jehovas Vidner eller andre fra meget lukkede tros- eller sociosamfund?

Det nærmer sig det Aagaardske i paranoia. I det mindste er 'Vækstcentret' et væsentlig mere ærligt navn end Aagaards 'Dialogcenter".

I bogverdnen er det blevet sådan, at når Kaare Bluitgen leger "alle muslimer er dæmoner" får det positiv omtale i lårtykke stråler, selv om Høeg har mere fornemmelse for fortælling og sprog i sin lillefinger end Bluitgen har i hele kroppen. Når vi får sommerens stime af kvalmende chick-lit i boghandlerne sidst i maj leverer avisernes bogspalter en række tongue-in-cheek anmeldelser der skal få os til at læse skidtet - hvorimod folk der umiskendeligt KAN skrive? Dem er der ikke mange positive ord til.

Hellere Helle Helle end Høeg? Thi stander landet i våde ....

JP går UNDER laveste fællesnævner ... (og lidt om at redefinere sproget)

Dagens forside er optaget af den helt store overskrift:

Haarder erkender selvcensur

Jamen sødeste små venner på Morgenfascistens redaktion:

Evnen til at udøve selvcensur er netop det der kendetegner forskellen på det tænkende menneske og den bodegabøvede brøleabe!

Og eftersom vi har ytringsfrihed under lovansvar er selvcensur også det der kendetegner den ansvarlige presse ... noget der bestemt ikke har trykket JPs sko flade i de seneste par år.

Man rystes af og til over retoriske kunstgreb, men dether er dog et af de værste jeg endnu har set. Jeg er ingen fan af Bertel, især ikke efter han blev undervisningsminister igen, men der er altså grænser for hvad selv Bertel har fortjent.

For enhver med bare en anelse indblik i sprogmekanismer har det været tragikomisk at betragte det ultraborgerlige segment af den danske presse i dets kamp for at ændre definitioner i det danske sprog når det kommer til ordene 'censur', 'ytringsfrihed' og 'demokrati'.
'Censur' er så mange ting. Og kun én af definitionerne er negativ, nemlig den udefra pålagte censur af pressen. Resten må siges at falde ind under paraplyen af fortrolighed, tavshedspligt og lignende.
'Selvcensur'? Hvis ikke man udøver bare en anelse af den kan man simpelthen ikke omgås andre mennesker - og man risikerer at måtte øremærke 90% af sin indtægt til at dække bøder for injurier.
'Demokrati' handler også om at lægge bånd på sig selv til en vis grad.

Kort sagt handler JPs terminologiske korstog om det modsatte af hvad de skriver. Den 'absolutte ytringsfrihed' som de forfægter skal jo i virkeligheden kun dække JPs meningsfæller, når man læser nærmere efter. Selvcensur er godt når det er alle andre medlemmer af samfundet der udviser den - tænk bare på de vitriolisk sydende ledere og artikler der kommer så sikkert som amen i kirken hver gang venstrefløj, indvandrere og (*gys*) kreative mennesker anfægter JyllandsMosters version af politisk debat, ytringsfrihed og omgangstone.

Moral er godt. Dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Føj!

Med naboen som jordmor

"Misse var slank, yndig og blank, ...... men så en nat kom naboens kat"

Hun svulmede og svulmede som man nu gør ....

... hvorpå hun producerede fem killinger.

To tortie, to røde, samt en sort med hvid blis.

Sammy var fornuftig nok til at vække naboen så hun kunne være jordmor, eftersom vi skulle på arbejde og i skole - og mere omsorgsfuld dyrepasser end Lotte skal man lede længe efter. Hun har allerede sagt helle for en tortie. Den skal hedde Tumle.

Former

Industriaffald kan antage forbløffende menneskelige former.

Vejr er så smukt - nogen gange

Til morgen regnede det.

Ikke bare skomagerdrenge, men fuldfede gummistøvlefabrikanter! Alt hvad der vokser stod og drak sig sæt, strakte fingre mod skyerne og ville have mere - og da der så var afgang til bussen skete miraklet:

Regnen fortsatte, men vinden døde. Der var bogstavelig talt ikke et åndepust der rørte sig, hvad der nok må betegnes som et særsyn her på Banankysten. Regnen faldt lodret som et gardin - og derpå brød solen gennem et lille hul i skyerne.

Så jeg cyklede til bussen gennem lodret guldregn, med paraplyen i højre og et lille fjollet smil om læberne.

På stationen var vinden vågnet til dåd igen, og stemningen pustedes østover - men de fem minutter kan man hygge sig med længe.