JP går UNDER laveste fællesnævner ... (og lidt om at redefinere sproget)

Dagens forside er optaget af den helt store overskrift:

Haarder erkender selvcensur

Jamen sødeste små venner på Morgenfascistens redaktion:

Evnen til at udøve selvcensur er netop det der kendetegner forskellen på det tænkende menneske og den bodegabøvede brøleabe!

Og eftersom vi har ytringsfrihed under lovansvar er selvcensur også det der kendetegner den ansvarlige presse ... noget der bestemt ikke har trykket JPs sko flade i de seneste par år.

Man rystes af og til over retoriske kunstgreb, men dether er dog et af de værste jeg endnu har set. Jeg er ingen fan af Bertel, især ikke efter han blev undervisningsminister igen, men der er altså grænser for hvad selv Bertel har fortjent.

For enhver med bare en anelse indblik i sprogmekanismer har det været tragikomisk at betragte det ultraborgerlige segment af den danske presse i dets kamp for at ændre definitioner i det danske sprog når det kommer til ordene 'censur', 'ytringsfrihed' og 'demokrati'.
'Censur' er så mange ting. Og kun én af definitionerne er negativ, nemlig den udefra pålagte censur af pressen. Resten må siges at falde ind under paraplyen af fortrolighed, tavshedspligt og lignende.
'Selvcensur'? Hvis ikke man udøver bare en anelse af den kan man simpelthen ikke omgås andre mennesker - og man risikerer at måtte øremærke 90% af sin indtægt til at dække bøder for injurier.
'Demokrati' handler også om at lægge bånd på sig selv til en vis grad.

Kort sagt handler JPs terminologiske korstog om det modsatte af hvad de skriver. Den 'absolutte ytringsfrihed' som de forfægter skal jo i virkeligheden kun dække JPs meningsfæller, når man læser nærmere efter. Selvcensur er godt når det er alle andre medlemmer af samfundet der udviser den - tænk bare på de vitriolisk sydende ledere og artikler der kommer så sikkert som amen i kirken hver gang venstrefløj, indvandrere og (*gys*) kreative mennesker anfægter JyllandsMosters version af politisk debat, ytringsfrihed og omgangstone.

Moral er godt. Dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Føj!