Hektisk (forlænget) weekend, del 2

Så oprandt dagen. Der er nu noget over at stå op før en vis mand får sko på, efter gårsdagens køkkenindsats og nattens æresportophængning (stor tak til nabo Lotte, som var en uvurderlig teknisk og praktisk bistand!!!), for at synge morgensang med rusten røst.

Folk kom myldrende. Både blandt musikere og pædagoger er lange stabile ægteskaber mere undtagelsen end reglen, så der kom kolleger, venner og familie fra fjern og nær for at hjælpe med fejringen.

Desværre pisregnede det. Vi skulle jo ha' stået nede på dækket og spillet op mod altanen - så de gamle kunne ha' stået på balkonen og vinket på bedste royale vis. Jeg mener, som det kan ses fyldte vi det meste af svalegangen! Om ti år er der vist en mistelten samt vejrgud vi skal ha' taget i ed først!

Så dukkede vi ind under bøgeløv, silkeblomster og krysantemer for at læsse gaver og blomster af. Det måtte foregå i hold -

- mens guldbrudeparret tog overblik over fremmødet, iblandet udbrud over dem man ikke havde set i MANGE år.

"Vandkanten" fik lov at stå for morgenkaffen. Det ville ha' været ganske uoverskueligt at skulle bespise/bekaffe alle de mange mennesker holdvis oppe i lejligheden.

Noah og Inèz syntes det var sjovere at køre klapvognsræs i den mennesketomme arkade. Så kan man virkelig få fart på!

Den gamle blev trukket op ved de små krøllede sådan rent musikalsk. Han (og vi) nød det!

Noah var ikke helt sikker ;o)

Det var søster, Anker og vi andre så til gengæld -

- også guldbruden -

- men selv den sejeste bliver træt på et tidspunkt.

Da det punkt indtraf, fulgte vi brudeparret op igen, og forlagde festen til Jørns hus.

Tusind tak fra hele familien til alle, der kom. Hver og én af jer var en glæde, og ingen ville vi have undværet. Og undskyld til de af jer, vi ikke fik fat i ...

I dag er det søndag. Mit hoved holder fri.