Som sædvanlig var Mogens' stokroser de første i kvarteret til at springe ud. Fru Jensen og jeg har besøgt dem hver dag den sidste uge og bare ventet. Det må være et eller andet genetisk, for planten står på et gadehjørne, hvor den får AL vestenblæsten.
- mens Kaptajn Flint ikke helt har fattet den der med hunkønsvæsener draperet over et køretøj som noget attraktivt, og mere ser biler som steder man varetager den personlige hygiejne uden videre fine fornemmelser.
Dette er en kommunal trafikblokker - en brøndring fyldt med jord. Ud over disse skønheder rummer den kongelys. Det sætter vi hekse stor pris på!
9 kommentarer:
Hej Dana
Tillykke med dit "nye" kamera. Det er bare dejligt at kunne tage billeder og med det samme få dem på computeren, så man kan se om de blev, som det var meningen.
Mon du er igang med noget spændende strik for tiden???
Kram Trine, næsten i Svendborg
Jaja - men små krøllede klude er ikke så fotogene, ved du :o) Det kommer snart.
Hvor er de skønne dine katte..
Og meget smukke roser du har, tillykke med kameraet, mit kan ikke tage så tæt på, det kunne man godt bruge til de fine detaljer på roserne.:o)
Wauw, tillykke. Savle,savle.
Ups, jeg glemte at spørge om mosroser også dufter?? Det er meget smukke billeder.
Ja, mosroser dufter - stærkt, sødt og krydret - og mest om natten. Pragtfuldt når man åbner vinduet en sen aften for at lukke lidt luft ind og får næsen fyldt med rosenduft.
Jeg begynder at synes rigtig godt om Kaptajn Flint!
Vi holder osse meget af hende, Madame - og naboen og jeg griner godt, når hun stirrer stift på nabo som vil bruge sin bil, og derefter omhyggeligt varetager sin intimhygiejne inden hun på det allermest royale skrider ned over bagsmækken og hen ad gaden ...
Dronningen af Fiskergade. Ingen flytter min trone!
*LOL*
Send en kommentar