Det er ferie, og der er (sporadiske) ophold i regnen.
Det er stort at ha' en hel uges ferie inden man starter i nyt vikariat.
Den er brugt på at læse (når det regner), spinde, strikke, nusse i haven, samt være lidt omsorgsfuld overfor Les, som er blevet opereret for brok.
Hvorfor er den vits uoversættelig til engelsk? Vi har prøvet!
Det er stort at ha' en hel uges ferie inden man starter i nyt vikariat.
Den er brugt på at læse (når det regner), spinde, strikke, nusse i haven, samt være lidt omsorgsfuld overfor Les, som er blevet opereret for brok.
Hvorfor er den vits uoversættelig til engelsk? Vi har prøvet!
På den anden rok er der Black Welsh, som spindes til strømpegarnstykkelse og bliver lækkert kreppet helt af sig selv.
Når det er tørvejr, dyrker vi den vanskelige kunst at lære to indekatte hvad den store verden udenfor kan bruges til. Ninjai synes godt nok det er lidt skræmmende - men var så den første til at være væk lidt over et døgn.
Men når Sylvester så lokker med det lækre i at rulle sig på fortovet og få maven nusset af forbipasserende -
- kan man godt vove sig helt over på den anden side af gaden og udforske buskadset. Der er nemlig FUGLE derinde ... men de er svære at fange, når man nu kun har rutine i at klatre i kradsetræer og bogreoler.
På pindene:
Prøveklude til strikkefestival på Fanø - undervisningsmateriale.
Prøveklude til strikkefestival på Fanø - undervisningsmateriale.
Superblød merino - for at vise hvor vatagtigt og definitionsløst det bliver. Kan godt være det er lækkert at røre ved, men det bliver aldrig det jeg ville vælge til Shetlandskniplingestrik ...
Et hap shawl i pladegarn - utraditionelt materialevalg, og så bliver sjalet til et picnictæppe, sofatæppe eller (her i huset) kattetæppe. Hvad ER det ved pladegarn der gør katte lettere gale i låget? Kaptajnen lægger sig i det og savler!
Et 'flyvende tæppe' i kameluld. Sprødt og fint i strukturen, og hjertesmukt til at fremhæve mønstre.
10 kommentarer:
måske skulle jeg bosætte mig på Fanø i september. Først strikkefestival, dernæst patchworkfestival ugen efter. De kan noget, de kvinder på Fanø
Charmerende kattebilleder og garnet som altid laekkert. Aaaaargggghhhhh slasket merino, vil du laane et helt sjal som skraemmeeksempel?
Ulla, der skal til at taeske omtalte sjal :-)
Du har da noen utrolig søte katter. Våre to bor på hytta sammen med oss nå, og de synes skogen er spennende og skremmende. Nå etter to uker har de blitt trygge, og de fanger mus som om det ikke fantes kattemat på boks.
De to 'nye' katte er min søns ... vi passer dem bare til han finder en lejlighed med katteplads.
Ulla - husk at letstive før du spænder op! 4 spk kartoffelmel + ½ spsk sæbespåner piskes ud i 1 liter kogende vand i en balje til det er tykt og 'blankt'.
Fortynd med koldt vand til flødekonsistens, læg sjalet i og tryk stivelsen igennem stoffet.
Tryk overskud af i et par håndklæder (jeg plejer at hoppe på dem!) - og spænd op.
Stivelsen tager det karakterløse af merinoen - den falder pludselig med lidt mere majestas end den ville gøre in natura. Sæbespånerne i stivelsesblandingen giver holdbarhed af en eller anden grund.
Hej Dana. Nu må jeg altså spørge... Kameluldssjalet? hvor er garnet fra (har du selv været i gang med indsamlingen i den lokale zoo) eller ..
Jeg har kigget flere gange på kameluldsgarn på nettet og det ser sådan lidt dødt ud i farven. Hvordan er det i virkeligheden, dit ser mere gråbrunt ud. Årh, hvem der havde dit tempo for komponering af sjalsmønstre. mange hilsner fra lindaT, kastrup (som også strikker på addi nu i guld.
Jeg har købt min kameluld af Ingeborg fra Webstrik - den er smukt tingrå med enkelte sorte hår. Når man får den er den paraffineret til maskinstrik/vævning, men efter vask falder den som silke og er utrooooolig lækker at røre ved.
Tempoet? Det er et spørgsmål om træning. Jeg laver sjældent andet end sjalsmønstre, fordi jeg er sikker på formsproget. Trøjemønstre tager l a n g tid ....
Hege: Der er intet som en stolt kat, der kommer hjem med sin første mus :o)
Jeg kunne også godt tænke mig at kunne lukke de to stueplanter ud i en skov. Man er lidt småurolig heromkring med trafikken.
træning, du har s.. da også strikket hurtigt altid p....... øh Dana. Dengang kunne du op til flere ting på en gang, det kan du givet også nu :-)
hej Dana , nå det var du jo ikke længe om. ;-)
*gnæk*
Der var et par Anner at vælge imellem på den indre harddisk ...
Det gik osse småhurtigt med hønsestrikken dengang, ja. Jeg har bøgerne endnu - så må man vist siges at være dateret!
Send en kommentar