Den gode smag (eller mangel på samme) - billeder kommer senere

Ovre hos Madame filosoferes der over det med 'det autoriserede gode design', samt dets diametrale modsætning. Om brugervenlighed, design for designets skyld, smagsmæssig ensretning og andre relevante emner. Læs og bliv klogere!

Jeg har ikke noget specielt forhold til mage af de 'autoriserede' designskatte, udover at stolene er hulens umagelige, bordene har sarte overflader, samt at de er lumsk kedelige. Der er i det hele taget kun ét af de der berømte designermøbler jeg godt kan lide, nemlig Jørgen Høvelskovs Harpestol:

- fordi faconen er ANDERLEDES!, og fordi man faktisk sidder godt i den. Desværre har jeg hverken haft husrum eller økonomi til investeringen og får det nok heller ikke, men derfor kan man jo godt savle alligevel?

Derimod rummer mit hjem en del smagløsheder. Adskillige af dem står der 100% bevidst for at afbalancere noget af familiehistorien, andre ER en del af familiehistorien. Et vitrineskab i nøddetræ, som stod først hos mine oldeforældre og derefter hos mine bedsteforældre. Det tilhørende ovale bord med søjle og fire kloben. Det lille skab (formodentlig en del af et andet møbel), der hang på væggen i min morfars værksted og hed "drukkenskabet", fordi det rummede hans øller og citronvand til mig. En pastelkridt-gengivelse af et kalkmaleri, som var et tillykkekort til min 18-års fødselsdag. Et laset, gulligt silketørklæde med påtrykt kort over Burma som var min afdøde svigerfars (den der vil vide noget om sagen kan med fordel Google på ordet "Chindits"). Adskillige objekter og tegninger, fremstillet af afkommet på forskellige stadier. Højt elskede, og et anker i den historie som har skabt os som dem vi er.

Jo, og så en 'god smag'-ting: En fuchsiafarvet Børge Mogensen-sofa, af dem han tegnede for FDB-møbler tilbage i senfyrrerne. Samlet op hos den lokale Kirkens Korshær for 250 kr, og betydelig mere værdsat end en af dem til 10.000 som man ikke ville turde hverken prutte eller drikke kaffe i!