Jeg synes der selvransages en del rundt i Blogland lige for tiden. Også her, men jeg har haft svært ved at formulere det midt i al min arrigskab over diverse siddende politikeres selvfedme, arrogance og rent ud tåbelighed.
Det satte lidt hoved på sømmet at jeg flere gange i den forløbne uge har været i kontakt med både gamle og nye venner, som åbenbart synes jeg er en mellemting mellem en uomstyrtelig klippe og Mutter Tjek.
Må jeg ikke godt punktere billedet bare lidt? Misforstå mig ret, jeg er glad over at folk opfatter mig som åben. Det er noget jeg bestræber mig på at være! Det er dejligt at kunne vende ting med venner, som ikke er bange for at blotte usikkerheder. Livet bliver tredimensionelt af det.
Men Mutter Tjek? Ikke en meter ... for pokker, jeg var teenager i 70erne, og har langt hen ad vejen holdt fast i meget fra dengang.
Lad mig illustrere med en lille historie fra sommerferien 1974. Hele familien Hansen i en gammel Fiat varevogn med oppakning og højt humør er ude at gøre norsk 'selvbetjeningscamping' hele vejen til Nordkap, og så de svenske skove på hjemvejen, ik? En pædagog, en skolelærer, tre vanartede præ- og teenagere, instrumenter og batikfarvede bondeskjorter, samt mit evige hønsestrik.
Dengang var jeg også hennafarvet, fordi det bekom mig bedre end kommunefarvet. Efter 14 dage med højfjeldssol og Sognefjordssaltvand var det blevet noget skjoldet og bleget, og jeg gik på jagt efter hennapulver. Ikke nogen standardvare nord for Trondheim i 1974! Herhjemme havde alle apoteker og Matas'er det ... men apoteket i Fauske havde. Apotekeren skulede noget til træsko, fiskerbusseronne, hønsestrik og langt skjoldet flagrehår, men solgte mig henna, den skønne mand.
Samme aften camperede vi ved en sø, som åbenbart var temmelig populær. Der var mange kratlusker-campister, inklusive en svensk familie med to små yndige piger på fire og seks. Hvidt og lyserødt strøget tøj (ude i vildmarken!!!), samt hvidt tidselfnug-hår à la Emil fra Lønneberg, og en mor på høje hæle der ikke ville ha' at de grisede sig til.
Næste morgen rørte jeg henna og gjorde klar til store farvedag. Yngste svensker var meget interesseret, og spurgte konstant. "Ska du ha det i håret?" Ja. "Är det gyttja?" Nej, det er knuste blade fra en busk. "Den där busken?" Nej, den der busk er slåen. Og så videre. Det lignede mest af alt det grønlige mudder på søbunden ...
Bedst som jeg stod med kam og håndklæde, og resten af familien drak kaffe og spiste madder, kom min søster sprintende. "Hende den lille svensker sidder og rører mudder i en kakaodåse!"
Aldrig har familien Hansen pakket bil så hurtigt, og aldrig har vi forladt en camping så diskret. Vi nåede ikke at opleve den moderlige eksplosion (men kunne levende forestille os den).
Og hvor vil jeg så hen med det?
At uhøjtideligheden og lysten til at eksperimentere aldrig er blevet 'opdraget væk'. Min mor kunne aldrig drømme om at gøre sine børn til glansbilleder som svenskeren gjorde. Min far satte pris på unger, som blev beskidte og kom galt afsted - for det viste at de faktisk var nysgerrige på deres omverden.
Hvis det gør mig til "The Rock of Ages", så lad gå. Det har i alt fald givet et godt liv indtil nu. Bare jeg slipper for Mutter Tjek ....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Åh hvor skønt!
Jeg har også altid være "hands on" og nyder når Rasmus kommer hjem møjbeskidt. Hvis han ikke gjorde det ville jeg sgu da være nervøs for at han havde været spærret inde ;-)
Hurra for mennesker der tør være sig selv!
du slipper :-)
åh og de hæklede lapper til bukserne...vask af bukser i storebælt for at blege dem..pandebånd og så videre :-)
Mutter tjek lyder da lidt hyggeligt. Det er derfor vi er blevet kreative. forøvrigt tak for historien.
Vi har haft forældre som lod os prøve kræfter med omgivelserne.
Åh, Anne - nu havde jeg ellers lige lykkeligt fortrængt pandebåndet ... oven over briller på størrelse med butiksvinduer ...
Mutter Tjek er da ok. Lyder hyggeligt. For jeg formoder, at Mutter Tjek nogle gange også er Mutter Utjek - lissom os andre.
(Men hvis jeg er en af dem, der skal føle sig ramt, beklager jeg dybt, det var bestemt ikke med vanille:-/)
LOL - tak for morgengrinet
68'er pædagogen i DMs vuggestue og jeg blev netop til morgen enig om, hvor tåbeligt det er, at sende en pige i institution iført palietter, kjole, spænder og andet gøgl med besked om, at hun ikke måtte blive beskidt
.
når jeg ser sådan nogle stakkels börn tænker jeg på den engelske forfatter (kan ikke huske hvem det var) der sagde at der er to ting her i verden der er mere sörgelige end nogen andre; sultne hunde og rene drenge. ja, han var fra den tid når man ikke talede om piger. jeg ved du vil blive ved med at være dig selv, og det er netop sådan vi alle elsker dig.
kh.fra Island
Frida
Susling: Nix, ikke dig. Det var ikke dig, der påstod at jeg altid havde styr på alting - og jeg kiggede rundt på mine uldbunker og nullermænd og besluttede mig for at skrive indlægget.
Ulla: Min Sisse havde skam en gul 'silke'kjole med blonder, pailletter, flæser og perler - men den måtte gerne blive beskidt og kunne maskinvaskes.
Frida: Jeg er gerne som jeg er. Det er misforståelserne, som gør at jeg nok er nødt til at arbejde lidt med imageplejen.
Men jeg sætter grænsen ved billeder af de lystigt ynglende nullermænd!
Ingen er Mutter Tjek - hvis de udgiver sig for at være det, så lyver de. Det samme gælder det fænomen, man her i Kbh kalder en overskudsmor. Der er KUN 24 timer i døgnet og Mutter Tjek på et punkt betyder Mutter Utjek på et andet.
At børn kreativitet er blevet opdraget væk, ja, opdragelse vil jeg ikke kalde det. Men nu om dage er de i institution fra de kan åbne øjnene, alt er skemalagt, også deres fritid, så hvis der pludselig er "fritime" keder de sig og spørger hvad de skal lave. Ja, ja, der bliver produceret ting og sager på fritidshjem osv., men alt skal være færdigt indenfor skemaet og det bliver ofte lavet efter oplæg. Det er lidt som en musiker med masser af teknik men ingen n...... Og Nille, du er Mutter Tjek på nogle områder og ikke på andre. Ganske som alle os andre. Sislingen har altid haft fine kjoler, der kunne vaskes - sådan syede jeg dem - og de holdt så længe de holdt. Jeg lavde jo bare en ny. Knus fra mig (hende, der opdagede mudderet i bøtten)
Sanne: Det er s'mænd ikke Mutter Tjek som metabegreb jeg har noget imod. Jeg gider bare ikke ha' hende siddende på mine egne skuldre, vel? Tænk hvis der skulle gå støveklud og vinduespuds i 90% af tilværelsen? Så ville jeg blive rablende vanvittig på meget kort tid.
Men at ha' tjek på strikketøj og trendbord føles ikke som belastning.
Det er jo også det jeg mener. Begrebet Mutter Tjek dækker det man gerne vil. I provinsen dækker det måske rengøring og sterilt hjem, men næste gang, du får det stukket i næsen så tænk på Camilla Plum. Hun har Mutter Tjek status, mange kan ikke leve uden hendes kogebøger, folk flokkes til hendes gård, når der er åbent hus osv. Tjek Tjek, grænsende til gudestatus - og magen til politisk ukorrekt og Mutter Utjek iflg din opfattelse, skal man lede længe efter. Rund i formen, smøg i flaben og baby på armen, sut på fingeren, når man lige skal smage på maden - kunne fortsætte i det uendelige. Og hun er Mutter Tjek i manges øjne. Send hende en tanke, næste gang du går i gang med selvrangsagelse - der ender med den provinselle udgave af Mutter Tjek. Vi har altid været anderledes end resten af Korsør og vil altid være. Hvis ikke det ene, så det andet.
Send en kommentar