Hunkønsvæsner (så håber jeg ikke at jeg har brugt et forkert ord) har ofte meget
svært ved at fokusere på det væsentlige, de lader sig drive af følelser, og så
ender det med at være patetisk. Og ingen specielt ikke mænd kan tage det
alvorligt.
Jamen vi fokuserer jo NETOP på det vigtige. Det vigtige i hvad vi kalder hinanden. Det vigtige i at kvindelighed er meget andet og meget mere end Bridget Jones, Barbiegirls, lyserød kvalm og ugeblade, OK? At de af os der ikke kan nøjes med plasticTV, skabelonromaner, flad mangel på refleksion og stereotype kvinderoller har både ret og pligt til at forklare 'de pink' at vi ikke vil finde os i at blive trukket ned på deres plan. Heller ikke når det gælder hvad vi skal kaldes.
Og så forresten - heeeeeeelt ærligt - hvem siger at mænds opfattelse egentlig er så skidevigtig? Dether er en metadebat mellem KVINDER, og mandlige reaktioner af dette kaliber ligger på nosseplan (midtvejs mellem pikhoved og røvhul for de fatsvage). Det kan vi sgu ikke tage alvorligt. Sorry, guys - lev med det!
Nej, kære venner - sprog og formulering er ikke ligegyldigt. Der vil altid være konnotationer knyttet til ord, og hvis man absolut vil forsøge sig som sproglig skelflytter er man altså nødt til at tage en del misteltene i ed hvis man vil tages alvorligt. Ellers ender det hele i Palle Popsmart, og det er hverken kvinder, piger, tøser eller det danske sprog tjent med.
Jeg ønsker mig et hæspetræ, et hæspetræ med håndtag
for skuldren den blir så øm af niddy-noddy. Åndssvagt
at lave fed af meget garn foruden rette redskab
kan ingen hjælpe stakkels mig? Uldkonernes beredskab?
Spøg til side - er der nogen der kender nogen der vil af med (eller kan lave) et rigtigt hæspetræ? Ikke en garnvinde, for sådan en har jeg arvet, men den man vinder fed op på fra rokkespolen?
Der er MANGE meter at vinde fra en spole med mikrotyndt sjalsgarn ...
Tyndtynd hørtråd - fra nr. 120 op til 250! Koster formuer, hvis det overhovedet er til at få fat i! Har ligget mange år i sin æske, men ser sund og fin ud.
Og silketråd - rester fra en workshop - i havfarver, samt guldtråd der ser ud til at være ca. nr. 80 i tykkelse!
Fruen skal til tegnebrættet, for her er et stykke der bobler i fantasien. Havdyr - søstjerner - skaller - tang på en baggrund så klar at den er næsten transparent. En 2006-udgave af et brudeslør?
Jeg må gerne pudse glorie. For én gangs skyld!
Jeg købte slet ikke garn eller stof eller bamseting eller knapper eller tråd eller kniplepinde eller noget på week-endens messe!
Meeeen - jeg købte spindefiber, gjorde jeg!
Tre farver merino, som skal ombréspindes til tyndtyndt sjalsgarn. Sådan noget spinding, som SKAL foregå i dagslys ...
Og så det jeg faldt totalt for:
Merino og silke. Ikke 'skrubsilke', men fin morbærsilke. Kæmmet så det nærmest spinder sig selv - og så denne farvesammensætning. Kulsort med blå undertone samt stålgrå silke. Ligner den der salt-og-peber-hårfarve som jeg synes er så hamrende sexet (måske fordi kommunefarvet gråner så diskret?).
Og selvfølgelig kunne jeg ikke dy mig, men måtte igang allerede søndag aften. Det bliver det smukkeste garn jeg nogensinde har lavet. Stålglinsende. Det ligefrem skinner på spolen, så det bliver bare bedre når jeg tvinder det. Der står allerede Orenburgsjal på min nethinde.
Med fare for at blive kaldt kætter: Dether er bedre end chokolade!
De afstedkom helt klart diskussion rundt om i krogene - men eftersom de allerfleste kreativt orienterede foreninger og organisationer har enormt svært ved at tiltrække de unge synes jeg jo det var så dejligt at se dem. Også at have noget konkret at pege på, når jeg fortæller vores bestyrelsesmøder om og om igen at det er nettet og kontakten ud over grænserne der er vejen frem.
- og så var de jo smukke, dukkerne!
Lucky bor i min gade.
Han er en ældre, distingveret herre, der ikke bare snakker med hvemsomhelst - og som så mange andre ældre herrer er han blevet lidt kuldskær med årene. Derfor har hans ejer bedt mig lave en hundetrøje her i vinter, så han kan holde varmen.
Den første blev en Aran (passer sig så godt for ældre distingverede gentlemen, ikke?), mens den anden blev en diskret creation med skyggestrikmønster på ryggen.
Den første gang han fik trøje på var han ikke begejstret - men da jeg kom med nr. 2 var han straks klar til en gåtur. Det var hans 'mor' ikke helt - morgenkaffe er et helligt ritual! - så han måtte slå sig til tåls med at vente.
Flere billeder følger, når jeg får fotograferet ham med dem på.
Det var så én doktorfisk. Tolererbare, men ... 
Sildebensmønster (lænkestrik) og en god lilla mildner indtrykket af 'fimset lilla, forvasket blå og neongul adskilt af nusset hvid' lige akkurat nok til at det bliver udholdeligt. Jeg er bare ikke helt sikker på at jeg selv kommer til at trække dem på - det bliver nok gutternes sokker, det her.
Spids hue med øreklapper, lavet med vendte pinde. Sidder helt af sig selv!
- og eftersom jeg ikke er vantemenneske (medmindre vi kommer under -15) blev det til et par pulsvanter/muffediser med hul til tommeltot.
De skønneste forårsfarver!
Brugsens strømpegarn på pinde 3, samt et ret/vrangmønster fra Gladys Thompson (igen).
Her ses en detalje af skaftet.
Man smutter manchetten over den hånd man bruger mindst, og er to all intentes and purposes virkelig The Old Ball and Chain.
Sagen er strikket i Lopi på pinde 7, filtet temmelig hårdt i vaskemaskinen (2 ture ved 60 grader), og børstet let.
Her kommer så udfordringen:
Er der ikke udtryk i din omgangskreds eller på dit foretrukne fremmedsprog, der på samme måde lader sig omsætte i et objekt? Helst et, der kan have en funktion også!
Som skrædderstrikket (hvilket de osse er), varme og bløde. Her ses de 'in natura' -
- og her inden i de højtelskede mariehønefiltfutter.
Farverne i lidt bedre opløsning :)
Opal Tiger fra regnskovskollektionen. Ikke så 'tegneserieagtig' som den gamle tiger.
Her er en detalje af lænkemønstret på skaftet:
Vildt enkelt - der er mange gode lænkemønstre at finde i Barbara Walkers "Treasuries"-serie af mønsterleksika.
Og her er så min yndlingshæl:
Timeglashælen! Jeg laver både hæl og tå sådan - man kan starte sin sok både fra tåspids og fra top uden at det giver nogen strukturel forskel - og min far siger, at hans diabetikerfødder trives med at der ikke er nogen knudekanter eller aflukninger der kan trykke.
Og overkanten:
En lille rullekant og en kort rib med 1 drejet ret, 1 vrang. Superelastisk uden at stramme - perfekt for os med små fede ben der har det med at hæve i løbet af dagen!
Ideen være hermed videregivet :o)
