En messe/udstilling for husflids-hobby-håndarbejdsentusiaster, samt bamse/dukke/dukkehusfolket.
Det allermeste er salgsstande, men der bliver også inviteret Husflids-lokalafdelinger, som kommer og laver demonstrationsstande med alt det de (og vi) nu går og laver. Ideen er så, at de der ikke i forvejen har en eller anden kreativ hobby skal blive inspireret til at kaste sig ud i træskæring, læderarbejde, spinding, knipling, patchwork, pileflet - you name it, it's there!
De sidste to år har jeg 'bestyret' strikkecafé. Hyggeligt og inspirerende - og det er vidt forskelligt hvad folk kommer og spørger om eller skal have hjælp med. I år var der mange, der ville lære sokkehæle!
Her har jeg fanget Bodil og Lisbeth set fra mit hjørne, klar til det store rykind. Som demonstrationsstand har man selvfølgelig nogle egenarbejder med, men hovedidéen er at lade folk få lov at prøve selv. Bare en eller anden lille ting, der giver dem en fornemmelse af lige præcis det håndværk mellem fingrene. Både Bodils læder/skind og Lisbeths perler og tråd var et temmelig stort hit!
4H var der med trædyr til at male. Meget polpulært blandt de yngre messegæster, der sad opslugt og malede mens deres forældre gør det man nu gør til sådan en messe: Fortrylles af, at man ikke er den eneste nørd i verden! Det er jo vidunderligt at lytte til folk, der brænder for deres hobby - og den respons man får er ikke afhængig af om man brænder for det samme. Det handler vist mest om at genkende flammen i andre!
Jeg ved ikke helt hvilken flamme der kommer til at brænde i denne unge mand - men han opdagede min nissehue med pels og faldt pladask for den.
Der var så mange forskellige ting i år at jeg simpelthen har opgivet at bringe billeder fra alle standene, og i stedet vise et par snapshots fra årets nyhed: japanske sizukudukker. Det som især var spændende var, at det var helt unge der kom med deres dukker, dukkernes tøj - og selv var klædt i deres egen version af Japanese Goth. Et befriende kreativt indslag blandt alle os fodformede klidmostre! Og hvor fedt at se en flok unge sådan cirkus mellem sytten og førstityverne forklare om deres dukker, om deres påklædning, om deres subkultur.
De afstedkom helt klart diskussion rundt om i krogene - men eftersom de allerfleste kreativt orienterede foreninger og organisationer har enormt svært ved at tiltrække de unge synes jeg jo det var så dejligt at se dem. Også at have noget konkret at pege på, når jeg fortæller vores bestyrelsesmøder om og om igen at det er nettet og kontakten ud over grænserne der er vejen frem.
- og så var de jo smukke, dukkerne!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar