Solen stråler over hav, havn og by - vinden er let og dufter af vækst og salt - vandet er grønligt af formeringsvanvittigt fytoplankton - og bådfolket har TRAVLT.
Når man er vokset op med båd (træbåd, ovenikøbet!) har det sin helt egen dovne charme at slentre tur på havnen med begge hænder i lommen og mindes de mange kilometer fenderliste man brugte sine aprileftermiddage på at slibe som barn. Nu kan man i stedet med an vis sagkundskab følge de andres travlhed, tulle hen til solbænken i læhjørnet ved molen, og forsøge at lade som om der ikke er haveopgaver der venter.
Og så er det jo ren dovenskab med en aluminiumsmast! Næh, en pitch-pine-mast, der både skal skrabes, slibes, have linolie, tørre, og derefter lakeres - SÅ har man været på forårsarbejde. Men de hygger sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar