Denne artikel var dråben ...
Mit yndlings-hade-fænomen har i årevis været det jeg kalder "Alt for Damerne"-forældre. Dem, der nervøst gennemsøger deres nyeste ugeblade for den seneste trend indefor forældreskab, og som ikke udviser så megen sund sans som en loppe. Og artiklen beskriver så den seneste "Alt for Damerne"-dille.
Heeeeelt ærligt, fik I ikke klippet navlestrengen over ved fødslen???? Så var det da på tide når de er 14 - 15 år, små venner!
Man går med tullebørn på legepladsen, jada. Man passer på ungerne, javel. Men man gør altså ikke sine unger nogen tjeneste ved at forvandle sig selv til en mellemting mellem serviceorgan og vagtværn! Hvis man ikke har formået at indpode dem så meget basal etik samt sund fornuft at de kan klare en dag i byen i flok i DEN alder, har man tydeligvis ikke været sin opgave voksen! Så har man opfostret en forsamling uselvstændige forklædeklæbere - og man har KUN sig selv at takke for det!
Og inden I farer i tasterne allesammen: Jeg mener ikke at man skal gå i den modsatte grøft og lade fem være lige. Men har man indpodet ungerne ansvarlighed mens de var i den modtagelige alder, behøver man altså ikke babysitte dem igennem Blå Mandag.
3 kommentarer:
Det er så rigtigt, lige pludseligt er det for sent. De er ikke modtagelig for at forstå og høre. Det skal de heller ikke være. De skal have noget ballast, og har de fået det gennem barndommen, så er de SÅ godt rustet. Pyller er curlingforældre er roden til mange problemer.
Har også hørt og læst om forældre der tager med på blå mandag. Smilede lidt af det. Er nemlig på den anden side (børn der blev konfirmeret for hhv. 1 og 3 år siden). Tænkte, ja, det starter i konfirmationsalderen - men vi kan lige så godt vende os til det. For der kommer godt nok mange dage (og nætter), hvor vi bare er NØDT TIL at stole på, at vi gav vores børn så meget ballast og sund fornuft dengang tid var, at de er modne til at klare opgaven og kan stå på egne ben.
Det gør ondt, at give slip. Men man er nødt til det, og når man har gjort det, føler man sig dejligt fri!
Dana, jeg er helt og aldeles enig! Man skal leve med sine børn og ikke for dem! Man skal også være sig det bevidst, at det dybest set er ens egne værdier/måder at håndtere livet, der i sidste ende er selve opdragelsen. Og at opdragelse i øvrigt er en lang glidende proces, hvor man løsner grebet på børnene i små bitte step. Da jeg hørte om de her forældre, der tog med ud til Blå Mandage, var min første tanke:"Sig mig, kan de ikke selv huske,hvordan det var at være ung?" Men satans alt er jo blevet projekter - også børnene og helst på Polly Perfekt-prinsesse-måden (mit personlige hade-projekt!)Nu ved jeg godt at der også en masse psykologiske og generationsmæssige implikationer i det her fænomen. Men den ta'r vi en anden gang...
Dejlig skæg blog forøvrigt!
Send en kommentar