Der kører så mange sjove 'traditioner' rundt i blogosfæren. I alt fald blandt håndarbejds- og hobbyfolk har vi "Flash-your-stash-Tuesday", "Die verstrickte Dienstagsfrage", fotodagbogsfredage (et foto i timen i dagens vågne del). Altsammen initiativer hvor der spørges, og en stor mundfuld mennesker fromt svarer, fordi det er en glimrende måde at få
- fortalt noget om sig selv
- læst noget om andre
Fint nok. Jeg har bare lyst til noget lidt omvendt. Derfor vil jeg her på siderne indføre
FRISTENDE FREDAG
- inspireret af de gange i ugens løb hvor jeg er faldet i svime over noget. Et objekt. Et website. En person. Et stykke musik. Eller noget helt ottende. Noget man enten ikke har råd til, ikke har mulighed for, eller bare ønsker sig (og nej, det bliver ikke en gaveindpakket Johnny Depp eller noget i den stil).
Så kan alle de mennesker, jeg læser blog hos til hverdag nemlig bare få kan de!
Den første fristelse er nu foranlediget af min mor, som vil ha' tomatplanter på sin terrasse. Hun lagde en artikel i skødet på mig, hvori dette link befandt sig:
og som den pligtopfyldende datter jeg er, bestilte jeg tomater. Og så gik jeg på opdagelse, hvilket jeg ikke skulle have gjort. Lige nu svømmer min hjerne med deres udvalg af læge- og hekseplanter, krydderurter, og sjældne vækster i øvrigt. Farezone for havefolk!
Jeg magter slet ikke det med billederne, så kommer der savl i mit tastatur .....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar