Her har været lidt stille ...

... men det har jeg også.

Weekenden 7 - 8/11 var jeg til Værkstedsweekend på Ringe Efterskole for at lære et hold af både begyndere (efterskoleelever) og garvede strikkere (Husflidsmedlemmer) at strikke neverkont.

Det var sjovt. Rigtig sjovt. De to efterskoleelever fik endda hver sin hue færdige og var MEGET stolte - og jeg var meget stolt af dem.

Jeg fik også en souvenir med hjem i form af et skrogfuld influenzavirus ... tak skal I ha', unger. Man skal dele ud af sin overflod!

Nu er influenzaen på retræte. Til gengæld har dens ravage på mit immunsystem vækket en gammel, slumrende infektion. Den skal lægen lige se på i morgen. Kanhænde her så bliver lidt stille igen ...

Nej, nu be'r jeg Dem, fru Heilbunth!

Så er der forhandlet en "kulturpakke" på plads. Den rummer både gode og rystende dårlige tiltag ... først de gode:

Pengene skal blandt andet bruges til at fremme, at børn og unge i højere grad møder kunst i dagligdagen.

De kreative fag i skolerne skal styrkes ved at give mulighed for at ansætte kunstnere i projektansættelser eller ved at arrangere kunstprojekter.

Og så lige den del, der giver syresmag omkring drøbelen:

Derudover har Dansk Folkeparti fået penge til bevarelse af danske kulturminder i udlandet. Hvor Dannebrog faldt ned fra himlen i Letland, skal der laves en større markering af stedet og anlægges stier, så det er lettere at besøge lokaliteten.
I Ghana skal det gamle fort Christiansborg have penge til renovering, mens der også er penge til De Vestindiske Øer. I alt afsættes fem millioner kroner til at danske mindesmærker i udlandet.

Det vil sige, at vi skal have et 'mindesmærke' for en korstogsmyte, samt restaurere vores forhold til slavehandlen?

Jeg synes da det ville være fremragende, hvis man greb lejligheden til at gøre opmærksom på at Valdemar Sejrs "korstog" var en reel erobringskrig. At man greb lejligheden til at gøre opmærksom på, hvor mange "prominente" danskere, der skabte sine formuer på slavehandel. Man kan drage rigtig mange paralleller til nutiden i den sammenhæng, nemlig - men det er jo nok ikke lige den vinkel, Peter Skaarup gerne vil have fremdraget.

Hvad stiller man op med en frossen kylling? AKA Kylling i karry à la anderledes

Vi har en god slagter, der stadig dyrker det gode gamle husmorprincip med ugepakker til fryseren. Kød til syv måltider for fire til en rimelig penge, og i alt fald højere kvalitet end supermarkedet!

Eneste ulempe er de uger, hvor et af elementerne er en frossen kylling. Den er som regel større end de små papting fra Netto, men alligevel er det ikke en heftig høne på toethalvt kilo eller mere. Der skal lidt knofedt til for at få spændende mad ud af dem. Nedenstående løsning er vores familiespecial - der må adopteres ad libitum!

Man tager en stor glas-stegeso. Min er fra genbrugeren, har kostet en tyver, og har rummet umådelige mængder simremad i årevis.

Så dækker man bunden med fire-fem bananskalotter i både. Flere, hvis man er virkelig glad for løg.

Så drysser man gavmildt med letknuste hvidløgsfed. Ikke noget med hvidløgspresser, de skal bare ha' et dask med bredsiden af køkkenkniven og pilles let fra hinanden. Jeg plejer at bruge fem-seks fed til en standardkylling.

Næste lag: Et Belle de Boskoop uden kernehus, snittet i smalle både. Det skal være et surt madæble, ellers bliver resultatet sødt.

Et par gavmilde skefulde god Madraskarry. Teskeer for de uvante, dessertskeer til os andre.

Læg den flækkede kylling ovenpå -

- og læg en gulerod eller to i små splitter rundt om.

Drys med salt og hvidløgspeber. Hvis du ikke er helt sikker på styrken af din karry, kan du holde igen med peberet.

- og top op med et par håndfulde snittede svampe. Her er det champignon, men alle slags svampe kan bruges. Især judasøre, violet ametysthat og stor trompetsvamp er fantastiske i denne sammenhæng.

Og så til det lettere magiske: Saften af to limes -

- og en kop koldt vand.

Staniol over, husk at klemme det godt fast langs kanten. Alle de gode dampe skal blive derinde!

- samt det 'officielle' låg, sådan efter livrem-og-seler-princippet.

Ind i ovnen i to timer ved 175 grader.

Når de to timer er gået, ser det sådan her ud, og dufter aldeles himmelsk. Æblet er mørnet til atomer, og har allieret sig med karry og lime til noget i retning af 'summen er større end de enkelte dele'. Så tager man kyllingen op af snasket, lægger den i låget fra stegesoen, og sætter den i ovnen igen. Dæmp varmen til 120 grader, og lad den brune efter mens du koger en gryde ris.

Og så må der voldædes. Man kan godt jævne stegeskyen, men det er altså ikke nødvendigt.

Om at føle sig gammel og hvorfor ...

Nogen får kuller når de bliver 30. Andre mener, at andre (arbitrære!) fikspunkter i kalenderen er 'officiel anledning' til at sætte sig ned og tænke over, at nu er sidste salgsdato weit übergezogen.

Ikke her.

Men udefrakommende faktorer? Oooooh yeah, baby!

Indtil nu har de eneste øjeblikke af den art i mit liv været da ældste blev 21, og da jeg fik at vide, at flerstyrkebriller nu var en uomgængelighed.

De sidste halvanden måned er der så kommet TO klap med hammeren: Da Les blev 60, og i dag da han fik at vide, at nu står den på høreapparat.

Jeg ka' lige høre mig selv: "Dav, jeg hedder Dana. Min mand er tres og bruger høreapparat." Så hul i at jeg ikke føler mig midaldrende ellers, mine omgivelser ER midaldrende.

Dagens brok i den anledning: Hvorfor i alverden skal der så lige være mellem 20 og 40 ugers ventetid til en specialafdeling på hospital, når man hører til dem med en blanding af genetisk og påført høretab? Det ville sgu være nemmere hvis man kunne gå på klinik med et tilskud i lommen, men det mente otologen ikke ville være holdbart.

*suk*. Nu har det taget fem år at lokke ham til otolog. Så ville jeg sgu gerne ha' haft en afhjælpning bare en anelse tættere på ...

Tjekket? Ikke umiddelbart ...

Jeg synes der selvransages en del rundt i Blogland lige for tiden. Også her, men jeg har haft svært ved at formulere det midt i al min arrigskab over diverse siddende politikeres selvfedme, arrogance og rent ud tåbelighed.
Det satte lidt hoved på sømmet at jeg flere gange i den forløbne uge har været i kontakt med både gamle og nye venner, som åbenbart synes jeg er en mellemting mellem en uomstyrtelig klippe og Mutter Tjek.

Må jeg ikke godt punktere billedet bare lidt? Misforstå mig ret, jeg er glad over at folk opfatter mig som åben. Det er noget jeg bestræber mig på at være! Det er dejligt at kunne vende ting med venner, som ikke er bange for at blotte usikkerheder. Livet bliver tredimensionelt af det.

Men Mutter Tjek? Ikke en meter ... for pokker, jeg var teenager i 70erne, og har langt hen ad vejen holdt fast i meget fra dengang.

Lad mig illustrere med en lille historie fra sommerferien 1974. Hele familien Hansen i en gammel Fiat varevogn med oppakning og højt humør er ude at gøre norsk 'selvbetjeningscamping' hele vejen til Nordkap, og så de svenske skove på hjemvejen, ik? En pædagog, en skolelærer, tre vanartede præ- og teenagere, instrumenter og batikfarvede bondeskjorter, samt mit evige hønsestrik.
Dengang var jeg også hennafarvet, fordi det bekom mig bedre end kommunefarvet. Efter 14 dage med højfjeldssol og Sognefjordssaltvand var det blevet noget skjoldet og bleget, og jeg gik på jagt efter hennapulver. Ikke nogen standardvare nord for Trondheim i 1974! Herhjemme havde alle apoteker og Matas'er det ... men apoteket i Fauske havde. Apotekeren skulede noget til træsko, fiskerbusseronne, hønsestrik og langt skjoldet flagrehår, men solgte mig henna, den skønne mand.
Samme aften camperede vi ved en sø, som åbenbart var temmelig populær. Der var mange kratlusker-campister, inklusive en svensk familie med to små yndige piger på fire og seks. Hvidt og lyserødt strøget tøj (ude i vildmarken!!!), samt hvidt tidselfnug-hår à la Emil fra Lønneberg, og en mor på høje hæle der ikke ville ha' at de grisede sig til.
Næste morgen rørte jeg henna og gjorde klar til store farvedag. Yngste svensker var meget interesseret, og spurgte konstant. "Ska du ha det i håret?" Ja. "Är det gyttja?" Nej, det er knuste blade fra en busk. "Den där busken?" Nej, den der busk er slåen. Og så videre. Det lignede mest af alt det grønlige mudder på søbunden ...
Bedst som jeg stod med kam og håndklæde, og resten af familien drak kaffe og spiste madder, kom min søster sprintende. "Hende den lille svensker sidder og rører mudder i en kakaodåse!"
Aldrig har familien Hansen pakket bil så hurtigt, og aldrig har vi forladt en camping så diskret. Vi nåede ikke at opleve den moderlige eksplosion (men kunne levende forestille os den).

Og hvor vil jeg så hen med det?

At uhøjtideligheden og lysten til at eksperimentere aldrig er blevet 'opdraget væk'. Min mor kunne aldrig drømme om at gøre sine børn til glansbilleder som svenskeren gjorde. Min far satte pris på unger, som blev beskidte og kom galt afsted - for det viste at de faktisk var nysgerrige på deres omverden.

Hvis det gør mig til "The Rock of Ages", så lad gå. Det har i alt fald givet et godt liv indtil nu. Bare jeg slipper for Mutter Tjek ....

Rigdom til huse ....

Vi har jo de her gode venner på Søbakkegård, som avler Spelsau, ikke? Som vi handler lammekød med osv?

Hvert år, når de sender lam på slagteriet får de klippet dem, fordi det giver en bedre kødpris. Så mailer de til mig, at der står et par sække uld til afhentning. Og jeg finder en chauffør og tuller til Krøjerup Overdrev og henter et par sække uld.

I år var der SEKS STORE STOPPEDE SÆKKE - af dem der ser ud som om de er syet af gamle presenninger, ikke?

Det er langt mere end jeg kan nå at arbejde mig igennem, også hvis jeg sender det til kartning. Derfor et let rundkastet spørgsmål: Er der nogen håndspindere derude, som ville være interesseret i noget af det?

Send en mail hvis I er. Men det sorte er mit .... ;o)

The Great Pumpkin (and his trusty sidekick) -

- have landed on my doorstep.

Uhyggen breder sig også indendørs. Paddington blev f.eks. så skræmt af titlen på Christopher Brookmyres seneste bog (Pandemonium), at han måtte gemme hovedet under dynen.

Eller også duftede der bare dejligt af Runes tæer?

Så er der lagt i ovnen -

- til familieudflugt.

www.garn.dk holder lagersalg, og Rune skal ha hentet sine sidste ejendele hos Dennis. Turen går til Kolding!

Så er endnu en opskrift klar!

Så lykkedes det endelig at få opskriften til "Gudrid" færdig.

Klik på linket i menuen til højre, hvis du er interesseret i at erhverve opskriften.

En øvelse i gradbøjning ....

Anne har farvetagget mig. Og, Anne, skulle det lige være lyserødt?
Heldigvis måtte jeg gerne gradbøje, og det er vist også nødvendigt. Lad os se på sagen. Først det rigtig lyserøde:

Den skønneste Namaste-strikketaske i fræk, fræk fuchsia. Hjembragt fra Irenes uldgård.

Én eneste lyserød grydesvamp. Sorry, de andre er blå, grønne og grå ....

Et nøgle Kauni, som mest er bordeaux og lilla, men også har noget lyserødt (læs: skrap pink).

OK, så begynder vi at gradbøje. I sommer blev der kochenillefarvet, deriblandt denne her:

Gælder det, når den ikke er i huset længere? Der var en glad markedsgæst, der gik hjem med alt det pink og en del af det lilla, men i det mindste HAR det været her, ik?

Så er der en lys rød hankat med forkærlighed for underlige sovestillinger:

Samt hans mor, hvis røde pletter heller ikke er mørke:

Hendes sovestillinger er normale nok - men STEDERNE ... her snuppes en hviler øverst på hegnet ind til Lotte. Så kan man nemlig sige grimme ting til Pluto, når hun kommer ud i haven.

Sluttelig lidt mere cochenillefarvet. Mere tranebær end egentlig lyserødt, ik? Men i det mindste ikke postkasserødt.

Var det syv? Jeg tror det.

Lige nu er jeg alt for hjernetom til at finde på nye ofre. Snupper I ikke selv efter behag og behov?

Livet er vildt ....

... og hektisk af og til.

Så tog man lige en udflugt til heden på den anden side af Tarm til en underholdende strikkecafé, med alting og en uldtrøje pakket i cykelvognen. Det var bestemt ikke kedeligt, og bliver ikke sidste gang. Med sådan et værtspar kan man kun være glad!

Al strikkeglæden. Al livsglæden. Alle de tusinder af vildgæs den næste morgen. Den glade hankat, der legede "der er aldrig nogen der nusser mig" og skulle holdes i poten og mufles på maven. Lyset over Bork Vikingehavn, Tipperne og fjorden. Alle de opmærksomme og glade unge mennesker, der hjalp ud og ind af bus og tog med den højtlastede uden at man skulle bede om hjælp først.

Det var dejligt. Tak, allesammen.

Og det dejligste? Der var sgisme også gæs i umådelige mængder, da jeg kom hjem. Det er sådanne oplevelser, man føler sig rig af.

Noget om familieligheder ....

Mine to sønner.

De ligner hver især deres fædre - men de ligner fandeme også hinanden! Blandt andet bruger de begge to str. 48/49 i sko. Gæt om det fylder i et lille hus?

Og lidt surt når yngste bliver højest ....

Endelig!

Jeg er normalt yderst socialdemokrat-skeptisk. Der gik for meget kræmmersjæl i arbejderpartiet, da Nyrup blev formand ....

Men det fryder mig nu stort, at partiets kvinder kunne mønstre tilpas styrke til at komme igennem med kriminalisering af prostitutionskunder, til trods for partiets mænds (forudsigelige) protest.

Skal vi nu ikke lige slå det fast med syvtommersøm:

• Hvis der er ordentlige sociale tiltag, og ordentlige muligheder for kvinder for at skaffe sig et udkomme, ville der ikke være mange prostituerede tilbage.
• Det er ikke værdig omgang med sine medmennesker at betragte kvinder som en handelsvare.
• Det skal være udbytterne, der straffes - ikke de udbyttede.

Der, hvor jeg så kan komme lidt i tvivl, er omkring håndhævelsen. Vi har allerede forbud mod både rufferi og alfonseri. Man ser sgutte meget til håndhævelsen af DEM i hverdagen, når man ser bort fra spektakulære enkeltsager. Muligvis fordi politiet også mener, at ludere er en nødvendighed?

Men når nu politiet, med støtte fra oven, kan tæske løs på fredelige demonstranter, så burde de sgu også kunne tæske løs på alfonserne med støtte fra oven. Eller hvad? Ramme dem på pengepungen, ligesom med bandetiltagene? 90% af gadebetjente i belastede områder ved jo præcis hvem pigerne er, og hvem deres alfonser er. Godt så. Gør noget!

Selvfølgelig står og falder en sådan kriminalisering af kunderne med at kvinderne så tilbydes en bedre og mere sikker måde at tjene til dagen og vejen på. Det er nærmest der, den har haltet indtil nu, ikke?

Et lille lys i mørket ...

Så har Helle Thorning omsider meldt det ud, vi alle har håbet på:

Dansk Folkeparti får ikke indflydelse på et eneste centralt område af en ny regerings politik.

Hold da helt op hvor vil det være godt at få sat hystaderne uden for indflydelse og få skuret stuen ren efter deres tilstedeværelse.

Brun sæbe er godt til at tage lugten efter ikke-stuerene husdyr.

Hvad mon man skal bruge for at FJERNE lugten af ikke-stueren politik? Det er vist ikke nok med parfume,d er bare maskerer den efterladte hørm.

Efterår er tid til mormormad - på den gode måde ...

- ting der får lov at stå og simre længe nok, så der kommer schwung over smagsløgene.

Denne her har været en favorit i mange år, og når der arbejdes fuldtid laves den i store portioner i weekenden. Så kan der fryses ned til fortravlede hverdage :o)

I en god stegegryde eller sauteuse småsteger man to-tre-fire løg (efter smag) i en klat smør. Og inden kolesterolhysteriet tager overhånd: i en ret med næsten toethalvt kilo øvrige ingredienser er en spiseskefuld smør ikke nogen høj procent. Men det smager bedre end margarine!

Når de er klare og gennemsigtige, og lidt brune i kanterne, tilsætter man omkring et kilo okse- eller kalvehjerte i grove strimler og bruner med.

På nuværende tidspunkt bør der også ryge en stor håndfuld timian med i gryden.

Så brænder man fedtstof og stegeskorpe løs med saften af en citron og en eller to limes.

- samt skærer skal af en halv af hver med en skarp kniv, så man ikke får for meget af det hvide med og drysser i gryden. Nogen foretrækker fine strimler - her i huset vil vi helst have skal i store stykker. Så kan man selv sortere fra, hvis det ikke falder i smag.

Salt, peber og et knust enebær - vand på til det står op om kødet - låg på - og så ellers bare simre et par timer, til kødet er godt mørt.

Derefter tilsættes to rævesure madæbler i grove både med skræl, samt et lille drys karry. Det skal ikke SMAGE af karry, men det giver en lille 'kant' til æblesmagen.
Simrer videre til æblerne er kogt ud, jævnes let og serveres med ris og blandede grøntsager.
I dag står den på en blanding af blomkål og romanescu.

Er man traditionalist bruger man kartoffelmos i stedet for ris. Vi er ikke traditionalister ...

Et snit, to trøjer - men jeg skal lige ha' lidt hjælp!

Almindelig glatstrik med en lille bølgeblondekant i hals og ved ærmer.

Lidt kraftigere garn, og damaskmønstre fra gamle nattrøjer.

De to forskellige ærmeafslutninger.

De to forskellige halskanter - en rund og et V.

Nemt at afgøre med sig selv, eftersom man klipper halshullet ud i stedet for at strikke det, så man behøver først beslutte sig til allersidst.

Og så til det med hjælpen: I slutningen af næste uge får jeg brug for et par korrekturlæsere. Helst nogen der kan 'afkode' strikkeopskrifter, så jeg er sikker på at alt er forståeligt.

Og så: Jeg ville gerne opkalde modellerne efter nogen af de kvinder, der ifølge sagaerne og Gardabispens kirkebog rent faktisk har LEVET på Grønland, men jeg har altså svært ved at bestemme mig!

Eiríks saga rauða nævner:
Tjodhildur, Erik den Rødes kone
Hallveig, gift med Thorbjørn Vifilsson
Gudrid, deres datter
Thorbjørg, spåkone
Sigrid i Lysefjord
Fridgerdar i Höfdastrand
Freydis Eriksdatter
Hekja, deltog i færden til Vinland

Ellers er der hele Grænlendinga Saga, som kan ses her. Selv om man ikke heeeeeelt forstår oldnordisk, kan man sagtens udrede navne, samt 'søn' og 'datter'.

Her blir lige stille et par dage -

- jeg regner.

Og som Regitze siger, jeg er sproglig.

En 'award' ... hmmmm ...

Nu er jeg ikke meget for web-awards, men jeg faldt totalt for sloganet "I am me. Don't like? I don't care."

Fru Aggergaard har sendt den til mig, med ønske om at jeg fortæller ti ting om mig selv samt sender den videre til tre andre.

Okay så.

1)
Jeg elsker at nulre rundt i enorme bunker af uld og garn, og kan altid finde tingene selv om andre synes det ligner en nyrømmet sigøjnerlejr. Jeg er med andre ord et organiseret rodehoved, med minus-tolerance overfor den omsiggribende 'smid væk og smid ud'-trend. Tingene kan bruges til noget, og et tomt hjem er for mig lig med et tomt hoved.

2)
Bøger er et must. Hvis man ikke har råd er der biblioteker. Er man ordblind, er der hjælp at få.
Et folk uden viden er alt for nemt at trække rundt ved næsen. Derfor læser jeg. Og når jeg ikke sidder med næsen i en bog, kører der som regel en lydbog på afspilleren.

3)
Sprog er noget man skal værne om, uden at blive hverken kustode eller politi. Al respekt for selvet, historien og landet starter med respekt for sproget, og viljen til at bruge det rigtigt. For slet ikke at tale om at lære flere af slagsen. Flersprogethed er en styrke, ikke et socialt handicap!!!!
Derfor giver jeg gerne folk et syrligt/venskabeligt rap over fingrene, når de bruger ordet 'tosprogede' til at betegne fagligt svage indvandrerbørn. Jeg bliver væsentlig mere skarp når det drejer sig om decideret sjusk, såsom særskrevne navneord.

4)
Man tager ALDRIG skade af at lære noget nyt! Hverken på det hobbymæssige, det sociale, det politiske, det erotiske, det sproglige eller det rent videnmæssige område. Derfor kaster jeg mig glad og gerne over udfordringer, selv om familien af og til finder det lidt anstrengende.

5)
Jeg synes at al omgang med omverdenen skal bygge på respekt. Gensidig respekt.
Det vil sige, at jeg har stor forståelse for at folk udtrykker synspunkter jeg er uenig i. De skal bare ikke regne med at de får lov at stå uimodsagt. Til gengæld finder jeg det dybt betænkeligt, at visse segmenter i dagens politiske debatklima kun mener ytringsfriheden gælder for lige akkurat dem.
Derfor leger jeg ofte Dona Quixote i den offentlige debat, med speciale i at punktere højrefløjsløgne og -varmluftballoner.

6)
Jeg har ikke noget imod at bruge sætningen "Det ved jeg ikke" - men følger den ofte op med "kan du lære mig det?"

7)
Jeg er stolt af mine børn. Meget.
Men jeg har også altid stillet krav til dem ;o)

8)
Jeg er eventyrlig træt af halvstuderede 'eksperter' på sundhedsområdet. Især indenfor kost ...

9)
Jeg får ærligt talt kvalme når noget præsenteres som 'specielt for kvinder' - og det så er enten lyserødt, blomstret, flæsebesat eller blottet for faktisk indhold. Eller alle fire på én gang.
Vi er mange, der afskyr lyserødt, går i store buer udenom blomstermønstre og flæser, kræver intellektuel substans, samt går i flade sko og er hamrende feminine.
Tak!

10)
Jeg synes det eneste man kan bruge ordet 'perfekt' om er et stykke håndværk.
Alt det andet er tilfældigheder.

Og så kunne jeg godt tænke mig at se, hvordan kvindfolk som Sifka, Regitze og Susling ville reagere?

Værsgo, Susling

- 1 stk anarkisttegn.
Klik på billedet for at få det i fuld størrelse. Passer lige på en vante eller hue!

En af hverdagens små absurditeter ...

Der er ikke ret mange kemikaliefirmaer her i landet, der vil handle med private. Faktisk har jeg kun fundet ét eneste ... og så kommer vi til det absurde:

100g zinkpulver koster 27 kroner. Men fordi zink er giftigt, er det klassificeret som farligt gods når det skal sendes - så det koster 400 kr at sende varer for 27 kroner fra Jylland til Korsør.

Heeelt ærligt ... man kan både købe jernvitriol og blåsten, som er langt giftigere, i enhver Matas. Hvorfor pokker skal det så være så besværligt at fremskaffe lidt pulveriseret zink? Jeg KAN ikke starte min indigokype uden!

Hjælp?

Ud af støbeskeen

Sådan.

Den halve A4-blok var som sædvanlig godt givet ud - den passer som skrædderstrikket til en str. 50.

Bedst af alt: Der er ingen magt på jorden, der kan få mig til at se smal og smækker ud - men kilerne og langsstriberne giver en fin silhouet set bagfra.

Samt den er lang nok til at dække diverse hærg fra den almindelige entropi ;o)

Halskanten i brug. Høj nok til at være lun på en kold dag, vid nok til at man ikke kogsveder lige med det samme. Absolut en vigtig faktor for os, der stille sniger sig ind på klimakteriet ;o)

Og her ses den i nærbillede. Man ser tydeligt belægningen, der dækker trevlerne fra opklipningen.

Så mangler vi 'bare lige' at omsætte de krusedullede notater til brugbar opskrift i fire størrelser ... *støn*

Men allerførst: Den ender i farvegryden. Alt det der gule er ikke noget jeg har det godt med! I morgen skal (blandt andet) bruges på at starte en kalk/zinkkype op til noget mere indigo, så der kan den passende få sig et grundigt bad. Tror det vil give en flot marineblå/grøn kombi, som jeg nok vil være mere hjemme i.

Trøje i støbeskeen, kapitel 3

Så langt, så godt. Alt undtagen halskanten er strikket, der er vejet og vasket (512 gr før vask), ender er hæftet, og vi er klar til det væsentlige.

Det er ikke farligt at klippe op, når man bare husker sine maskinstikninger.

De fleste bøger anbefaler to lige sømme med en halv maskes mellemrum. Jeg foretrækker én lige og én siksak, især når det er en halsudskæring som skal kunne holde faconen.

Det er også et godt fif at ri sin halsudskæring ind med en tråd i kontrastfarve til at sy efter. Tråden bliver alligevel skjult bag en belægning, og er en god hjælp.

Sådan. Klippet i begge ender ;o), og klar til halskant.

Beklager billedkvaliteten - dårligt lys og sårn - men princippet når man vil undgå at skulle sy alt, alt for meget - eller undgå at skulle samle masker op to gange - er at samle sine halsmasker op med dobbelt garn. Så har man automatisk masker til både belægning og egentlig kant, ikke? Når man altså får skilt dem ad ... hvilket man gør ved at strikke den ene tråd og smutte den anden over på en ekstra rundpind til senere forarbejdning.

Dovenskaben længe leve ;o)

Trøje i støbeskeen, kapitel 2

Så mangler kun det sidste ærme, og faconen begynder sandelig at ligne præcis det, jeg havde tegnet og regnet mig frem til.
For en matematiktumbe som mig er det en lige stor oplevelse hver gang jeg kan sige "Det kom sgisme til at passe!"

Halsudskæringen målt ud og riet ind. Jeg foretrækker rund hals frem for originalens dybe V, især når det er noget jeg skal holde varmen i om vinteren.
Her skal så laves både belægning til at dække opklipningen samt en halskant i påfuglemønster. Jeg har en MEGET nørdet ide til at lave begge dele på én gang, så der ikke skal sys så meget.

Her ses fordelingen af kilerne. Ikke 100% symmetrisk (det ville være meget kedeligt) - men symmetrisk omkring midteraksen hvad farvefordelingen angår. Der bobler allerede en idé om at lave de lige stykker ensfarvede og kilerne smalstribede i alle resterne af 8/2 ...

Jeg havde beregnet en længde på 85 cm - midt mellem mås og knæ. Den blev 86 cm. Wow!

Om det så var kropsvidden over kilerne kom den til at passe.

Det her bliver en af de modeller, der er nem at variere - hele størrelsesspørgsmålet reguleres i de lige baner, og kilerne er ens.

Nu mangler der så bare det ærme, samt kant foroven og forneden.

Er der mon garn nok??????

Ny trøje i støbeskeen

Den sidste, hektiske uge fik prikket godt og grundigt til en af mine mangeårige fascinationer:
Nordbodragterne fra Grønland.

Helt enkle tunikaer, som er gjort majestætisk svingende med kiler. Den på billedet her har været farvet knaldrød med stenlav ... hun har dæleme været flot, når hun kom skridende i al sin stads!

Vi er sådan set fantastisk heldige at have sådan et dragtmateriale bevaret.

Jeg har i flere år drømt om at lege med disse kiler og linjer i strik, men har aldrig rigtig taget mig sammen. Hanne Falkenberg har jo også leget en del med kiler i sit design, så jeg har ikke rigtig 'turdet'.
Nu tør jeg. Og gør jeg.

I alt fald er et eksperiment på vej i en Evilla, som jeg købte i et svagt øjeblik og egentlig ikke så godt kan lide:

Strikket på tværs, så der er mulighed for at fremhæve kilerne med enten farve eller ret/vrangmønster.
Lange, forholdsvis smalle ærmer, tætsiddende over skuldre og barm, og så tre kiler på både for-og bagstykke.
Og - jeg kan lige så godt indrømme først som sidst - fordi jeg er et dovendyr af rang, strikker jeg helt rundt. Det betyder, at der skal klippes op forneden, og at halsudskæringen skal klippes ud. Det er den, der er markeret med rød tråd på billedet her:

Ærmet, med en lille mønsterkant:

Hvis denne skitse falder ud som jeg håber og tror, kommer der en model med mulighed for variationer.

Tilbage til fortiden, dag 2

Søndag var der travlt fra morgenstunden med at gøre klar, stille op, snakke, drikke kaffe, stille mere op og i bred almindelighed hjælpe hinanden med at blive klar.

Farversken fra Fiskergade fik hængt alle sine fed op i fin orden -

- på en dejlig, luftig plads i skyggen af tårnet så hun ikke blev stegt levende i sine lag af uld og hør.

Jeg er ikke verdens største linselus - men det lykkedes Birthe at snigløbe med et par billeder.

Så gik det slag i slag, med bueskydning i Gryden, hvor der er volde hele vejen rundt,

- med spisetelt på bastionen bag Kaffehuset -

- med friluftsgudstjeneste med biskop, hjælpepræster, udklædte munke og nonner samt alt det andet godtfolk - og vi hedninge blev ved vores gerning -

- musik og dans, hele tiden og overalt -

- historiefortællere, besøgende 'stormænd' med våbenskjold på mantelen (lettere uhistorisk) -

- vores allesammens apoteker i stramme hoser (mere af det, Peder!) i sin urtebod -

- skindhandlere, smede, brygger og bager.

Der var kort sagt det hele, samt oven i hatten stort rykind af lokale hele dagen. Alle var glade, ikke mindst vi arrangører, der havde svedt lidt i håndfladerne på forhånd.

Samme tid næste år, folkens!

Tilbage til fortiden, dag 1

Som nogen vil vide, har en del Korsørborgere brugt megen tid på studiekredse, planlægning, idéstorm og optakt til en middelalderweekend.

Vi har lagt os fast på overgangen fra hedenskab til kristendom, dvs ca. 1000 - 1200.

Optakten her i aften:

Gruppen Leikarar fortalte sagn og myter, sang og forklarede -

- og der var både Vølve og båd!

Kædedans i det grønne til drejelire og bombarde -

- og man trak i baggrunden når man blev for anakronistisk (briller og tobaksrøg ... ).

Tanten i fruerhue og hoveddug. Resten af dragten kommer der billeder af i morgen.

Efter alt det hedenske gik vi i fakkeltog til Sankt Povls kirke for at få næste trin og endnu en mundfuld historier og musik -

- men der var skam også musik undervejs!

- samt en forbipasserende iført didgeridoo.

Hvor tit er det nu lige man tilfældigt kommer forbi med en didgeridoo under armen? Fænomenalt indslag!

Vrid og spin og væk fra det væsentlige!

Nu får vi (må alle smådyrs beskytter snarest få rettet tæerne ud) minsæl et Burkaudvalg!

Helt ærligt - som så mange andre gør opmærksom på, har vi langt større problemer at tage os af!

Landets vicestatsminister har sluppet jordforbindelsen.

Retspleje- og forvaltningslov er sat ud af kraft.

Arbejdsløsheden stiger hurtigere end under Schlüter.

Finansloven kommer til at udvise nyere tids mest formidable underskud.

- og så skal vi til at spilde penge på et burkaudvalg?

Hvor kan man købe en pose proportionssans, retsbevidsthed og almindelig anstændighed, som man så kan fordele i slikskålene på Borgen? Jeg har forlængst opgivet håbet om at finde sund fornuft derinde - især efter Helle Thornings udmeldinger de seneste to uger - men alt det andet?

Der må noget bagland i spil her. Der *skal* noget bagland i spil her, om ikke andet så for at hive Espersen, Khader og konsorter ned på jorden og ind i den virkelige virkelighed.

Og det allermest morsomme? Overalt i medierne illustreres det kommende udvalg med billeder af kvinder i niqab, ikke i burka. Jeg forventer ikke at DFs vælgere skal kunne se forskel, det kræver vist et par funktionsdygtige synapser mere end de har at gøre godt med, men alle andre? 15 sekunder og Google, så kender man forskellen. Man kender også den geografiske udbredelse - og pudsigt nok nævnes niqaben ikke, nok fordi den hører hjemme hos oliekilderne. Det er nemmere at 'skyde' på burkaen, som er hjemmehørende i Afghanistan og Pakistan. Der får vi ingen råvarer fra, så dem kan vi bare .....

Et skridt nærmere apartheid

Som det kan læses i adskillige af dagens online-aviser, er man ikke færdig med at sparke til folk der ligger ned - i sagen om de irakiske flygtninge fra Brorsons Kirke.

De må ikke have advokater med som bisiddere, når de skal afhøres af den irakiske delegation, der allerede er her og er i gang.

Det er ellers et kerneprincip i både retspleje- og forvaltningslov, at der skal være adgang til bistand i form af advokat eller anden bisidder? Og et andet kerneprincip, at retsforretninger på dansk grund forgår efter dansk retspleje- og forvaltningslov?

Og især: Der er blevet BRÆGET stolpe op og stolpe ned om at "lov er lov og lov skal holdes" i denne her sag, som bare bliver pinligere og pinligere for vores renommé som retsstat.

Hvad pokker er det for danske værdier, vi skal lære fra os? Da i alt fald ikke respekt for lighed for loven ... føj, hvor er det ulækkert.

Opdatering: Det er egentlig heller ikke særlig betryggende, at opposition og 'menige' partimedlemmer har været så længe om at komme ud af starthullerne.

Så får man lidt af sin tiltro til anstændigheden tilbage ...

Jeg ved godt, at denne meningsmåling er gennemført FØR de skamfulde begivenheder natten til 13. august - men lur mig om ikke tallene er endnu mere tydelige nu?

Tænketanken Cevea via Interresearch Panelet, som er repræsentativt for befolkningen i Danmark, har spurgt om danskernes holdninger til den førte flygtningepolitik. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 26. juni - 2. juli 2009 - og jeg kunne virkelig godt tænke mig at se resultatet af den samme undersøgelse, gennemført i dag.

Det er godt at se, at en så høj procentdel af danskerne har bare et minimum af almindelig anstændighed og retsfølelse i behold. Bare synd at det ekstremt højtråbende 'vi vil have etnisk udrensning, men vi tør ikke bruge lige de ord'-segment af den offentlige debat har det så skidt med at forholde sig til fakta. De burde i alt fald have vasket både mund og fingre med brun sæbe, næste gang de påstår at dække flertallet af danskernes holdninger.

Brorsons Kirke er ikke længere indviet grund og hus -

- eller også har nogen belejligt glemt en del af deres 'danske værdier'.

Kirken er fredhellig. Det ved selv en lykkelig agnostiker som jeg. Et tilflugtssted for alle, troende såvel som ikke-troende. Sådan har det været hele vejen op gennem Danmarkshistorien. At kirken er fredhellig, indviet grund.

Det er Brorsons kirke åbenbart ikke længere.

Så meget for "Danmark er et kristent land"-retorikken.

Det har været en skamfuld nat for Danmark.

Så er alt varelageret ved at være klar til marked!

Hestekastanie i indtil flere udgaver.

Det mest besværlige var faktisk at finde træer, der ikke var voldsomt svækket af kastanjeminérmøl. Ikke fordi møllene influerer på farven, men fordi det er synd for træerne at svække dem yderligere ved at ribbe for mange blade af.

Endnu en gang knopurt - denne gang farvet i emaljegryden, og 'efterkogt' i rent vand i jerngryden for at fordunkle uden at skørne garnet. Det er nemlig spundet med masser af dækhår, til at nålebinde sokker og vanter af, og skal være så slidstærkt som muligt.

Og så de første indigodyp i en piskype, der VIRKER. Det blir så flot, så flot :o)

Vi har mistet en af de store:

- tak for indsatsen, Svend.

I dag er det 24 år siden -

• - at tordnen bragede over Roskilde og mørkelagde byen

• - at det regnede så Køgevej mere lignede flod end indfaldsvej

• - at jeg forsøgte at overtale den stædige kamel til at blive derinde bare et par timer mere, så vi kunne gentage min mors præstation: at levere et barnebarn i fødselsdagsgave

• - at jeg indså at hun havde egne idéer om den slags pjat. Det har hun haft lige siden

• - at vi blev beriget med endnu en Dana i 'dronningerækken'

Tillykke, Hønemor. Mere af samme slags, OK?

En hyldest til gråbynken

- selv om allergikere og landmænd ikke er så vilde med den.

(foto 'lånt' fra Biopix)
Det er altså et majestætisk stykke ukrudt. Selv om man hører til dem der får høfeber eller astma af den må man da indrømme at den er smuk i fri dressur?
Nøjsom er den også, og det er derfor landmændene ikke er vilde med den. Det er ofte en af de første ukrudtsplanter, der rykker ind på byggepladser og lignende, og den vokser glad og gerne i en bund af stabilgrus med havblæst om ørerne. Næste gang I kører over Storebæltsbroen skal I bare kigge på den nye del af Sprogø, som stort set består af grus, sten og sand. Masser af gråbynke.

Hvis man så skærer store mængder af den i stumper og koger i vand, får man en sortgrøn og temmelig ildelugtende suppe, som kan farve alt fra pastel-salviegrøn over gulliggrøn til mørk skovgrøn.
Jeg holder meget af at bynkefarve i en jerngryde, fordi man så ikke skal fordunkle farven med jernvitriol som godt kan skørne garnet, men får farvedybden uden skadevirkningerne.

Sådan en skala er da lige til at blive i godt humør af.

Her er hhv. hvid og grå Spelsau-underuld, bejdset med alun, kobber og vinsten. I en emaljegryde ville det være blevet blegere, mere salvie-agtigt.

Samme uldfarver, bejdset med alun og tinsalt. Ville være blevet gullig i emaljegryden.

Silke bejdset med alun og kobber, samt hvid Spelsau bejdset med ren alun.

Hele turen fra oliven til granskov i én gryde.

Jeg kan godt lide gråbynke.

Når nu indigoen drillede -

- og den nye potte blå står og gærer og skal gøre det i tre-fire dage mere -

- må man jo lege med andre farver.

Fra venstre knopurt, birk, regnfan, perikon

- regnfan, perikon, gråbynke, mislykket indigo overfarvet med kochenille -

- mislykket indigo overfarvet med kochenille, mere knopurt, kochenille efterbehandlet med kobbervitriol.

God mavefornemmelse, bedre og mere farvemættede billeder følger.

I går var det 15 år siden -

- at det var 30 grader i skyggen

- at Les kørte 160 OP ad Vårby Bakke indtil jeg bad ham tage den med ro

- at vi spillede 30 omgange Scrabble afbrudt af folk der skruede op for droppet

- at han endelig vandt tre gange i træk (en time før det hele skete)

- at familien kom til at rumme en Samuel Jonathan

Tillykke, puttebarn. Det var (og er) stort.

Annonce!

PowerMac G4 Quicksilver 834 sælges! Smid en mail på dana@paradis.dk for prisidé, billeder osv.

Dagens gode råd:

Er du plaget af fluer inde?

Så sæt en gryde hakket regnfan over at koge i vand. De kan ikke li' lugten. Bagefter kan du farve garn med suppen ... billeder følger!

Troubleshooting, potteblåt

Nå.

Efter en længere arkæologisk udgravning blandt bøgerne på værkstedet fandt jeg endelig min gamle notesbog fra det år jeg var på kursus hos Ingeborg Mule - plantefarvningens Grand Old Lady - og fik kigget på siderne om indigo. Papiret er blevet lidt gulligt siden 1977, men farveprøverne gløder stadigvæk!

Jeg kan huske, at hun havde en gruekedel ... sådan rigtig med mursten rundt om osv. Her var det ikke noget problem at holde 'svinsoppan' på 30 grader uden træk og kulde. Men jeg må jo nok indse, at zinkspanden er alt for tyndvægget til at holde rette temperatur i længere tid ad gangen. Den er fin til væskeindsamling, men ikke ret meget andet.

Godt så.

Next Mission Objective: At finde en stooooooooooor stentøjs-syltekrukke eller lignende. Mindst 5 liter. Det må blive hos Kirkens Korshær på torsdag, med mindre nogen derude kender nogen der har sådan et skrummel stående? Ler- eller stentøj, indvendig glasur, og som sagt mindst 5 liters rumfang?

Og for nu at blive i farveverdenen: Kender nogen derude nogen, der har en gammeldags blekoger-gryde stående i udhuset? Sådan en emaljeret sag på 20 liter?

Opdatering, fire timer senere:

Så er lerkrukken i hus. Blogverdenen er godt nok hurtig på aftrækkeren af og til! Nu mangler jeg bare blekogeren ;o)

Potteblåt, kapitel 4

Så er badet klar. Blåt skum og grøn væske, og prøvefeddet blev fint grønt i vandet og blåt i luften. Så skulle der vaskes garn (det tager tid og mange hold skyllevand) og gøres klar!

Efter første dyp blev det regnvejr, og jeg smak låget på og flygtede indendørs.

Så indtraf katastrofen:

Bålet regnede væk, og badet blev KOLDT. Der må også ha' sneget sig ilt ned i, for al indigoen var udfældet. Væsken var lige så mørkeblå som skummet var før, og der var ikke rigtig noget at gøre.

Sådan ser en død pottekype ud. Hulk.
Desværre er der kun én at skælde ud på - og det har jeg allerede gjort. Egentlig underligt at spejlet ikke revnede ...

- og så blåt nåede garnet at blive inden det gik galt.

Jeg har mere indigo, og gutternes blærer skal stadig tømmes. Vi starter forfra og om igen!

Potteblåt, kapitel 3

Her er så den væsentligste del af projektet:

100 g indigo af den ægte - ikke den kemisk fremstillede, som er best til kypefarvning. Jeg har afprøvet den til potteblå, og den reagerer altså lidt anderledes.

Indigoen skal i en lille stofpose, som kan fungere nogenlunde som en tepose - den skal ligge i urinluden i små tre dage før det er tjenligt til farvning.

Denher har indeholdt gourmet-sydesalt fra en firmajulegave - perfekt til formålet. Indigoen i, og så en laaaang snor der kan bindes om den ene hank på spanden. Man skal bevæge posen rundt i suppen et par gange om dagen nemlig, og det er altså nemmere med en snor end at skulle stå og rode rundt i bøtten. Jo kortere tid man skal have låget af jo bedre ;o)

Når posen har ligget i i 12 timer, lægger man en lille bid garn ned i suppen. Det er nemmere at bedømme mætningsgrad, når man kan hive sit lille fed op en gang i døgnet og tjekke hvordan det ser ud.

Sådan. "Tepose" og fed forankret i hver sin hank og lagt i 'svinsoppan', som norrländinge ville udtrykke det. Som man kan se er væsken ved at få den rette blågrønne farve - og NU lugter det.

Fra nu af må det helst ikke blive koldt, så det er bare om at være der med grillkullene!

Mens spanden står og gærer -

- er der tid til at få gjort nogle venteprojekter færdige.

Det her har været undervejs m e g e t længe, fordi blonden udenom nok er det mest irriterende mønster jeg har strikket nogensinde. Normalt kan man memorere sådan en blonde efter 10 rapporter - ikke i denne omgang! Det hed 'sidde med diagrammet hele vejen rundt, alle 120 rapporter'.

Skidt pyt, det var alle anstrengelserne værd!

Midterstykket strikket på diagonalen, og med grupper af 'eyelid'.

Spejlborten lånt fra Sharon Miller's "Unst Lace Stole".

Blonden hedder 'snail shell lace'.

Det hele strikket i en fin kameluld, som jeg købte af Ingeborg for et par år siden. Jeg har været tæt på at opgive den, fordi den er paraffineret til vævning/maskinstrik, men den blomstrede fænomenalt da den blev vasket.

Foden er med for at angive størrelsesforholdet. Sneglehusblonden er altså hele besværet værd!

Som sædvanlig foregik opspændingen på græsset ved Marinaen - og fordi Sammy var draget til LAN-party med gutterne, syntes Les og jeg, at vi trængte til lidt forkælelse. Kaffe og chokoladekage med bær og is på restaurant Marinaen, mens sjalet ligger og tørrer - det er ikke at kimse ad!

Her ses det på, i modlys og aftenbrise.

- og her ses afslutningen på aftenens lysshow.

Livet er ikke det værste man har ;o)

Potteblåt, kapitel 2

Så er gæringen i gang, takket være opvarmning i går og sol i dag.

Skummet har en interessant chartreusegrøn farve .... og det begynder at lugte lidt. Der er en GOD grund til det med låget, venner!

Potteblåt, kapitel 1

Man tager:

1) En stor, vandtæt metalspand med låg. En gammel mælkejunge ville også kunne bruges, men sådan en kunne jeg ikke lige fremskaffe. Til gengæld var Netto leveringsdygtig i en 30-liters zinkspand.

Det med låget er vigtigt!

2) Når spanden er i hus, beder man familiens mænd lade vandet i den, til der er nok. Jeg skal farve omkring et kilo garn, så jeg lod dem tisse 15 liter.

Besøgende teenagere var lidt benovede, lidt frastødte - og syntes at nu var mit hekseimage VIRKELIG cementeret.

3) Nu skal væsken holde en temperatur mellem 25 og 40 grader i en uges tid. Urinen skal nemlig gære, så ammoniak og andre gode sager (*gnyf*) bliver til reaktive stoffer der kan få indigoen til at afgive sin farve uden utidig tilførsel af ilt.

Det klares med grillkul. Et lille sødt glødebål af liiiiiiige akkurat kul nok til at holde temperaturen oppe.

Om tre dage skal indigoen puttes i.

Billeder lugter ikke.

Så fik Augusta sin hat!

- og hun syntes bare den var SÅ prinsessesej.

Det synes hendes mor og jeg også :o)

Her skulle have været et blogindlæg om hæklede lapper -

- men så faldt jeg lige over en overskrift i Politiken.

Kvinder gøres til kræftpatienter uden grund

stod der. På ære. Se selv efter!

Nå, man læser artiklen igennem. Sluger en klump eller fire. Læser den igennem én gang til. Bliver langsomt mere og mere ædende rasende på det arrogante bæst til Karsten Jørgensen, som ikke har gonader til at sige tingene ligeud: At det handler om PENGE. Helt nede i bunden af artiklen kan man nemlig læse, at

"Nordic Cochrane Center ligger på Rigshospitalet og er et uafhængigt forskningsinstitut, som er finansieret af offentlige midler og har til formål at finde den bedste viden til grundlag for vores behandling af syge på sygehusene, hos lægen og ved køb af medicin."

Det er kort sagt en af de uofficielle sparekommissioner ...

Kære Nordic Cochrane Center: Man kan ikke 'gøre kvinder til kræftpatienter'. Enten har man kræft eller man har det ikke - så langt burde alle kunne blive enige. Har man kræft, skal man behandles. Det burde vi HELLER ikke kunne blive uenige om.
Vi kvinder har råbt og kæmpet i 30 år (mindst!) for bedre og mere effektiv behandling af brystkræft. Jeres nålestik lægger op til, at der skal sorteres. Hvem skal behandles, og hvem skal ikke. Hvordan skal der behandles, hvordan skal der ikke behandles - men formodentlig vil ingen stille spørgsmålet "Hvorfor?" Eller "På hvilket grundlag?". Hvem skal nu til at udøve en moderne version af eugenik? Hvordan vil man, efter aflæggelse af lægeløfte, kunne få sig selv til at sige "Du skal ikke behandles, for det vil ikke være effektiv udnyttelse af ressourcer"?

Bwadr.

Heldigvis har Kræftens Bekæmpelse tilstrækkeligt mod, kvindehjerte og snusfornuft (samt ekspertise ...) til at sige: Bliv nu bare screenet alligevel. Og få gjort det der skal gøres, hvis mammografien viser knuder.

Tak for det. Man skal ikke lægge sig alt for meget på maven for sparekommissioner, der ikke tør kalde sig sparekommissioner.

Skal vi se på lidt garnleg?

Det behøver jo ikke være mavesurt brok over snigende fascisme og åndløst knæfald for idioter alt sammen, vel?

Da jeg ryddede op på værkstedet for en måneds tid siden fik jeg (blandt meget andet) samlet alle bomuldsresterne i en stor kasse. Der var meget mere end jeg huskede - egentlig underligt, eftersom jeg ikke er specielt glad for at strikke i bomuld.

Nu har jeg så fyldt sofaen med dem i stedet for bare at have dem i en kasse, og eksperimenterer på livet løs med hæklenålen, når det nu er så dumt at strikke af.

Forstadier og fasthedsprøver og cirkler der bliver til trekanter og firkanter -

- som igen bliver til cirkler -

- og ender som solhat til Augusta, som eeeeelsker lilla og pangfarver.

Så er spørgsmålet bare hvad der skal blive af alle de andre garnrester?

Sig mig lige engang, din idiot -

- har du ikke taget munden lidt for fuld nu?

Morderen Jønke påstår, at "HA har befolkningen med sig" i deres skandskriveri.

Det kan da vist kun være den del af befolkningen, der har en hukommelse som en guldfisk med Alzheimers, eller en eklatant mangel på evne til at gennemskue spin, løgn og fortidens synder?

Bandekrigen handler om kroner og øre. Om et lukrativt marked for diverse lyssky ydelser og varer - ikke en skid andet. Vi, der husker fortidens 'rockerkrige' har ikke glemt den slags, og den slags menneskers motivation og virkemidler - de har nemlig ikke ændret sig en tøddel.

At man skal opleve sit land, som man har været stolt af det meste af sit liv, skal italesættes af en dømt voldsmand og morder, med en medmenneskelig horisont i lerjordshøjde, er så dybt beskæmmende at jeg savner ord (især her i varmen).

Klap i, Jønke. Du taler kun for dig selv og konsorter, ikke for flertallet af dette lands befolkning.

Til de anonyme kommentatorer:
Ønsker I virkelig et Danmark, hvor dagsordnen sættes af selvtægt, skydevåben og forbryderes grådighed efter penge og magt?
Det siger mere om jer og jeres moralske habitus end alt, hvad jeg ville kunne sige. Velbekomme.

Med fare for at forarge store dele af landets befolkning:

Det er ALT, ALT for varmt!

Hjernen går i stå, svedkirtlerne kører på overtid, siestaen burde indføres, og livet leves efter solnedgang.

Må vi ikke snart få menneskelige temperaturer, tak?

Er der nogen kloge mennesker -

- derude i virkeligheden der kan forklare mig, hvorfor i alvideste verden jeg ikke kan få Firefox til at køre på min Mac?

GRRRRRRRRRR!

Safari er noget !"¤"#%#"¤&%#/"¤%&!#¤%!"#¤!#¤%"#¤%#&¤%/