Jeg har gået og brygget længe. Eller rettere, vi her i huset har gået og brygget længe. Brygget på en jordskælvsparoxysme af galde over mine/vores landsmænd og -inder, der prædiker individualitet og praktiserer GRØD. Som taler om det internationale samfund, og går i stå af uforståen hvis der tales svensk eller norsk, for slet ikke at tale om hvis der tales dansk med accent ... Som kan gå totalt i selvsving over noget der er anderledes, kort sagt. Bøvet bonderøvsmentalitet, selv hos de forholdsvis vakse og veluddannede.
Og så kommer der sådan en genistreg af en klumme. Burde læses af alle. Stor tak!
6 kommentarer:
Også mange tak fra mig. Det satte tanker nok til en hel post i gang: http://suzyhangaround.blogspot.com/2006/07/skik-flge-eller-land-fly.html
uuuups jeg kan ikke stave med jetlag.
Genial artikel, Tusind tak for linket!
Lige præcis derfor er et akademikerjob med udenlandsk mand i Danmark ikke det jeg altid drømmer om.
Så må jeg hellere stoppe inden, der kommer en svada om Rip, Rap og Rup effekten og mandschauvenisme i de akademiske luftlag.
Meget for sent man tak for et godt indlæg.....Dybest set har jeg jo kun mine oplevelser set fra barneperspektiv.....jeg er født i Dk, boede her de første år af mit liv, havde en stor og varm dansk familie, men også en østrigsk far, som ikke rigtig ku' falde til i starten i Danmark og jeg blev derfor eksporteret frem og tilbage mellem to lande af flere omgange... heldigvis ned til en stor og varm østrisk familie......Men humlen er, at jeg har prøvet at sidde som fremmed i forskellige lande...Og det er ikke nemt, man hører lissom aldrig rigtig til nogen steder.
Men som to-kulturel har man samtidig det privilegie men også den plage, at man på et eller andet tidspunkt må vælge land og identitet.Jeg valgte Danmark....det er her jeg hører til og jeg både drømmer og tænker dansk...Men mine oplevelser betyder samtidig at jeg sagtens kan se "bjælken i min broders øje."
Nu har jeg i mange år været alene med mine betragtninger.....mest fordi mine oplevelser og betragtninger jo netop er et barns...det var den gang det gjorde mest ondt.Og også fordi jeg jo dybest set hverken hører til hverken her eller der.....Men jeg har fået en stor gave jeg kan nemlig læse det danske samfund og også smerten ved den svære integration hos andre. Desværre har jeg personligt ikke kunne gøre så meget andet end at lade være med at dømme ud fra accent, hudfarve og etnisk tilhørsforhold...I min bog har vi alle ret......det eneste jeg dømmer på er dumhed og manglende næstekærlighed (som jeg er svoren tilhænger af, på trods af at jeg har meldt mig ud af den danske folkekirke og i øvrigt ikke sværger til den kristne tro som andet end nogle gode levesætninger.)
Ps. som du kan se af min rodede kommentar har det været en smertefuld oplevelse for mig, som jeg den dag i dag ikke rigtig helt ved hvad jeg skal stille op med.Undskylder på forhånd!
Søde Susling - man skal ikke undskylde for de traumer, andre har påført én. Og det er jo netop din beskrivelse af ikke at høre til nogen steder, som er så sjælsknusende. Uanset om man hedder Susanne, Sharon eller Safiyyah.
OG DET kan vi ikke være bekendt.
Netop! Vi kan ikke være det bekendt! Og jeg gør mit til at glatte ud! I dag ser jeg mit mørke (ok.ok..grående hår) og mit fremmede efternavn som en gave. Det og det faktum, at jeg kan et andet sprog og en anden kultur på rygmarven er i dag blevet min styrke.....Mine unger er stolte af det...som de siger: Moar, hvad er det nu, vi er en kvart af? De synes, det er cool, at vi ikke er "leverpostej" men også knödel....Har forøvrigt en jødisk veninde..min ældste og bedste....Det snakkede vi aldrig om som unge....i de senere år, har hun fortalt mig om nogle af de angreb og overgreb hun og hendes familie har været ude for i hendes barndom og ungdom -fra etniske danskere! Hun er også en type, der ser meget jødisk/arabisk ud....og jeg tror ikke hun selv har mærket diskriminationen så stærkt, det er blevet hendes hverdag, men det har jeg, når jeg har været byen med hende...jeg har blå øjne og mørkt hår javel...men mere i den brune nuance....så den diskrimination hun bliver udsat for, har virket meget massivt på mig - mærker den jo ikke til hverdag.......uhyggeligt! Især fordi hun dybest set er mere etnisk dansker end mig...!
Og bortset fra det: tak for dine omsorgsfulde ord...jeg er en toughing, men et kort øjeblik fik jeg en klump i halsen og tårer i øjnene på grund af din omsorgsfulde kommentar...men etnicitet er jo ikke noget jeg normalt diverterer med.....og i øvrigt hvem er jeg, der skal jamre...Østrig er i dag en del af EU, jeg ser aldeles dansker-agtig ud og så er østrigerne vist nogle af de værste rascister, der kan gå på denne guds grønne jord.....(Men følelsen fremmed/anderledes....tja, det slipper mig vist aldrig)
Tak Dana
Send en kommentar