I går fyldte mit lille, store barn 26. Jeg gik hele dagen i solskin og bidende vind og huskede, at der var snestorm den dag han blev født.
I dag drager jeg til Jægerspris for at undervise en gruppe ivrige spindere, og i aften samles familien (inkl. hans far) for at fejre fødselsdagen. Det vil sige, at jeg kan komme træt og glad hjem til mad der er lavet og vin der er valgt med omhu, i et hus med opvaskemaskine (ikke mit).
Og jeg vil have alle tideres undskyldning for at drage hjem før min eksmand går mig på nerverne. Jeg skal nemlig undervise i morgen igen!
Eneste problem er logistisk. Hvor mange rokke kan man proppe ind i en lille bil, når der osse skal være plads til tre mennesker?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Tillykke med "barnet" og god fornøjelse med dagen.
til lykke, Dana, med din store dreng! for mig er lykken at se dem blive voksne og være nogenlunde anstændige mennesker, så har man da ikke gjort det helt galt.
kh.fra Island
Frida
Tillykke med "barnet"!Ja, vores børn vil de jo aldtid være, selv om de ikke er børn længere.
De er nemlig børn hele livet, er de! (og vi har osse bandet når vores egne forældre tænkte sådan ....)
Sad og blev nostalgisk over et nyfødt-billede, hvor hans fod er mindre end faderens tommeltot. Nu bruger han str. 49 i sko.
Send en kommentar