Her sidder Les i al fredsommelighed med en god bog (John Boyle: Crippen), et krus frisklavet kaffe, samt en lille skål peanuts. Uheldigvis for ham har han aldrig helt lært at tygge lydløst - slet ikke peanuts - og Tigerdyret ELSKER peanuts. Han kan høre den tyggelyd på tre rums afstand og i dyb søvn.
Så han indfinder sig som et marmeladelyn, og kan blive ekstremt langstrakt lige pludselig. "Hvad har du der? Er det noget der skal deles med katten? Lige nu?"
De første fire-fem stykker har han tålmodighed til at tage fra armænet af stolen. Faktisk kan han, på siamesermaner, krumme en pote om en peanut og løfte den til munden, men ikke når jeg har kameraet fremme ...
Det ender altid med, at han får skålen ned på gulvet. I dag var det frivilligt. Til andre tider, når han synes Les er for længe om det, hiver han den selv ned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar