Så blev der spundet, tvundet og vasket. Hundehårsgarn skal vaskes grundigt, fordi hunde (i modsætning til katte) LUGTER. For et kattemenneske som mig er det ikke nogen specielt behagelig odeur, men vidunderkuren hedder grundig vask i lunkt vand med gammeldags brun sæbe. Af en eller anden grund virker den flydende ikke nær så lugtdæmpende som den rigtige gammeldags krystalsæbe. Kan en kemiker derude komme med en god forklaring?
Under alle omstændigheder er al hundelugt væk efter vask, og kommer ikke igen. Heller ikke når resultatet bliver vådt!
Under alle omstændigheder er al hundelugt væk efter vask, og kommer ikke igen. Heller ikke når resultatet bliver vådt!
Hvalpeuld og silke. Superblødt, luftigt og lækkert - og af tykkelse som Shetland laceweight.Det nærmest SKREG "hap shawl" da nøglet stod der på bordet og skulle blive til noget - men det måtte kombineres med noget andet, da hundehår ikke har den store formhukommelse og derfor nemt bliver slasket. Altså måtte der spindes noget der både er formstabilt og farveharmonisk.
Efter en del overvejelser og forsøg endte det med dette her: 1 tråd Manx Loaghtan og 1 tråd lys grå Cheviot. Ikke for brunt, og ikke for tingråt - og krepspundet for at give det ekstra 'hold' på hundegarnet.
Som I kan se af nøglerne er strikkeriet allerede undervejs - flere billeder følger.
1 kommentar:
Jeg har et dejligt varmt halstørklæde der er strikket af hundehårsgarn, og det lugter svagt af hund når det bliver vådt.
Nu vil jeg da vaske det i brun sæbe, tusinde tak for tippet:-)
Send en kommentar