Som lovet -

- lidt billeder, og ikke et ord om hadefulde, hævngerrige, primitive danskere undervejs.

Jeg starter tidligt om morgenen, med solreflekserne under havnebroen mens jeg venter på bussen -

- og vender man 180 grader ligger havnen som et spejl. Ikke noget almindeligt syn her på Banankysten!

Hjemturen ser jeg altid frem til. Kald mig bare lallende lokalpatriot - men jeg synes altså turen vestover ned i Tude Å-dalen er noget af det smukkeste i verden. Og hvem kan undgå at blive glad i låget over lysende gule rapsmarker, der kan duftes helt ind i bussen?

Fårene sopper rundt på engene, der bærer præg af at åen er tidevandspåvirket helt op på den anden side af Trelleborg-næsset. Her er det dog lavvande ...

Jeg tog en halv times pause på hjemvejen. I Vemmelev bor et par mennesker, der over en lang årrække har plantet en almindelig villahave til med alle de slags rhododendron de har kunnet få fat i, samt lidt blomstrende træer og lignende. Fantastisk, at de har kunnet få sur- og magerbundsplanter til at trives i den fede vestsjællandske muld - det er en miniudgave af skovene i Himalaya (eller det nordlige Wales!), og er på toppen lige nu.

Den ER blå. Og det ER en rhododendron ....

Tak til haveejerne. I gav mig (lidt) tro på medmennesket tilbage.