
Så kom vi til den sædvanlige snor-og-sømøvelse nede på græsset ved marinaen. Det er altså dejligt at slutte dagen med termokaffe i solen mens blæsten lyntørrer projektet og himlen er så høj, så høj som den kun er det over vand ...

150 x 150 cm i opspændt tilstand - vejer 140 gram - og jeg synes selv det er blevet RET godt.

Farvespillet i Plutogarnet står ganske godt til det diskret gråbrune Loaghtan/Cheviot.

Old Shale. Så nemt at lære udenad at man kun kan kalde det rent distanceblænderi.

Her ses det så over ryggen på Plutos ejer, så man kan se hvor lækkert let og transparent det blev. Og varmt.
Gentagelse: Det hedder et Hap Shawl. OK?
9 kommentarer:
Sådan blokker eller var det blogger man et prinsevøb ;-)
*Dukker hovedet for flyvende uldkamme og våde aviser*
Spøg til side. Det er utrolig flot hap shawl, du har kreeret af plutos babyuld. Ren guf for kendere.
Jeg har fornylig opdaget, at mandens familie har et hap shawl, der bruges til barnedåb. Det skal jeg lige have kigget nærmere på næste gang, jeg er i New Jersey hos svigerinden.
Indsæt selv manglende bogstaver, det er svært at skrive med en baby på armen :-)
*fnis*
Jeg har jordens dårligste boldøje, så jeg skal nok lade være med at smide med ting ... det ku' da være ret sejt med billede af Prinsessen i familiens arvestykke, hvad?
Jeps, det kunne være ret sejt med et sådan billede af hende. Mandens far er af engelsk/irsk oprindelse, derfra sikkert traditionen.
utrolig vel lykket, Dana! tænk at kunne eje et sjal af uld fra sin egen hund!
kh.fra Island
Frida
Du er edder-sprøjteme hurtig på pindene....
Det er superflot
På mit bord ligger kæben, respekt. Hold da op hvor ser det lækker ud, hvem sagde gennemsigtigt. Elegant og superfint.
-Nå nu har jeg samlet kæben op igen og kan atter tale. ojs hvor flot.
Wuaw, Dana. Det er fantastisk - imponerende værk!
KH Britt
Send en kommentar